Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Hvad Martinus vil fortælle dig, forstår du kun gennem symboler, sammenligninger, analogier osv. Han kan ikke pege det ud for dig og sige: – Se, dér er det! Og hvis du alligevel synes, at du godt kan se noget, så betyder det ikke, at du virkelig kan "se" det, det betyder bare, at du har forstået det.

På de følgende sider viser Martinus, hvordan han bærer sig ad. Han når frem til de særeste sammenligninger. Tænk, han sammenligner hospitaler og læger med fængsler og fangevogtere! Og han sammenligner patienterne med forbrydere!

Lyder det tosset og uforståeligt, så læs selv, hvordan han når frem til disse sammenligninger.

Pointen er, at livet indeholder et skjult budskab, og for at vise sine læsere, hvad det består i, radikaliserer han det. Det betyder ikke, at han overdriver eller taler usandt. Men det betyder, at han forfølger sin tankegang til det yderste. I dette tilfælde ved at vise, at der for krop som for sjæl findes nogle hygiejniske forskrifter, som må følges for at opnå sundhed på begge dele.

Nu er det ikke Martinus, der har opfundet dette med symboler og sammenligninger. Det skal vi snart få at se i dette blads øvrige artikler. Fx taler Lars-Olof Hammarberg om et "etisk kompas". Det er ikke et kompas, man kan gå lige hen om hjørnet og købe. Men det er udtryk for den tanke, at etik er noget, for hvilket der kan være en viser, som slår ud til en bestemt side. En etisk magnetisk nordpol, altså. Men findes der sådan en? Som vi skal se i denne artikel, så har mange filosoffer i tidens løb forfulgt den tanke. Hvad Martinus er nået frem til, skal vi naturligvis også høre om.

Lad mig i flæng nævne andre eksempler på symbolernes evne til at gøre usynlige ting synlige. Et sted i dette nummer ser vi også en tegning af en løve, der leger med en mus. Det er i forbindelse med Karin Nilssons artikel om vejen til selvrespekt. Musen og løven er to sider af hende selv. Men hvilke? – det får vi at se i denne artikel.

I Egon Sørensens refleksion møder vi den samme tankegang. Vi må prøve at se os selv udefra som i et tv-program, så går det lettere at forstå, at vi godt kan spille flere roller på én gang. Og kan man først "se" det, så kan man både tilgive sig selv og få kløgt og klarhed i hjernen til også at "se", hvilken side det bedst kan betale sig at gå til.

Martinus brugte et mærkeligt billede om os mennesker på Jorden. Han sagde, at vi er som "sårede flygtninge mellem to riger". Billedet har han uden tvivl fra 1. verdenskrig, hvor sårede soldater ravede rundt mellem skyttegravene for at nå frem i sikkerhed. I en sådan situation kunne det vel også hænde, at man ikke vidste, hvad vej man skulle gå. Det er sårene og deres pleje, og det er frelsen fra krig og nød og elendighed, der er emnet for denne måneds Kosmos. Det drejer sig ikke om leveregler, men om evnen til at distancere sig fra sig selv, løfte blikket fra egen navle.