Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2002/7 side 165
Revisor har ordet
Kommentar til årsregnskab 2001
Af Finn Bentzen
Finn Bentzen
I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber for Martinus Ideal Fonden og Martinus Aktivitetsfond for 2001 skal der nedenfor redegøres for årsresultaterne og fondenes balancer.
Rådet har således fortsat valgt, at disse kommentarer alene skal omhandle fondenes fysiske resultater.
Regnskabsoplysningerne for år 2001 kan i hovedtal oplyses således for:
 
Martinus Ideal Fonden (regnskabet udarbejdet 1. maj 2002):
Det driftsmæssige resultat for fonden er i år 2001 efter regulering af skatter m.v. kr. 1.250.197 mod kr. 2.560.569 i 2000.
Det positive resultat ÷ uddelinger er tillagt fondens kapital, således at fondens egenkapital udgør ca. kr. 24.0 mio. Af dette beløb udgør grunde og bygninger kr. 16.2 mio. og et tilgodehavende hos Martinus Aktivitetsfond på ca. kr. 950.000 mio.
Indtægterne er faldet betydeligt i forhold til 2000. Dette skyldes alene, at Fonden har modtaget arvebeløb, der blev ca. kr. 1.4 mio. mindre end i år 2000.
Endvidere kan oplyses, at udgifterne, dvs. lønninger, honorarer og administrationsomkostninger m.v. er næsten identiske med udgifterne i år 2000.
Der er til uddelinger i år 2001 henlagt kr. 600.000.
Der er pr. 31/12 år 2001 bevilliget, men endnu ikke igangsatte, uddelinger på ca. kr. 1.4 mio.
Pavillon C på Klint er pr. 31/12 år 2001 færdiggjort og aktiveret med ca. kr. 4.820.606..
Byggeriets endelige pris er specificeret i årsregnskabet.
 
Martinus Aktivitetsfond (regnskabet udarbejdet 1. maj 2002):
Det driftsmæssige resultat for fonden er i år 2001 efter regulering af skatter m.v. kr. 100.343 mod kr. 160.852 i 2000.
Det positive resultat skyldes dels en fastholdelse i bruttoresultatet og dels en fastholdelse af en stram styring af kapacitetsomkostningerne. Det positive resultat er tillagt fondens egenkapital, der pr. 31/12 år 2001 udgør ca. kr. 2.161.000
Generelt
For begge fondes vedkommende gælder det, at resultaterne for år 2001 er betydeligt bedre end de udarbejdede budgetter for fondene, hvilket først og fremmest skyldes modtagne arve- og gavebeløb, som man af naturlige årsager ikke kan budgettere med.
Vi skal i år anføre, at de nye retningslinier, hvorefter fondenes styrelser har ønsket regnskabsresultaterne forelagt, skal suppleres med den oplysning, at yderligere specificerede regnskabsinformationer fås via de udarbejdede og reviderede årsregnskaber med årsberetninger og protokollater.
Revisionens og egne bemærkninger til regnskaberne er alene foretaget over for fondenes råd.
Hillerød, den 1. juli 2002.
Finn Bentzen
Hovedtal