Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Et gammelt ord siger, at man ligger, som man reder. Det er der megen sandhed i. Martinus ville nok nikke genkendende til ordsproget, for det udtrykker jo netop, hvad han gang på gang selv har påpeget, nemlig at vi selv er den inderste årsag til alt, hvad vi kommer ud for.

Som du sår, skal du høste. Du ligger, som du har redt. Det er ordsprog, vi kender godt, men hvad er virkeligheden bag ved symbolsproget? Det forklarer Martinus også i sin omfattende gennemgang af livsmysteriet. Alt starter med en tanke. Intet kan blive til, hvis ikke det er tænkt først.

Hvad går al kommunikation ud på, hvad enten det drejer sig om tale, fjernsyn, bøger eller film? Den går ud på at få os til at tænke i bestemte baner. For vi er nødt til at tænke tanken, før vi kan handle.

Her vil nogen måske indvende, at jeg tænker da ikke over, at jeg trækker vejret eller over, at mit hjerte slår. Nej det er rigtigt, for nu er det blevet til en automatfunktion eller C-viden, som Martinus udtrykker det. Men engang har du tænkt over det for at komme i gang. Det er godt nok så lang tid siden, at du ikke kan huske det, men det er jo ikke ensbetydende med, at tanken ikke har været der.

Så alt, hvad der er til, er først blevet tænkt. Omvendt er det også sådan, at tanker har det med at materialisere sig før eller senere. Det er derfor, at positiv tænkning er så vigtig. Negative tanker vil nemlig også materialisere sig. Et andet gammelt ord siger, at tanker er toldfri. Det er de bestemt ikke. Alt, hvad vi tænker, kommer tilbage til os selv i en eller anden form. Det, vi udtænker og dermed skaber til os selv, er det let at se sammenhængen i, som f.eks. når vi vil bygge et hus eller får lyst til en is. Men tanker om andre end os selv kommer også retur, selvom det her er vanskeligere at se forbindelsen.

Tanken er JEG'ets skaberedskab, så hvis nogen tror, at de kan tænke død og forbandelse over deres medmennesker, uden at det får konsekvenser for dem selv, så tror de fejl.

Nu bliver det svært. For hvis nogen netop har øst alskens forbandelser ud over mig, så er det da mest nærliggende at returnere med samme mønt. Ja, sådan er det endnu, for der er stadig så meget af dyret i os, at vi bider, når vi bliver angrebet eller angriber, når vi føler os truet eller bliver tilstrækkelig sultne.

Og her står kampen for "den sårede flygtning imellem to riger", som Paul Vermehren så smukt udtrykker det i sit lille digt Sfinksen.

Vore følelsesenergier er i færd med at balancere vor tyngdeenergi af, godt hjulpet af intelligensen. Endnu er vi som hundehvalpe, der kluntet løber af sted og støder ind i alt muligt, men vi lærer af vore fejl. For hver gang tænker vi, hovsa, hvad var det? Næste tanke er, kan jeg mon gøre noget anderledes og få et bedre resultat? Tanken er hele tiden aktiv, for det er den, der får os til at handle. Derfor er dét med tanken utrolig vigtigt, for vi kommer til at ligge, som vi tænker.