Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Jeg har ofte undret mig over, at et helstøbt verdensbillede som det, vi i dette nummer af bladet skal betragte fra forskellige synsvinkler, først dukker op i det 20. århundrede. Vi møder stumper af det så langt tilbage, vi kan trænge i menneskets historie. Vi møder det i naturfolkenes religioner som en kosmologi, der gør mørke til lys. Vi møder det i Bibelens fortællinger om Gud og mennesker. Endelig møder vi det i en åndsvidenskabelig tradition, der går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet.

Man kan ikke sige, at dette verdensbillede kom uventet. Tværtimod har mange sukket og stønnet efter, at en eller anden skulle komme og åbenbare det for menneskene. Nu er det så sket, og det er op til hver enkelt at tage dét, hun eller han kan bruge. Resten kan man efter Martinus' anbefaling roligt lade ligge. Pointen er nemlig, at intet haster, der er masser af tid. En hel evighed endda i bogstavelig forstand.

Når Martinus først dukkede op i det 20. århundrede, skal det måske ses i forbindelse med menneskets træning i at tænke selv. Den forklaring giver Martinus i hvert fald. Vi skal selv tænke efter og bruge vores forstand. Og vi skal huske, hvad vi har lært i skolen om elektricitet og bølgelængder. Så er det ikke så svært at forstå, hvad Martinus fortæller i sin artikel på de følgende sider, der handler om bevidsthed. Som bekendt er fænomener som elektricitet og magnetisme ikke så nemme at forklare. De er der bare, og vi kan konstatere dem med vores fysiske måleinstrumenter. På samme måde er det med vores bevidsthed. Den er også elektricitet, den er tiltrækning og frastødning. Ja, hvad skulle vi gøre, hvis vi ikke kendte udtrykket "bølgelængde". Det er den slags viden, der gør det muligt for os i dag, at tage imod Martinus' verdensbillede.

Men det ligger som sagt også i forlængelse af en religiøs tradition. Derfor valgte Martinus at kalde hele sit forfatterskab for "Det Tredie Testamente". Vi er midt i en stor bibelsk fortælling om dommedag. Det skal vi se i Christa Rickus' og Nils Tegelströms artikler.

I vores spørgerubrik er vi atter tilbage i den videnskabelige tradition og får en grundig gennemgang af bevidsthedens udtryk som tiltrækning, frastødning og bølgelængder. Dette i modsætning til Michael Rydhs artikel, hvor vi måske skal helt tilbage til den mytologiske tradition, der går ud på at redde sit eget livsmod ved at gøre kaos til kosmos. Det er som at lære at cykle og holde balancen, fortæller Michael. Og i den sammenhæng støtter han sig så til det nye verdensbillede, der netop er beregnet til at vise vejen for os uøvede sjæle.

Hvad får vi så ud af det? Tja, "man ligger som man tænker", fortæller Egon Sørensen med en smule omskrivning af et gammelt ordsprog. En mere personlig forklaring får vi et eksempel på i Katarina Sandström Blymes interview med Davorin Gruden fra Kroatien. Det er langt væk, men som vi skal se, var det netop et spørgsmål om den rette bølgelænge.

God sommer!