Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Rejsetiden i S-toget udnytter jeg som sædvanlig til at forsøge at komme ajour med avislæsningen. Denne dag drejer det sig om bogsektionen i en af vore store morgenaviser (1). En helsides anmeldelse af et nyudkommet standardværk om ægyptologi, "Arven fra Ægypten" (2), står for tur; men det er ikke let at bevare koncentrationen, idet jeg samtidig må forsøge at lukke alle medpassagerernes samtaler ude. (Er S-togene blevet storbyens nye samtaleforum? Ja – dog ikke for samtaler de rejsende imellem, men mellem dem og deres mobiltelefoner…). – Pludselig skærpes opmærksomheden dog, idet ordet "Martinus" springer op fra avissiden. Anmelderen er på sporet af de danskere, der gennem tiderne har interesseret sig for det gamle Ægypten, og han nævner i den forbindelse "mystikeren Martinus, som i 1950'erne og 1960'erne søgte at finde en metode til at afkode Kheops-pyramidens formodede kosmiske hemmeligheder" (3). Hm, det kunne da ikke passe!? Havde journalisten virkelig belæg for at skrive sådan?

Rejsens formål var egentlig at tale om arkivalier med instituttets arkivar, Henry Hedegaard. Men naturligvis indledte jeg samtalen med at fortælle om min S-togs-læsning. Heller ikke Henry kunne genkende Martinus' påståede aktiviteter i 1950'erne og 1960'erne med relation til "den store pyramide", Cheopspyramiden i Giza (4). Men, var vi enige om, det måtte undersøges nøjere. Og under alle omstændigheder er det interessant, at Martinus omtales i et standardværk om ægyptologi. Altså tog jeg mig på at låne bogen og nærlæse, hvad den rent faktisk bringer om Martinus.

Postbuddet bringer besked fra biblioteket om at den ønskede bog, "Arven fra Ægypten", nu er indgået og klar til udlån. Sporenstregs går turen til biblioteket – og det skal nu vise sig, hvad bogen har om Martinus.

Som tidligere nævnt er der tale om et standardværk om ægyptologi. I to bind samles ca. 50 tematiske artikler, skrevet af 37 akademiske (danske) eksperter. Som titlen udsiger, tilstræbes det at følge den indflydelse, som faraonernes Ægypten har haft på europæisk (også dansk) kultur op gennem historien og frem til vor tid. – Bind 1 har titlen "Beundring og frygt, kristendom og visdom", bind 2: "Genopdagelse, mystik og videnskab".

Af bogens stikordsregister fremgår, at alle omtaler af Martinus findes i dette kapitel, skrevet af Bo Dahl Hermansen (arkæolog, underviser ved Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet). Dahl Hermansen søger efter såvel fælles træk som forskelle imellem "okkulte videnskaber", "esoteriske videnskaber" og "åndsvidenskab". Begrundelsen er, at alle disse retninger har den grundholdning over for ægyptologien, at den ikke har været i stand til at tolke levn og kildemateriale korrekt – idet tingene ikke er, hvad de ser ud til at være.

Indledningsvis bringes portrættet (Martinus som 40-årig) fra omslaget på "Martinus' erindringer" (6), med denne billedtekst: "Martinus (1890-1981). Dansk mystiker og forfatter. Han skabte på baggrund af sin kosmiske bevidsthed et sammenhængende verdensbillede med egen ontologi, etik og logik". Fair nok, selv om overtegnede ikke bryder sig så meget om betegnelsen "mystiker"; men man ser den jo (kun alt for) ofte.

Denne oldægyptiske kolossalstatue, udhugget af én klippeknold i pyramideområdet lidt sydvest for Cairo, dateres af videnskaben til ca. 2500 f.Kr. Kroppen er en løves, medens hovedet er menneskeligt. Dahl Hermansen anfører, ganske korrekt, at Martinus anser sfinksen for at være symbolet for "menneskedyret" eller "det ufærdige menneske" (se fig. 1). Emnet er udførligt behandlet i Martinus' værker (f.eks. Logik, kap. 48 og 49 samt bog 17d, kap. 8: "Mennesket i sfinksens billede"). Det er desuden belyst i artikler i Kosmos. For (godt) et halvt århundrede siden skrev Mogens Møller artiklen "Sfinksen og mennesket " (K1949/6), og Carl V. Hansen skrev om "Sfinksens gåde" (1950/12). I nyere tid har Olav Johansson skrevet (også om) sfinksen i "Pyramidens hemmelighed" (1988/1). Videre må nævnes Paul Vermehrens meget velkendte og hyppigt anvendte illustration/digt "Sfinksen" (9) – med dets skjulte Martinus-citat om "den sårede flygtning imellem to riger" (Livets Bog 1/82). Figur 4!

Fra dyrets rige steg vi op
et menneskesind i dyrets krop,
i hjertet en drømmer
i handling en kriger
en såret flygtning
imellem to riger.
Paul Vermehren

Denne den største af pyramiderne i Giza anses af ægyptologerne for at være et gravmonument for kong (farao) Cheops, opført ca. 2550 f.Kr. Man begrunder primært dette med, at der blev fundet et kammer indeholdende en (tom) granitsarkofag (uden låg).

Videre i kapitlet påpeger Dahl Hermansen, at emnet – den alternative forståelse af den store pyramide – bliver konkret berørt i disse to bøger. Bøgerne er velkendte i alle Martinus-kredse, og deres omtale af pyramiden er beskrevet i Olav Johanssons artikler. Så vi kan, også af pladshensyn, nøjes med en kort omtale. Dahl H. bringer to meget kendte illustrationer fra Martinus' besøg i Giza i efteråret 1961: Martinus foran sfinksen og Chephrenpyramiden – (6) s. 141 og (11) s. 279 – og Martinus, Sam Zinglersen og Peter Zacho i kongekammeret ((6) s. 141).

Gennemgangen af Bo Dahl Hermansens kapitel "Det afslørede Ægypten" i bogen "Arven fra Ægypten" har vist, at omtalen af Martinus og Martinus' kosmologi er sket i et rimeligt dækkende omfang og på helt fair vis. Martinus' "arv fra Ægypten" er skildret uden proportionsforvrængning, og selv de mest kontroversielle udsagn (Cheopspyramidens alder, byggemåden, Martinus' medvirken) er gengivet uden ironi.

Konklusionens afsnit om avisanmeldelsen giver dog anledning til nogle supplerende betragtninger vedr. Martinus' interesse for det gamle Ægypten. Overraskende er det efter min mening ikke, at Martinus' interesse alt andet lige var stor – for vil ikke alle søgende mennesker blive fascinerede af den store pyramide, oldtidens første og største underværk, samt af den uudgrundelige sfinks, med dens udstråling af på én gang ophøjet ro og gådefuld, ukendt viden.