Kosmos 2002/4 side 78
Det finder jeg fantastisk
af Else Byskov
I lyset af det voldsomme terrorangreb på tvillingetårnene i World Trade Centre og på Pentagon mener mange mennesker, at der nu er sat en ny verdensorden, og at verden med et slag er forandret. Det ser ud til, at der vil komme en ny krig, og mange frygter for, hvordan verden vil se ud i fremtiden. Mange frygter måske, at der slet ingen fremtid er for menneskeheden, at verden vil "gå under" eller menneskeheden blive udryddet ved en ny verdenskrig. Terrorangrebet mod USA har skabt stor usikkerhed og angst hos millioner af mennesker.
For de mennesker, som har studeret Martinus' kosmologi og sat sig grundigt ind i hans verdensbillede, er de seneste begivenheder nok overraskende og skræmmende, men de giver dog ikke anledning til at tro på, at verden vil gå under. For i Martinus' arbejde kan vi jo læse, at "alt er såre godt".
Men hvordan kan alt være såre godt i lyset af en sådan tragedie, som vi lige har oplevet?
I Martinus' værk kan vi læse, hvordan kontrastprincippet er fundamentalt for al livsoplevelse. Vi kan læse, at vi i vores evige vandringer bevæger os i spiralcirkler, og at vores evige tilværelse er en skiftende bevægelse mellem to kontrasterende principper: lys og mørke. Når vi er blevet mætte af lyset, bevæger vi os mod mørket, og når vi er blevet mætte af mørket, bevæger vi os mod lyset. På den måde er vores evige tilværelse udtryk for dels indvikling (bevægelse mod mørket) og dels udvikling (bevægelse mod lyset).
Martinus forklarer, at vi nu befinder os på et punkt i en meget stor cirkel, som vi kan kalde vores aktuelle cyklus. En passage af denne cyklus tager millioner og atter millioner af år. Det er den cirkel, som på Kosmos' forsidesymbol i 2001 er betegnet med bogstavet D. I passagen af denne kæmpecyklus bevæger vi os gennem forskellige riger, som af Martinus kaldes: planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Disse riger er hver især karakteriseret ved en bestemt energikombination, hvor en af de seks grundenergier dominerer, og de øvrige grundenergier optræder på forskellige udfoldelsesstadier. Gennem forskellige kombinationer af grundenergierne skabes der forskellige livsformer, og gennem en passage af et kredsløb manifesterer det levende væsen sig i forskellige legemer af både fysisk og åndelig art.
I en kredsløbspassage bevæger vi os gennem både fysiske og åndelige riger. De åndelige riger udgør den del af kredsløbet, hvor lyset dominerer, og de fysiske riger udgør den del, hvor mørket dominerer. Af de seks riger i kredsløbet udgør planteriget, dyreriget, en mindre del af mineralriget (salighedsriget) og en mindre del af det rigtige menneskerige den fysiske verden. Visdomsriget, den guddommelige verden, den største del af det rigtige menneskerige og den største del af salighedsriget udgør den åndelige verden.
I vores passage af det aktuelle kredsløb ved vi fra Martinus, at vi stadig befinder os i dyreriget. Vi er endnu ikke færdige mennesker, men "sårede flygtninge mellem to riger" nemlig dyreriget og det rigtige menneskerige. Vi er stadig dyr i det omfang, vores mentalitet er præget af de dyriske tankeklimaer, så som had, vrede, misundelse, grådighed, egoisme, hævntørst og intolerance. Vi er først rigtige mennesker, når vi ikke længere nærer disse dyriske tankearter. Men Martinus fortæller os også, at vi alle er på vej til at blive omskabte til at blive "mennesket i Guds billede efter hans lignelse", at ingen er glemt eller forladt af Gud. Udviklingen vil uvægerligt føre os ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige, hvor verdensfred og næstekærlighed vil sejre. Der er ikke levnet selv den mindste mulighed for, at denne plan vil mislykkes. Vi vil med usvigelig sikkerhed ankomme til det rigtige menneskerige i løbet af de næste årtusinder. Denne plan kan ikke fejle, for det er selve Guddommens plan med os mennesker.
Det er en stor trøst og opmuntring at kende til denne plan, for selv om vi måske vil opleve endnu en verdensbrand, ved vi, at meningen med en sådan verdensbrand er at omskabe menneskene til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Det er logisk at en sådan omskabelse fra dyr til rigtigt menneske er vanskelig. Det koster blod, sved, tårer, kræfter og frem for alt tid at aflægge sig de dyriske manifestationer. Men universet er så genialt opbygget, at vi får lov til opleve de handlinger, vi udfører mod vores næste, på vores egen krop. De energier, vi sender ud i kraft af vores handlinger, vil komme tilbage til os selv i den samme form, som de blev sendt ud. Den lige linie findes ikke i universet, og alt bevæger sig i cirkler. En hadsk energi vil komme tilbage til sit ophav som en hadsk energi, og en kærlig energi vil komme tilbage som en kærlig energi. Denne lovmæssighed kalder Martinus for karmaloven, og den betyder i al sin enkelthed, at det, et menneske sår, skal det også høste. Når vi sår mord og krig, kommer vi også til at høste mord og krig.
Set i lyset af karmaloven er det seneste terrorangreb på USA et resultat af den sæd, som USA selv har sået i de seneste årtier, hvor landet har udført krigshandlinger mod adskillige lande på disse landes egen jord. Man kan nævne Vietnam-krigen, Golfkrigen og bombardementerne mod Jugoslavien som eksempler på en krigssæd, som USA har sået, og som uvægerligt vil afkaste en tilsvarende høst. Det seneste terrorangreb mod USA er en del af denne høst, og den viser, at ingen kan beskytte sig mod høsten så længe, man fortsat sår den samme sæd. Man har kun beskyttelse i det omfang man beskytter andre. Så længe man selv sår død og ødelæggelse mod andre, kan man ikke undgå at høste en tilsvarende afgrøde. Denne høst vil komme, selv om man bygger både missilskjold og lægger en jernring om landet. Man kan ikke "narre" karmaloven. Denne analyse af situationen skal naturligvis ikke tages som udtryk for, at jeg ikke beklager situationen eller føler medlidenhed med ofrene, det skal udelukkende ses som en forklaring af et årsags – virkningsforhold.
Når man ser på verdenssituationen i dag, er det klart, at der er lande, som har sået en krigssæd, og som endnu ikke har fået denne sæd tilbage i form af en tilsvarende høst. Martinus taler mange steder i sine skrifter om en fremtidig stor karmaudløsning, og når man ser på hvilke stater, der har sået krig og ødelæggelse, er det ikke svært at regne ud, hvem en sådan karmaudløsning vil ramme. Det er heller ikke svært at se, hvilke lande der har udlevet sin krigskarma, for det er de lande, som ikke længere sår krig, og hvis indbyggere for størstedelens vedkommende lever i fredelig sameksistens og er fredselskende individer.
Det er klart, at en fremtidig karmaudløsning vil ramme dem, som har sået krigens sæd. Men Martinus gør det også klart, at en fremtidig karmaudløsning er et udtryk for det gode danske ord "dagenes længes, vinteren strenges" eller det, man på engelsk udtrykker med "the darkest hour is just before the dawn". Mørkets princip i form af vinteren eller "the darkest hour" tager sine sidste krampetrækninger, før det endeligt slipper sit tag. Foråret eller daggryet venter uvægerligt lige om hjørnet, og dets komme er garanteret. Intet kan forhindre, at foråret kommer. Martinus siger, at Jordkloden allerede er begyndt at få kosmisk bevidsthed, og at den "bare" lige mangler at få udryddet den sidste lille rest af krigsmentalitet. Dette sidste lille "ryk" er det, der skal til, for at de mennesker, som stadig mener, at man skal bekæmpe krig med krig og mord med mord, gennem deres lidelseskarma skal få udlevet disse deres ufærdige tendenser. Når dette er sket, ligger vejen åben mod det rigtige menneskerige, hvor alle skal leve for at tjene andre, og hvor verdensfred og næstekærlighed vil sejre. Martinus' verdensbillede tillader os at være optimister selv i en tid, hvor vi muligvis står på randen af en ny verdenskrise. Vi ved, at jorden ikke "går under", og at ingen kommer til at lide en skæbne, de ikke selv er ophav til. Gennem en ny stor karmaudløsning kan der forhåbentligt blive skabt en mere retfærdig verden, hvor ingen kan være "well off", når andre lider og sulter. En stor mørk karmaudløsning vil komme til at berøre os alle, og så må vi alle bringe et offer for at få en bedre verden. Men når vi ved, at en mørk karmaudløsning er måden, hvorpå Gud omskaber dyret til menneske, kan vi se meningen i galskaben. Vi ved, at intet sker tilfældigt, men at alt foregår efter Guds plan. Og frem for alt ved vi, at Guds plan ikke fejler. Det synes jeg er fantastisk.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige