Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Uden billeder forstår man ingenting. Man er nødt til at "se" det for sig. Martinus var ekspert i gode billeder. Lad os tage et eksempel, som er aktuelt netop for dette nummer af bladet, hvor han slår tonen an ved at bruge ordet "vilje" to gange i overskriften til sin artikel på næste side. Hvad er vilje? Det forklarer han meget indgående. Men det varer lidt, før vi kommer til de billeder, der gør det let straks at orientere sig. Lad mig derfor indlede med at minde om et af hans bedste billeder, når det drejer sig om at forklare, hvad vilje er.

Martinus sammenligner viljen med rattet på et skib. Det er med viljen, vi sætter kursen på vores livs sejlads. Og så kommer det helt geniale i dette billede. For selvfølgelig er der også et kompas, vi styrer efter. Nu er viljen altså rattet, og hvad er kompasset så? Det er vores erfaringer. Men hvad betyder nu det? Jo, det betyder, at Martinus' bøger først får interesse for mennesker, når de er parate til at læse dem, styre deres kurs efter dem, opsøge bøgerne på bibliotekerne, høre mere ved foredrag osv.

Men det sker først, når deres erfaringer så at sige "tvinger" dem til det. Hvad er da det for erfaringer? Det er meget ubehagelige erfaringer. Det er fornemmelsen af altid at være den lille, altid at blive ydmyget. Det er ikke nødvendigvis at blive dræbt eller lemlæstet. Men det er alt det, der følger med i kølvandet. Det er angsten, usikkerheden, de svære valg, eller – som Martinus med et nyt billede kaldte det – "korsfæstelsen".

Vi skal ydmyges, mobbes, være tabere og længe søgende, før vi sætter kursen i den rigtige retning. Og når Martinus i sin artikel bruger udtryk som "rigtig" og "forkert", så kan det både opfattes konkret og abstrakt. Konkret lige her og nu er ordene relative, de retter sig efter, hvad vi selv mener er rigtigt og forkert. Men mere abstrakt og på langt sigt er de absolutte. Det rigtige er absolut rigtigt, og det forkerte er absolut forkert. Men det kan man ikke gå ud i verden og forkynde. Først når ens kompas er indstillet på det, kan man "se" det. Men man kan ikke få andre til også at se det, før de selv kan se det. Før de "af hjertet begærer det", for nu at bruge Martinus' eget udtryk i artiklen på de næste sider.

Hvad hjertet begærer skal vi se mere om i dette nummer af bladet. Vi skal se, hvorledes kompasset kan være indstillet hos vore mange flittige forfattere. Det "rigtige" rummer mange nuancer, mange synsvinkler og mange temperamenter. Sådan er det, når mennesker tager fat på en sag med samme sigte, samme kurs. Dette nummer spænder lige fra en analyse af 11. september 2001 til Ægyptens pyramider. Og så skal vi naturligvis analysere de redskaber, med hvilke vi gør os begribeligt, hvad vores hjerte/kompas fortæller os. Vi skal fx i spørgerubrikken høre, hvor vore tanker kommer fra. Kort sagt, et rigtigt aprilsnummer med vekslende stof til eftertanke.

Om rat og kompas: se småbog 10 a, kap. 10