Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus fortæller i dette uddrag af en større artikel om de mennesker, som har sværest ved at forstå hans forfatterskab. Derfor vil det også være dem, der er sværest at forstå for Kosmos´ læsere. Hvordan er det at være E-kritiker?
 

Foruden de fire former for kritik, vi her har beskrevet, eksisterer der endnu en form for kritik. Denne stammer fra "E-kritikerne" eller væsener, der alle uden undtagelse er urokkelig trosbundne til religiøse sekter. Da dette at være trosbundet er det samme som at være suggereret ind i en eller anden mental tilstand, er sådanne væsener endnu ikke at betragte som frie væsener med hensyn til de tanker eller opfattelser, der hører ind under den side ved deres mentalitet, der er underkastet suggestionen. De kan derimod være udmærkede intelligensbetonede forskere, ja, kan endog være videnskabsmænd på mentale felter, der ligger uden for den bundne side ved deres mentalitet. Da denne suggestion binder alle de tankecentre i samtlige væsener, igennem hvilke de opfatter religiøsitet, kan disse væsener slet ikke tænke eller opfatte i nogen som helst anden religiøs retning eller have nogen anden religiøs forestilling end den, der kan rummes inden for suggestionens spærregrænse. Det vil således være ganske umuligt for disse væsener at sætte deres fornuft eller intelligens i en harmonisk forbindelse med den religiøse indstilling, som suggestionen tvinger dem til at have. En sådan brug af forstanden eller en sådan forbindelse er for dem helligbrøde, er blasfemi, ja, er ligefrem syndig. Guddommen er for dem "uudforskelig", ligesom "hans veje er uransagelige". Og de nævnte væsener er fuldstændig tilfredse med denne indstilling. De føler ikke på nogen som helst måde savnet af virkelig logisk begrundelse for deres tro. De holdes urokkeligt i denne af det samme urinstinkt som det, der fører trækfuglene frem og tilbage over land og hav, eller får den lille lige udrugede kylling til med det samme at lede eller skrabe efter et korn. Ligesom nævnte urinstinkt kan lede væsenet, såvel over land som hav, tusinder af mile, eller lede den lille kylling til kerner eller korn, kan det også føre det levende væsen frelst igennem den uintellektuelle sfære eller vinterzone i spiralen.

Da alle "E-kritikerne" er væsener, der endnu er underkastet denne suggestion, der netop viser sig som en umådelig stærk tro og en herpå baseret lige så stærk tilslutning til en eller anden religiøs sekt eller bevægelse, uden at denne tro og tilslutning er baserer på noget højere intellektuelt grundlag, men derimod mere på instinkt, vil disse væsener således være ganske uimodtagelige for intellektuel bearbejdelse af denne deres indstilling. Den kan ikke rokkes ved noget som helst udover de drastiske lidelsesskæbner, der i særlig grad er primitivitetens eller de mentale mørkezoners kolorit. Disse bearbejder efterhånden følelsesevnen, der igen kaster refleks tilbage på instinktevnen, hvorved suggestionen rokkes i sin grundvold, og væsenets tro begynder at opløses i en række tvivl. Og det var jo en mere eller mindre fremskreden tilstand af denne opvågnen, der netop karakteriserede de andre former af de her i nærværende artikelserie omtalte kritikere af Livets Bog. Medens disse var mere eller mindre modtagelige for intellektuel påvirkning, er "E-kritikerne" derimod væsener, der endnu ikke har nået den virkelige tvivlstilstand. De tror ganske uafhængig af nogen som helst intelligensmæssig begrundelse. Om det, de tror på, eller den religiøse indstilling, de har, er logisk eller ulogisk er ganske uden indflydelse på deres tro.

At disse væsener ikke kan forstå et værk som Livets Bog med den overvældende religiøse frihed og uafhængighed af tro, dogmer, fortidige profeter og hellige bøger, som den repræsenterer, er naturligvis en selvfølge. For sådanne væsener ville en acception af samme bog være det samme som et spring ud i en bundløs mental afgrund. De har jo ikke selve intellektualitetens stærke vinger til at bære sig eller holde sig oppe, således som alle de væsener har, til hvem nævnte værk er skrevet. At tro, at man kan omvende disse væsener til Livets Bog, vil være en meget stor misforståelse, ligesom et forsøg herpå vil være et brud på kærlighedens love og således slet ikke være i kontakt med selve Livets Bogs forskrifter. De intellektuelle må dog være "ældre" i udviklingen end de uintellektuelle. Hvad er da i dette tilfælde mere i kontakt med livets kærlighedslove, end at de "ældre" må forstå de "yngre", de intellektuelle må forstå de uintellektuelle. Og med denne forståelse indtræder jo en fuldkommen tolerance.

At vi ikke kan vente en sådan tolerance fra de i troen endnu bundne væsener er naturligvis en selvfølge. De har jo endnu ikke mærket intellektualitetens guddommelighed eller kan fatte, hvor kolossalt dens vinger kan bære igennem verdensaltet. De kan derfor kun se, at alle, der ikke har deres stærke tro eller tillid til de overleverede autoriserede religiøse forskrifter og idealer, hjælpeløst styrter i dybe afgrunde, ja, er ligefrem "fortabte" eller på vej til "helvede". Med denne indstilling og fatteevne er det givet, at de kun kan betragte enhver, der afspejler noget af den fred, optimisme eller lykkelige tilstand, som Livets Bog urokkeligt giver sin intellektuelle læser, som frækt hykleri, hovmod og pral eller ligefrem gudsbespottelse. Det er jo umuligt for disse at fatte, at en virkelig fred og lykke skulle være tilgængelig uden om de særlige forskrifter og idealer, der for dem er hellige.

Den kritik over Livets Bog, der kan komme fra disse væsener, vil altså ikke på nogen som helst måde være udtryk for intellektualitet, men derimod i særlig grad være udtryk for uintellektuelle instinkt- og følelsesmæssige, mentale udbrud, der på en eller anden måde vil dømme Livets Bog som et produkt af "mørke magter", og dens ophav og tilhængere, som væsener, der iler mod "en evig fortabelse". Det er dette syn på en intellektuel manifestation, vi her udtrykker som "E. kritikken".

 

Fra Kosmos 1941-42: "Omkring min skabelse af"Livets Bog". Artiklen er i sin fulde længde bragt i Kosmos 1982, nr. 1-6. Enkelte sæt fortløbende numre kan endnu købes på Instituttet. Om A- og B-kritikerne kan man i øvrigt læse i nr. 4-2000; om C-kritikerne i nr. 2-2001, om D-kritikerne i nr. 9-2001.