Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En fisk sluger noget, den tror er mad, men det viser sig at være en krog. Et øjeblik efter er den i fuld fart på vej opad gennem vandet, og pludselig oplever fisken, at vandet forsvinder. Den ser en verden uden vand, lyset er anderledes, og den ser væsener, som ikke ligner noget som helst kendt. At være i vand er en livsbetingelse for fisken, så den spræller, alt hvad den kan, for at blive fri for krogen. Pludselig lykkedes det, krogen forsvinder og fisken falder tilbage i vandet og svømmer videre.

Hvad vil den fisk fortælle sine artsfæller, når den kommer tilbage til dem? Den vil sige noget i retning af, at der er en verden oven for vandet. Jeg var der, og den verden er mindst lige så stor som den, der er i vandet osv. osv.

Hvad vil artsfællerne svare? De vil sandsynligvis ryste på hovedet og overveje alvorligt, om ikke fisken skal indlægges i en grotte for småtossede fisk. Der er ikke noget at sige til reaktionerne, for hvordan skal man forholde sig til noget, man ikke har forudsætninger for at forstå.

I den menneskelige verden har vi svært ved at forstå, at der også er en åndelig verden, og at den oven i købet skulle være den virkelige verden, hvorfra den fysiske verden skabes, virker endnu mere uforståeligt. Vi har simpelthen ikke sanser til at forstå det, – endnu.

Men det kommer, siger Martinus. Vore sanser vil blive udbygget med flere åndelige sanser, som til sidst gør os bevidste om, at vi er evige væsener. Derved kommer vi til klarhed over livsmysteriets løsning, og vort liv vil forme sig som en lang og meget lykkelig tilværelse.

Hvad er så lykken? Den er ikke gods eller guld, skriver salmisten, men hvad er den så?

Det afhænger af, hvilket udviklingstrin man befinder sig på. For en viking ville lykken være at gå i krig og dø på slagmarken. Det fortsætter dog ikke med at være lykken. Indstillingen afføder nemlig en masse lidelser, og langsomt ændres lykkebegrebet.

Vikingen opdager, at der er en sammenhæng mellem det, han gør, og det, han oplever på sin egen krop. Han får igen med samme mønt. Lykkebegrebet ændres til, at lykken er at passe sig selv og ikke genere andre. Vores viking er nu ikke længere viking, men en ganske almindelig borger i dagens samfund. Det, at passe sig selv, betyder også at passe på sig selv, og den bedste måde at passe på sig selv på, er ved at skabe en magtbase, som er urørlig for andre.

På en eller anden måde opleves det efterhånden som en ensom tilværelse. Den tidligere viking har nu bygget en borg omkring sig selv. Den beskytter ham mod angreb, men der mangler ligesom noget. En dag opdager han, at når han hjælper andre, får han også det tilbage. Det gør godt, og endnu engang ændres lykkebegrebet. Borgen var en beskyttelse, men opleves nu som en indespærring. Lykken bliver derfor at bryde borgens mure ned og gå ud for at tjene næsten.

Der er noget at glæde sig til!