Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! I denne mørke tid må vi holde os muntre. Og vi må hjælpe hinanden med det. Vi må le, hvis vi kan. Selv ad småting. Vi må også forstå mørket, vi må forstå de mennesker, som lever i mørket eller med deres sind repræsenterer mørket. Det forsøger Martinus med sin artikel på de næste sider. Han vidste, at hele verden lever i et håb om noget bedre og lysere, og vi må selv hjælpe det på vej ved at holde øje med de små forårstegn i naturen og i verdenssituationen.

Da Martinus skrev sin artikel, var verden lige kommet ud af 2. verdenskrig. I Danmark blev der indført en lov, som dømte de folk, der under krigen havde hjulpet fjenden. Det samme skete i Norge og i alle de lande, der havde været besat. Det er disse domme, Martinus i sin artikel kritiserer. Nu må vi om på den anden side af dette "mentale vintersolhverv", vi må videre, mener Martinus. Og sådan er det til alle tider. Grusomme ting sker i verden, men vi skal videre i det store kredsløb, som årstiderne er et godt symbol på. Vi må holde øje med naturen, siger Martinus, og bruge den som læremester.

Men også vores krop kan fortælle os en masse. Se blot hvor genialt, den er konstrueret. Det bringer vi to artikler om. Per-Anders Hedlund fortæller om kroppens signaler og sætter dem i forbindelse med Martinus' verdensbillede. Endvidere skal vi høre om anatomen Niels Steensen, der i 1600-tallets København blev vidt berømt på sit "anatomiske teater". Og ikke bare demonstrerede han kroppens finesser, men han tolkede dem også som udtryk for en højere mening med livet.

Lad os bare se fremad, måske tage forskud på fremtiden. Det gør Carl Strøm Hansen, han foreslår kosmologien som et nyt skolefag. Ja, hvorfor ikke? Og måske kan faget "kosmologi" en dag blive så almindeligt i skolen, at børnene spørger: Hvad skal vi med kosmologien? Også det får vi svar på i dette nummer af bladet. Dog ikke set med fremtidens øjne, men med nutidens. Hvad skal vi med kosmologien? Svar: vi skal holde os muntre og se det lyse i verden, som hele tiden er der og altid har været der. Overalt spirer det med nyt liv. Men hov! – hvor kommer det fra? Hvordan opstår nyt liv på en klode? – hedder det i vores faste spørgerubrik. Og så kunne det måske være nærliggende også at spørge: Er der stadig liv i Martinus Center i Klint – også her i de mørke og kolde vintermåneder? Det fortæller Erik Bech Olesen om. Kort sagt, vi må holde os muntre, men det betyder ikke, at vi skal råbe hurra for alle mulige primitive tendenser, fortæller Martinus et andet sted i bladet. Vist skal vi da gå mod strømmen, hvis den går den forkerte vej. Men vi skal også forstå, at alt, hvad der sker i verden, er nødvendige trin i passagen fra primitivitet til fuldkommenhed. Det er programmet ude i verden, og det er programmet for dette nummer af Kosmos og for årets følgende tolv numre. Vi ønsker vore læsere ET GODT NYTÅR!