Kosmos 2001/12 side 276
Om Jeg'et og stoffet
En læser i Sverige skriver: Martinus nævner i Livets Bog 3, stk. 646, at "Jeg'et blev til støv (svensk oversættelse "til stof") og støvet ("stoffet") blev til Jeg." Men Det Tredie Testamente vender gang på gang tilbage til, at Jeg'et ikke er stof (materie) og at stoffet eller materien ikke skaber Jeg'et. For mig er meningen ubegribelig.
SVAR: Det er rigtigt, at det somme tider kan være vanskeligt at forstå Martinus' analyser, – ganske enkelt fordi der er en stor afstand mellem Martinus' kosmiske – og vores begrænsede – bevidsthed. Men jeg skal forsøge at forklare, hvorfor der ikke er noget som helst selvmodsigende eller ubegribeligt i de sætninger, du henviser til.
Ifølge Martinus findes der – lidt forenklet – kun to begreber i hele verdensaltet, nemlig JEG'et (det faste punkt) og BEVÆGELSE (energier). Der eksisterer således intet sted i hele verdensaltet et jeg, der ikke manifesterer bevægelse, og tilsvarende ingen bevægelse uden et bagved liggende jeg. Men I TEORIEN taler Martinus om dem hver for sig, i et forsøg på at forklare os sammenhængen. Hvis du prøver at læse de følgende stykker med dette i baghovedet, forstår du det måske bedre:
Livets Bog 2, stk. 314: " ...to uadskillelige realiteter: Jeg'et og materien. Vi har set, at den ene realitet ikke er noget som helst uden i forbindelse med den anden og omvendt. De eksisterer ikke adskilt, men er evigt i fælles optræden, ja, er så uadskillelige, at de tilsammen i virkeligheden kun danner een realitet."
I Livets Bog 2, stk. 481 forklarer Martinus, at når vi ikke er vant til at opfatte materien eller stoffet som levende, skyldes det et "kosmisk perspektivforhold": "De har de nævnte stoffer på så lang "kosmisk afstand", at de ikke ser lokaldetaillerne og følgelig heller ikke"de levende væseners fremtræden i eller bag stoffet." Her kan man med fordel læse helt frem til stk. 489.
Endelig vil jeg citere fra Livets Bog 6, stk. 2141, hvor Martinus skriver: "...hvad er stoffet? – Alt stof er livets fornemste udtryksmiddel. Denne stoffets tilstand opretholdes i kraft af, at al materie eller stof er gennemtrængt af ånd. (....) Verdensaltets fysiske manifestation er således et ocean af stof i bevægelse, i forvandling eller omformning. (...) Helt uden ånd forekommer der intet som helst fysisk stof. ALT STOF ER DERFOR LEVENDE." Og så tilføjer Martinus forklarende, at stoffet ikke i lige høj grad er gennemtrængt af ånd eller kraft. "Der, hvor ånd kun i meget ringe grad gennemtrænger materien, f. eks. i mineral-materien, der vi ser den en så ringe grad af bevægelse eller vibration, at den nærmest bliver opfattet som livløs."
Det må have været uhyre vanskeligt for Martinus at forklare disse analyser for os, når man tænker på vore begrænsede evner. Det må man have i tankerne, når Martinus somme tider i teorien adskiller begreber, som i virkeligheden ikke kan adskilles.
Han gør det for at forklare os....
Hans Wittendorff
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige