Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2001/11 side 263
Notitser. JULERECEPTION PÅ INSTITUTTET. Den årlige reception på Martinus Institut vil i år blive afholdt søndag den 9. december.  Vi starter kl 14 og regner med at det varer til kl 17. Der vil blive serveret glögg, småkager og juleknas. Kl 15 vil ét af Martinus' julebreve blive læst op. Alle er meget velkomne! Vi glæder os til at se jer
Kinesisk oversættelse af DEV 1-2
De to første bind af Det Evige Verdensbillede, også kaldet første og anden symbolbog er blevet oversat fra esperanto til kinesisk. De to bøger er blevet samlet i ét bind med i alt 26 symboler, hvoraf det sidste er symbolet over verdensstaten. Bogen er blevet kopieret og indbundet på Martinus Institut og udgivet i et lille oplag.
Som et kuriosum kan det nævnes, at bøgerne blev færdigindbundet den 24. marts, hvor det netop var 80 år siden, at Martinus fik kosmisk bevidsthed i påsken 1921. Det store kinesiske folk på over en milliard mennesker fik på denne måde også en slags kosmisk glimt, ligesom Jordkloden fik det 80 år tidligere.
OT
Hvor er der foredrag og studiekredse
Oplysninger om alle aktuelle lokale foredrag og studiekredse vedr. Martinus' kosmologi i hele landet kan fås ved henvendelse til:
Martinus Center v/Hans Wittendorff
Mosevej 3, 7323 Give
tlf/fax 75 80 33 50
e-mail: hwittendorff@post.tele.dk
www.martinusguiden.dk
Hjerte