Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2001/10 side 239
Notitser
Arbejdsuge i Klint 13.10 – 21.10
Vi indbyder igen til en dejlig arbejdsferie i Klint. – Se aldrig på vejrmeldingerne, når du skal til Klint. Heroppe er der altid, – næsten – bedre vejr end i det meste af det øvrige land. Badevandet holder godt på varmen, så det indbyder til en forfriskende dukkert, hvis du skulle få sved på panden.
Der er næsten ikke det håndværksarbejde, vi ikke kan tilbyde dine hænder. Tømrer- eller snedkerarbejde, tapetsering, maling, have- og køkkenarbejde og meget andet. Vi har bygninger, som varierer i alder fra 2 måneder til 70 år. Modsat menneskebørn så klarer de unge bygninger sig udmærket, hvorimod de gode, gamle og hyggelige bygninger skal have noget mere kærlig pleje.
Du kommer til at arbejde med det du kan, – det, du har lyst til – eller det, du har lyst til at lære. Vi arbejder som regel i team, men har du lyst til at gå alene, kan du bare gøre det.
Som sædvanlig laver vi et godt, varmt måltid mad om aftenen. Der bliver rigeligt med kaffepauser eller urtete-pauser, hvis du foretrækker det. Kager og andet godt bliver der også serveret, og om aftenen bliver der foredrag med efterfølgende snak.
De første medarbejdere kommer lørdag og derefter øges tilslutningen de følgende dage. Nogle tager hjem tidligt, nogle bliver hele ugen. Vi vil gerne have, du ringer og fortæller, hvornår du kommer, og hvorlænge du bliver. Husk sengelinned, hvis du ikke vil leje hos os. Vi har masser af arbejdstøj, som du kan låne, hvis du vil spare dit eget. Og selvfølgelig får du dit eget værelse. Tilmelding på telefon 59 30 62 81
Du skal være hjertelig velkommen.
ebo
Efterårets foredrag og kurser på Instituttet.
Fra lørdag den 22.9. vil der være foredrag hver 14. dag på Instituttet, samtidig starter studiekredsene, som afholdes hver mandag, tirsdag og onsdag. Desuden er der et week-end kursus lørdag den 27. oktober med titlen "Sundhed og livskraft". Husk også julereceptionen på Instituttet søndag den 9. december.
Hvor er der foredrag og studiekredse
Oplysninger om alle aktuelle lokale foredrag og studiekredse vedr. Martinus' kosmologi i hele landet kan fås ved henvendelse til:
Martinus Center v/Hans Wittendorff
Mosevej 3, 7323 Give
tlf/fax 75 80 33 50
e-mail:hwittendorff@post.tele.dk
www-martinusguiden.dk