Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En læser skriver, at hun ved et foredrag har hørt om stærke længsler og ønsker, hvis opfyldelse strækker sig over flere inkarnationer. Nu spørger hun, om alle ens ønsker bliver opfyldt før eller siden, – for i så fald skal man måske passe på, at man ikke formulerer noget, som man i virkeligheden slet ikke ønsker –?
 

SVAR: Dette spørgsmål er meget mere omfattende, end det i første omgang ser ud til. For det omfatter jo i virkeligheden hele det vældige område af Livets Bog, som Martinus kalder for "kosmisk kemi". At der er tale om et alvorligt emne, fremgår af stk. 308 i bind 2. Her skriver Martinus: "Ethvert levende væsen ledes således af sine ønsker. Derfor vil det være absolut umuligt for noget væsen at opleve noget som helst, der ikke kan ledes tilbage til at have sit første udspring som et lille begær eller ønske, selv om situationen siden har udviklet sig til en ulykke eller katastrofe for det pågældende jeg, og blev en situation, der er en fuldkommen modsætning af dét, det ønskede." Og videre forklarer Martinus, at vores skabeevne efterhånden bliver udvidet på grund af følgerne af de mange forkerte valg, vi gør. Eller som han udtrykker det: "Alt bliver kun et vilje- og forstandsspørgsmål."

Dermed er der lagt op til, hvor betydningsfuldt spørgsmålet i virkeligheden er. Det er en stor opgave at sætte sig ind i hele det kæmpemæssige afsnit af Livets Bog, som Martinus har kaldt kosmisk kemi, – men det lønner sig. I kortere form er emnet belyst i flere artikler i Kosmos, blandt andet i artiklen Længsel i nr. 4-1989. Her fortæller Martinus, at vi mennesker ikke rigtig tror på, at ethvert normalt, naturligt ønske bliver opfyldt, – for vi kender ikke livets love og ved ikke, at "ethvert ønske forårsager et kredsløb, der har sin begyndelse i en længsel efter et eller andet og ikke standser, før denne længsel er blevet tilfredsstillet."

Der er nok mange, der vil protestere mod denne tankegang med den motivering, at de har mange ønsker og længsler, de aldrig har fået opfyldt. Ja, svarer Martinus, men det er, fordi menneskene endnu kun ser deres liv i et lille lokalt perspektiv, – nemlig deres nuværende liv fra fødsel til død. De tror med andre ord, at deres liv er som en ret linie med en begyndelse og en afslutning. Men sådan forholder det sig ikke, – vort liv er en del af en uendelig række af kredsløb. Alle vore begær, ønsker og længsler befinder sig på et eller andet stadium i dét, Martinus kalder for "sult- og mættelseskredsløbet", og de fortsætter, oftest gennem flere inkarnationer, indtil de har løbet deres bane ud.

Martinus uddyber det på denne måde: "Vore ønsker og længsler, selv de, der er almindelige og hverdagsagtige, bevæger sig i kredsløb efter hinanden på en sådan måde, at man kan tale om spiralkredsløb. Det ene kredsløb er forbundet med det næste og bliver faktisk årsag til det. Hele tilværelsen er opbygget af sådanne kredsløb, lige fra de længsler og ønsker, som opfyldes på ganske kort tid, og til dem, der strækker sig over tusinder, ja millioner af år."

Men hvordan forholder det sig så med alle de ønsker, som vi føler, at vi ikke fik opfyldt? For eksempel vort ønske om fred på jorden mellem alle mennesker. Det siger Martinus nogle temmelig "barske" ord om i artiklen "Når man spiller hasard med livet", som senest har været gengivet i Kosmos nr. 11-2000. Hør blot hvad han siger om vores evne til at "ønske rigtigt": "De jordiske mennesker har slet ikke herredømme over deres ønsker, de er nærmest analfabeter på ønskets område. Men kan det da ikke være lige meget, hvad man ønsker? Det kan det ikke. Hele menneskehedens nuværende situation er et resultat af menneskenes menneskeligt set unaturlige ønsker. Ønsker skaber skæbne. I fremtiden vil dette at ønske ligefrem blive et fag i skolen, så man kan lære at få kontrol over sin ønskeevne. At bekæmpe de unaturlige ønsker er absolut en livsbetingelse for al kulturskabelse. Der bliver ingen fred i menneskestaten, før der bliver det i menneskesindet, og der bliver ikke fred i menneskesindet, før menneskene har lært AT ØNSKE SOM MENNESKER og ikke som intellektuelle rovdyr."

Det var en ordentlig mundfuld —! Lad os slutte citaterne fra denne artikel med et blik på fremtiden: "Det vil lidt efter lidt gå op for flere og flere mennesker, at hele det sæt af vaner, som de for en stor del baserer deres daglige tilværelse på, er fremkommet gennem ønsker, som engang var naturlige, men nu er højst unaturlige for en menneskelig tilværelse. Hvordan kan det ændres? Det kan det kun ved, at menneskene ønsker det og arbejder med på at opfylde deres egne menneskelige ønsker. (....) Er det virkelig muligt at lære at ønske, så man derved medvirker ikke blot til sin egen, men også til hele menneskehedens lysere og lykkeligere skæbne? Kristus har givet de jordiske mennesker et strålende eksempel på at ønske rigtigt, da han bad: "Fader, ske ikke min, men din vilje". Kunne menneskene have dette ønske som baggrund for alle deres mindre ønsker, ville deres liv efterhånden blive mindre og mindre hasardspil."

I det foredrag, spørgeren henviser til, blev det nævnt, at nogle fx har et brændende ønske om at blive født ind i en vegetarfamilie i en kommende inkarnation, – eller en neger har måske et brændende ønske om at blive født hos en hvid familie. Kan sådanne ønsker også opfyldes? Ja, siger Martinus. I bogen Bisættelse nævner han i kap. 156 som eksempel, at et væsen, der i denne inkarnation er neger, udmærket kan blive født af hvide forældre i næste inkarnation, "hvis dets ØNSKER, BEGÆR OG ØVRIGE KVALIFIKATIONER er stærke nok dertil."