Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det kan måske virke overraskende, når Martinus fortæller, at det ikke er vores veludviklede hjerne, der er det "allerhelligste" ved os mennesker. Den giver os nemlig ikke direkte adgang til at føle, at Gud er til. Men det er der andre organer, der gør…

Da de seksuelle organer er direkte oplevelsesorganer for paradislyset, udgør de "det allerhelligste" ved det levende væsen. Det er de organer, gennem hvilke Gudesønnen direkte legemligt kan berøre Guddommen. En større kontakt med Guddommens legeme end den, der finder sted igennem væsenernes parringsakt eller seksuelle samleje, eksisterer ikke. Den er alle eksistende oplevelsers direkte eller indirekte udløser. Den er den inderste rene ildsøjle, ud fra hvilken alle andre fornemmelser udgår som flammer, gnister og aske. Denne rene ild er således alle andre eksisterende fornemmelsers grundstamme, på hvilken de udelukkende kun kan være grene, blade og blomster. Det er denne direkte berøring af Guddommens legeme, der flammer igennem de unge elskendes åbne favn og smelter dem sammen til "ét kød". Den er talens varme, øjets glans, kindens rødme og læbens smil. Dens solrige lysskær er forældreglæde, moderkærlighed og faderstolthed. Men dens sprudlende ild knager og knitrer også igennem junglens vilde brøl, skræp og skrål. Den lyner og flammer igennem løvers og tigres magtbrynde. Den er de tusinder af bevingede strubers lovsange imod skyerne en forårsmorgen, såvel som den er blomsterengens farvestrålende tavse sprog, der dufter salighed over den lyse sommernats koglerier og afføder anelsen af overjordisk ro igennem det sølverne måneskins lysstribe på den blanke sø. Endvidere giver den tanker om overjordisk storhed og skabelse igennem nattens stjernetæpper og solbyer, der i deres evige kredsløbsbaner sejler forbi. Der er således ikke den form for oplevelse af salighed, velvære og glæde, der ikke er en gren, et blad eller en blomst på denne "den højeste ilds" lysende stamme, gjort tilgængelig igennem de seksuelle polorganer. Uden denne ild og disse organer ville der således hverken i himlen eller på jorden eksistere nogen som helst form for lykke eller salighed.

 

Fra Livets Bog 5, stk. 1670