Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det vil nok overraske mange, at al ondskab i verden kan føres tilbage til noget så simpelt som hannernes kamp om hunnerne og hunnernes kamp om hannerne i dyreriget. Det var her, ondskabens sæd blev sået, fortæller Martinus. Og han fortsætter…
 

Denne mentale indstilling til væsenerne af eget køn er den allerførste form for det såkaldte "onde" og kendes i dag under begreberne "jalousi" eller "skinsyge". Denne "skinsyge" er altså i virkeligheden en "selvopholdesesdrift". "Selvopholdelsesdriften" er igen selve stammen på "kundskabens træ". Den er stammen, på hvilken alle former for had og dermed alle former for forfølgelse eller enhver efterstræben andre væsener efter livet, er grenene. Næsteforfølgelser af enhver art har således sit udspring fra "skinsygen" eller "selvopholdelsesdriften" på samme måde, som et træs grene har sit udspring fra stammen og får sin livsnæring derfra. Man kan også sige, at selvopholdelsesdriften og dens samlede forestillingskoncentration "selviskheden" eller "egoismen" er en flod, og alle de forskellige former for næsteforfølgelser eller for manifestation for ukærlighed er denne flods bifloder, åer og bække. Og aldrig før i jordmenneskehedens historie har disse selviskhedens bifloder, åer og bække været en større kendsgerning, end de netop er i dag. Er hele den jordmenneskelige tilværelse ikke netop i den nuværende tidsepoke en ligefrem uigennemtrængelig labyrint af disse selviskhedens forgreninger? – Og var det ikke netop denne selviskhedens eller egoismens kulminerende udstrækning, der er forudsagt som "helvede", som "ragnarok" eller "dommedag" og deres tidsepoke som "de sidste tider", hvorefter "en ny himmel" og "en ny jord" skulle blive åbenbaret, skulle blive herskende? – Vi ser altså her, at hele den jordmenneskelige mentale fremtræden og skæbne af i dag har sit udspring i denne opdeling af væsenerne i to halvkønsvæsener, ved hvilke adgangen til salighed eller den virkelige oplevelse af livet mere eller mindre er baseret på en slavelænkning eller en udryddelse af ens eget køn.

Fra Livets Bog 5, stk. 1653