Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Som du sikkert har bemærket, bringer vi i denne tid en række Martinus-artikler, som aldrig før har været publiceret. Det er manuskripter, som Martinus skrev umiddelbart før sine foredrag; de var så at sige en form for "opvarmning", og mange af dem gjorde han slet ikke færdige. Det gælder fx artiklen på de følgende sider, hvor han fortæller om vores moralske ansvar for det sovende og forsvarsløse liv, bl.a. de små ufødte børn.

Nu var Martinus hverken moralist, samfundsrevser eller politiker, han var blot videnskabsmand i dette ords sande betydning. Videnskabsmænd er gerne nøgterne over for deres forskningsfelt; det var Martinus også, selv om det var selve kærligheden, han udforskede. Dette paradoks har ofte givet anledning til misforståelser. Man forveksler hans analyser med hans "meninger", der vel at mærke opfattes som personlige på samme måde, som når vi andre giver udtryk for vores sympatier og antipatier. Det er for mange ufatteligt, at Martinus ikke i det virkelige liv tog afstand fra de ting, som han tog afstand fra i sine analyser, – fx "lovgivningen om fri abort", som endnu ikke var gennemført, da han i 1946 skrev om "ansvaret for det sovende liv".

Forklaringen på dette paradoks er, at "fri abort" er et problem med mening og hensigt, når det ses som led i en naturlig og planmæssig udvikling, hvor det ene "nålestik" efter det andet er med til at vække os og holde os vågne. Alt har et formål, forklarer Martinus, alt er såre godt. Så der er ingen grund til at skælde ud eller moralisere.

At det hele går af sig selv, viser Søren Olsen i sin artikel om "udvikling af en åndsvidenskab". Her skal vi se, hvordan en åndsvidenskab ganske naturligt MÅ udvikle sig fra de præmisser, Jorden er skabt på. Allerede i klodens fortid lå planerne til dens fremtid nedlagt. At se dette intuitivt – hvad mange mennesker virkelig er i stand til i dag – er som at trække vejret dybt til bunds. Det er en befriende dyb vejrtrækning, Søren Olsen tager os med på i sin artikel. Åndsvidenskaben er nedlagt som en kim i alle mennesker, og den udvikler sig fra mere eller mindre bevidstløse sympatier og antipatier til en nøgtern videnskab om hensigt og formål. Dermed får også de kendte naturvidenskaber en dybde og et indhold, som de ikke har i dag, fortæller Søren Olsen.

Den vågnende bevidsthed er også temaet for resten af bladet, hvor fokus nu svinger over på seksualitet. Hvad mente man i antikken, hvad mener man i dag, og hvad kunne Martinus tilføje? Om det skriver Hans Oldhage en rapport: "Kvinden i manden". Vi følger den op med en række Martinus-citater om jalousi, seksuel orgasme og de seksuelle organer. Alt sammen meget nøgternt, som det anstår sig for videnskabsmanden Martinus, der ikke blander sig i, hvad vi skal mene, men bare viser, hvad vej udviklingen går. Vi er selv med i det hele, fortæller han. Hans opgave er blot at vække os, så vi kan deltage aktivt som frie, ansvarsbevidste mennesker.