Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2001/5 side 119
Notitser
Centret i Klint

Byggeriet af den nye pavillon C skrider godt frem.
Klargøring af Centret
Frem til starten på sommerkurset d. 30.6. er der brug for hjælp til klargøring af hele Centret. Det drejer sig først og fremmest om rengøring, men også havearbejde og forskellige vedligeholdelsesarbejder.
Den nye pavillon C bliver færdig midt i juni måned. I den forbindelse behøver vi ekstra meget hjælp. Det drejer sig også her om rengøring og havearbejde, desuden skal der flyttes møbler på plads og sættes service på plads.
I begge tilfælde gælder, at du kan komme, når du vil og blive, så længe du kan. Du får din egen lille lejlighed med køkken. Der bliver også tid til at nyde havet, naturen og blomstringen som netop i denne periode er smukkest.
Kommer du til forårskurset d. 13.5. – 9.6. kan du deltage i enkelte foredrag. Tilmeld dig på telf. 59 30 62 81 mellem kl. 17 – 18.
Arbejde på Centret fra 30.6 – 18.8
Vi kan ikke gennemføre vore kursusaktiviteter uden hjælp fra mange frivillige hænder. Under hele vort sommerkursus i Klint behøver vi mange frivillige i vort vegetariske køkken og til rengøring. Du melder dig for minimum en uge, som starter lørdag kl. 13.00. Du kan imidlertid være her op til 7 uger, om du har mulighed for det.
Arbejdet kan tilrettelægges således, at du kan deltage i de fleste kursusaktiviteter. Du får eget værelse, men vi vil være ekstra glade, dersom der er nogle, som vil bo i eget telt på vor hyggelige campingplads. Udover værelse og studiekort får du også middagsmaden til reduceret pris. Ring til Klint på 59 30 62 81 mellem kl.17 – 18 for tilmelding og information. Du kan også bruge e-mail adressen olesenerik@mail.tele.dk