Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En læser skriver: Jeg læste med interesse spørgsmålet om organtransplantation i Kosmos. Men hvad med blodtransfusion? Er det egentlig ikke en lige så voldsom handling at overføre blod fra et menneske til en andet, som at transplantere et organ?
 

SVAR: For at forstå forskellen mellem blodets celler og et af vore organer må man sætte sig ind i to af de bærende analyser i Martinus' verdensbillede, nemlig Livsenhedsprincippet og spiralkredsløbsprincippet. Disse to principper er bl.a. beskrevet grundigt i Det Evige Verdensbillede, bind 1, symbol nr. 7 og 14.

Her beskriver Martinus, hvordan hele verdensaltet udgør "et system af levende væsener, hvis organismer befinder sig inden i hverandre" (symbol nr. 7). Og hele dette vældige panorama af livsudfoldelse er igen organiseret i spiralkredsløb, der så at sige er selve fundamentet for, at hvert eneste væsen kan få en evig, aldrig ophørende livsoplevelse (symbol nr. 14). Jeg vil opfordre alle interesserede til at læse de to forklaringer til disse symboler. Jeg lover, at det er uhyre spændende læsning –!

Den spiral, vi selv befinder os i, kalder Martinus for organismespiralen. Den har sit planterige, dyrerige, menneskerige og fortsætter derefter i åndelige riger. Herfra fortsætter spiralen i højere baner med et nyt planterige, dyrerige, menneskerige osv.

Hvis vi nu tager udgangspunkt hos os selv, så har vi en jordmenneskeorganisme. Det vil sige, at vi i vores evige udviklingsforløb er nået frem til sidste halvdel af dyreriget i organismespiralen. Vi kan kun opretholde denne organisme, fordi vi fra spiralkredsløbet under os har kunnet "tiltrække" organer, der befinder sig på omtrent samme stadium i DERES spiral. Og tænk, hvilken tilknytning vi har til disse organvæsener! De følger os hele vores organismes levetid igennem.

Men disse organvæsener kan kun opretholde deres fysiske fremtræden, fordi de har haft evne til at tiltrække cellevæsener fra en underliggende spiral. Og disse cellevæsener har igen kunnet tiltrække sig væsener fra endnu mere underliggende spiraler, som Martinus udtrykker ved det samlende begreb atomspiralen.

Nu ser vi altså ud over et vældigt panorama af levende væsener på forskellige stadier af udvikling. Og vi ser en vældig forskel på vort tilknytningsforhold til de forskellige væsener: Vore organer er vi meget stærkt knyttet til. Normalt følger de os fra fødsel til grav. Cellevæsenerne, hvortil blodcellerne hører, beskriver Martinus således i Livets Bog 3, stk. 923: "...disse små væsener tilhører mikrospiraler. Og deres ophold i jordmenneskets organisme, hvilket ophold vil sige: de små væseners jordliv, drejer sig derfor for "cellevæsenerne"s vedkommende kun om måneder, medens det for væsener i atomspiralen eller endnu mere mikroskopiske livsformer kun drejer sig om sekunder".

Endelig konkluderer Martinus i stk. 924: "Som vi her har set, udgør organvæsenerne så store og bærende foreteelser i makrovæsenets organisme, at de ikke, således som tilfældet var med celle- og atomvæsenerne, kan udskiftes uden nogen gene i eller standsning af samme organismes fremtræden".

Og dermed har Martinus besvaret vort spørgsmål: Kosmologisk set er det ikke så voldsom en handling at overføre blod fra et menneske til et andet, som det er at transplantere et organ. Men som tidligere betonet er Martinus ikke en guru, der giver os opskriften på, hvad vi skal eller må. Vi må selv tage stilling, – hjulpet på vej af Martinus' analyser og vores sunde fornuft.

Hans Wittendorff