Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I "Livets Bog" har Martinus givet os et kosmisk Verdensbillede, – et Panorama af et saa gigantisk Format, at det næsten maa tage Vejret fra os.

Spørgsmaalet rejser sig: Hvordan skal vi naa frem fra Dyre- til Menneskestadiet. Hvordan skal vi faa Bugt med "Dragen" med de mange Hoveder, (Egoismen) – forvandle os selv og vort Sind, selvom vi nok saa meget kender Principperne for Udvikling.

Vil det ikke let komme til at staa for os som Religionens uoverkommelige Krav om igen, eller fostre blege Asketer, ensidige Sværmere, Hyklere eller blodløse Æstetikere som ikke duer til at realisere det Almene – det skabende. – –

Dog, i de sidste Numre af "Kosmos" giver Martinus os nu lykkeligvis en Haandsrækning, idet han gennem sine Artikler om den ideelle Ernæring paapeger, at den vanemæssige, dyriske Føde holder os nede paa et dyrisk Niveau, hindrer vor Menneskelighed og er skæbnesvanger i sit Efterspil. Derfor er en Viljeanspændelse henimod en større Ernæringsbevidsthed nu nødvendig.

For os, som har studeret "Livets Bog" og glædet os over dens Klarhed og anskuelige Principper, vil det staa klart, at hvis vi vil hæve vort Niveau, maa vi undgaa at spise Dyr, derved vil vi kunne naa et væsentlig Stykke fremad mod at udrydde "det dræbende Princip". Derigennem kan vi komme ind i en ny Fase af Udvikling, hvor Lovmæssigheden, især den kemisk-fysiske, maa gaa op for os. Martinus forklarer i sine Artikler hvorfor vore Vaner binder os saa stærkt, og hvordan de bestemmer vor Skæbne. Vi maa forlade vor "Fader og Moder", som der staar i Skriften. Vanerne! Dem, der binder os til vor Fortid og hindrer vor Fremtid.

Men, naar vore Vaner dog kun er nedarvede – altsaa ikke direkte valgte af os selv, – skulde det synes ret let at ændre dem intelligent og maalbevidst, naar man da ser Sammenhængen, Logiken.

Det Krav, som det tænkende Nutidsmenneske først og fremmest vil stille sig, maa derfor være at forandre Vaner; (det klogeste vil være at begynde med det fysiske Opbygningsmateriale; Revidering og Analysering af Følelses- og Tankevanerne vil egentlig af sig selv undergaa en Metamorfoserings-Proces, fordi de bestemmes af vor fysiske Renhed).

Jøderne har hævdet, at Sjælen er i Blodet. I saa Fald er det om at gøre, at Blodet er sundt, friskt, saa Følelser og Tanker ogsaa bliver det; – Handlingerne vil vidne om Fremgang. – –

Naar Martinus skriver, at Sygdom er Disharmoni af tilbagevirkende Art, – vi myrder ikke alene Dyr for at nyde dem, men vi myrder samtidig os selv derved, – saa er dette let at forstaa udfra de evige Principper for selve Livet i positiv Udfoldelse.

I anden Artikel i "Kosmos" (Nr. 5) forklares interessant, hvorfor Mennesker i vor Tid er saa modtagelige overfor Bakterier, Infektion. Det er vor egen normale Vibration, der er ophørt (p. G. af den uforsvarlige Ernæring) "Ligstoffernes" Vibrationer har taget Magten.

Med Fremmedvibrationen ophører eller formindskes vor egen Vibration, det selvskabende Princip er brudt, vi er et Bytte for Infektionernes og Ligstoffernes negative Udstraalinger eller Virkninger. Vi er sat ud af Spillet som positive Skabere og er derved med til at gøre Jorden til det "Helvede", som Martinus benævner Efterspillet af det dræbende Princip, som resulterer bl. a. i Lidelser, Sygdomme, Legemets og Sindets Disharmonier. – –

Vi maa bøde, fordi vi ernærer os af Lig. Dyrelig, Plantelig, døde Mineralsalte – fra Gryden eller fra Apotheket. I Kogningen dræbes det hellige Liv. Vitaliteten, den kosmiske Energi, Livsforholdet mellem Stofferne indbyrdes ødelægges ved "Kogning". Vi overbebyrder vor Organisme og svækker vor Kraft, taber vore Livschancer, baade de fysiske og de metafysiske. – –

Tilbagegang til en primitiv Dyretilstand vil være umulig for et Menneske, fordi dets Intellekt og Trangen til større sjælelig Forfinelse, legemlig Sundhed og aandelig Vækst forhindrer dette Tilbageskridt. Fremgang uden Ændring af Vaner, er en Utopi, saalænge den ikke er stemplet i Kød, Celler og Blod og med større Frihed bort fra "sig selv".

Det viser sig i vore Dage, at kun de allergroveste Typer uden Skade kan spise Kød; navnlig den yngre Generation og Børn taaler ikke Kødernæringen, de har heller ingen Tilbøjelighed for den mere, tværtimod har mange Børn og Unge Afsky for Kød.

I Følge Martinus 1ste Artikel (Kosmos Nr. 4) om den ideelle Ernæring vil de Mennesker, som ikke følger med i de udviklende Fremskridt, men unddrager sig Selvoplevelsens Erfaringer og ikke adlyder de evige Love, men via Medicin og kunstige Lægeforskrifter forgifter deres Organisme i dobbelt Grad, nedsætte deres guddommelige Skabeevne. De vil derved synke ned til Aandssvaghedsstadiet i de følgende Inkarnationer.

Er det egentlig underligt, at det positive Skabeprincip nu maa blive det centraleste for et Menneske at opretholde. Er det ikke ogsaa klart – soleklart – at den Føde vi indtager Dagen lang, maa være lovmæssig, for at den kan give os Midlerne i Hænde til at rendyrke vor Evne til Fremskridt?

Er vi derfor ikke født i en lykkelig Tid, hvor ogsaa de fysiske og kemiske Landvindinger kan vise os Vejen:

Bort fra den døde, destruerede "Næring", som forkalker eller forraadner os, – myrder os.

Bort fra de kunstige abnorme Lægemetoder, som vi, i Følge vor Intelligens, ikke mere kan være bekendt at støtte os til eller tro paa. – –

Bort fra de fra Rovdyrverdenen nedarvede Smagstendenser; vi er ikke mere Katte, Hunde eller Hyæner. – –

Bort fra de falske Stimulanser til at videreføre et falskt Spil. – Bort fra de egocentriske, sentimentale Følelsesvaner!

Vi maa vælge vor Vej med Logik; saa længe vi vælger at gaa de mange Veje som fører til Legemets, Sindets og Tankens Trældom og ikke interesserer os for den virkelig selvskabende rene Vej, vil vi høste Lidelse.

Vi skaber ikke Skæbnen af i Dag, men vi skaber ny Skæbne gennem at forstaa vort Forhold til Skæbnen pr. fri Vilje! Med Loven, vor Samvittighed og vor Ernæringssans som Leder, vil vi kunne blive vor Skæbnes Mester og virkelig fremtidige Skaber.

Det vilde være rimeligt, om vi var dybt taknemmelige over at møde dette store Livsproblem – Ernæringen – netop paa det haandgribelige fysiske Plan, hvor vi dog kan magte at realisere det. Vore Bestræbelser for at naa videre behøver ikke at svæve i Luften mere, men kan dyrkes af enhver, der har Vilje og Indstilling.

Trangen til Selvrenselse, Trangen til socialt Fremskridt, Trangen til at realisere Idealerne maa bane Vejen, saa den ikke bliver for trang, men lykkelig. Der vil efterhaanden komme en lettere Tid – netop gennem den nye Kost fordi vore Celler selv – Cellepsykologien – vil arbejde med os og være vor paalideligste Vejledere i Livskampen for den rette Føde. Vort degenererede Instinkt overfor Ernæringens "ondt og godt" vil atter faa en Renaissance.

Der vil komme en Tid, hvor Stof og Aand gaar i samme skabende Retning og den store Disharmoni forsvinder –.