Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Alle levende væsener er således omgivet af en ydre verden. Den udgør et ocean af organiserede bevægelsesarter eller skabelsesprocesser, der er absolut logiske. Hvis de ikke var logiske, ville intet som helst levende væsen kunne eksistere. Der ville hverken være planter, dyr eller mennesker, ja, der ville overhovedet ikke eksistere hverken kloder, sole eller mælkeveje. Og hvordan skulle der da kunne eksistere liv, oplevelse og skabelse? – Hvordan skulle tid og rum da kunne skabes? – Hvordan skulle de levende væsener få fysisk livsrum, hvis ikke der eksisterede kloder? – Hvordan skulle der opstå lys og varme, hvis ikke solene eksisterede? – Hvordan skulle det gå, hvis jorden stod stille i sin bane? – Ville ikke et evigt solskin på dens solside og verdensaltets kulde på dens skyggeside skabe forstyrrelse i dens normaltemperatur og dermed umuliggøre det nuværende så højt udviklede vegetabilske og animalske livs normalitet? – Vi kan ikke her undgå at se, at jordens rotation er en guddommelig velsignelse, i hvilken mennesket kan opnå total fuldkommenhed eller færdigskabelse. Verdensaltets struktur er således logisk og bliver i kraft af denne logik livsbefordrende, bliver til livsbasis for levende væsener. Men en livsbefordrende skabelsesproces, der er logisk, kan kun eksistere som et resultat af planlæggelse, og planlæggelse kan kun eksistere som et resultat af tænkning. Tænkning igen kan kun eksistere som en funktion ved et levende væsen og dermed en livsytring. Idet naturens skabelsesprocesser således er livsytringer, bliver det her synligt, at de har et levende væsen til ophav.

Fra Det Evige Verdensbillede 1, symbol nr. 7, stk. 4.
 

Note: Citatet ovenfor svarer til citatet af Thomas Aquinas på foregående side. Også Martinus går ud fra, hvad han ender med at konkludere. Han opfatter naturen som "logisk" – et ord, der forudsætter tænkning, planlægning, bevidsthed og altså: et levende væsen eller en guddom bag naturens opbygning. Det ligger på forhånd nedfældet i ordet, og det bliver da også hans konklusion. Men hvad forskel er det så på åndsvidenskab og skolastik? Se herom i Kosmos 2000 – nr. 6, side 142.

Martinus' opfattelse af naturen svarer ikke til naturvidenskabens, der jo støtter sig til Darwins udviklingslære. Til trods for dette kan Darwins lære med lethed indoptages i Martinus' verdensbillede som en detalje i helheden. – Hvad forskel er der på åndsvidenskab og naturvidenskab? Se herom i næste nummer af Kosmos på side 70.