Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus hævdede, at selv de mest materialistiske og ateistiske mennesker bad til Gud, når de blev hårdt nok presset. Han forklarede det ud fra en udviklingslinie, man kunne følge lige fra dyrets angstskrig og op til menneskets artikulerede bøn. Mange ved fra sig selv, at det er sådan. Men da man sjældent taler højt om det bagefter, forbliver det en hemmelighed. Kun digterne kan gøre, hvad andre ikke kan. De kan digte sig til sandheden – og gøre det højlydt!
 

Mens bombardementet smadrede skyttegraven ved Fossalta, lå han presset mod jorden og bad: åh Jesus Kristus få mig væk herfra. Kære Jesus vil du ikke nok få mig væk. Åh Gud, Gud, vil du ikke nok. Hvis du bare vil sørge for, jeg ikke bliver slået ihjel, vil jeg gøre alt, hvad du befaler. Jeg tror på dig og jeg vil fortælle hele verden, at du er det eneste, der betyder noget. Åh kære Jesus, red mig. Bombardementet rykkede længere op ad linien. Vi gav os til at udbedre skyttegraven, og om morgenen steg solen op og det blev en hed og lummer og rar og fredelig dag. Næste aften inde i Mestre fortalte han ikke pigen, han gik ovenpå sammen med i Villa Rosa, noget om Jesus. Og han fortalte heller aldrig andre om ham.

I vor tid, kap. 7.