Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2001/1 side 2
Kommentar
På med falkeblikket!
Kære læser! – som ærlig sandhedssøger er det din pligt at forholde dig kritisk til alt, hvad du læser og studerer. Det gælder naturligvis også Martinus. For hver sætning, han skriver, må du spørge: hvorfor det! På de følgende sider vil han oprulle sit verdensbillede for dig, og hvis du ikke falder i kløerne på dine egne fordomme, vil du sikkert undre dig over, at der ingen begrænsninger er i dette verdensbillede, der er ikke noget, som kan få dig til at spørge: hvorfor det? – Lad os antage, at Martinus havde skrevet, at verdensaltet var begrænset, – så kunne du med god ret spørge: hvorfor denne grænse, hvorfor dette forbehold, hvorfor skal jeg finde mig i det? Men i dette verdensbillede er der kun én eneste præmis, som står til troende, og det er, at der er en mening med det hele, at alt er såre godt. Du kan ikke bevise det, men går du ind for tanken, vil du også få den bekræftet. Her går grænsen mellem bevis og vidnesbyrd, og det er op til dig selv at afgøre, hvad der betyder mest for dig.
I disse internet-tider kan man let udveksle synspunkter med andre. For nylig diskuterede jeg med en docent ved Aalborg Universitetscenter. Han gik stærkt ind for Bibelens skabelsesberetning og mente, at videnskabens big bang-teori understøttede den. Gud havde skabt verden ved et mirakel, hævdede han, og alting var startet fra nul. Hvorfor det, skrev jeg, hvordan kan en eksplosion opstå af ingenting, og hvad bestilte Gud, før han skabte verden? Den tanke generede ham ikke, skrev han. Få timer senere diskuterede jeg med en hårdnakket materialist. Da han hørte, at jeg gik ind for en mening med det hele, spurgte han: hvorfor det? Jeg kunne kun svare, at tanken ikke generede mig.
Som ærlig sandhedssøger må man altid forsøge at vurdere sine egne forudsætninger; hvorfor er man nu så betaget af netop Martinus' verdensbillede? Vi skal i dette nummer af Kosmos se, hvorledes Carl Strøm Hansen tager sit udgangspunkt i fornemmelsen af salighed. Han viser, hvordan den har udviklet sig gennem tiderne, og i Martinus' verdensbillede ser han et muligt bud på en sammenhæng. I dette nummer af Kosmos finder vi også et avisklip med stof om Martinus, et spørgsmål om Big Bang, og et essay om jødernes skæbne og deres betydning som "Guds udvalgte folk". Emnerne spænder vidt!
Og hermed siger redaktionen godt nytår med 12 nye numre af Kosmos. Som videnskabeligt tidsskrift skal vi ikke lovprise os selv, og det vi tror på, men tværtimod opfordre læserne til at eksaminere Martinus med skarpt og vagtsomt falkeblik: er der nogen spærring for tanken i hans verdensbillede, er der noget, som ikke må tænkes eller siges, er der paradokser, som må sluges? I så fald bør læseren straks protestere og spørge: hvorfor det! – Vi erkender åbent, at dette verdensbillede indtil videre må betragtes som en teori, men vi mener også, at denne teori ser ud til at komme tæt på virkeligheden i en målestok, som aldrig er set før. Den ser lovende ud, men døm selv!
sh