Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2000/12 side 285
Martinus skrev...
Om Livets Bog og dens læsere
Foto af Martinus
Enhver forfatter er naturligvis spændt på at se, hvilken modtagelse hans værk får. Få år efter sin debut gjorde Martinus sig nogle tanker i den anledning. Hvorfor syntes nogle godt om bogen, andre ikke? Og hvad mente forfatteren selv om sin bog?
Hvad er da den sande karakteristik af, eller hvad kan der med rette siges om, Livets Bog? – Om dette mit hovedværk kan der med rette absolut kun siges, at det ikke i noget som helst tilfælde skaber inhuman modstand imod "nogen" eller "noget" og kan således i sig selv aldrig tages til grundlag for skabelsen af inhumane revolutioner, oprør og oprørere eller nogen som helst anden form for manifestation eller udløsning af det dræbende princip. Dets idemateriale er hverken "dansk", "tysk" eller "engelsk", lige så lidt som det rummer nogen som helst anden form for "nationalisme". Det kan umuligt tages til indtægt for noget særligt folk, noget særligt politisk eller religiøst parti. Det er i sin natur manifestationen af tankearter, der udgør forståelsen af alt bevidsthedsliv, og er som følge heraf lige så absolut upartisk i sin forekomst som en hvilken som helst anden sand videnskab.
Nu vil måske en eller anden mene, at ovennævnte sikkert er lidt vel meget sagt om en bog, skabt af en tilsyneladende almindelig mand. Og det er naturligvis givet, at en så usædvanlig karakteristik af en bog ikke kan accepteres, så længe den kun er en påstand fra dens skabers side. Og det gør ikke sagen bedre, så længe man slet ikke har læst den. Og spørgsmålet bliver endda yderligere, navnlig med henblik på Livets Bog, om det i virkeligheden gør det bedre, at man har læst den. Læsning alene gør det absolut ikke, selv om den naturligvis er en faktor, der ikke kan undværes, hvis man vil bedømme nævnte bog retfærdigt. Der er nemlig en anden stor faktor, der må være til stede, for at man kan være i besiddelse af evnen til at manifestere den absolut sande bedømmelse af nævnte værk. Denne faktor må, i henhold til, at Livets Bog er et værk om uselviskhedens og humanitetens kulmination i form af kærlighed, uundgåeligt være den, at man selv er i kontakt med nævnte bevidsthedstilstand. I samme grad som man i sin fremtræden mere eller mindre mangler denne kontakt, i samme grad er man ude af stand til at forstå eller acceptere Livets Bog. Den kritik, ethvert væsen manifesterer over samme bog, vil således i realiteten aldrig i noget som helst tilfælde kunne eksistere uden samtidig at være en afsløring af det pågældende væsens egen kærlighedsstandard og dets herpå baserede intellektuelle trin.
Fra "Omkring skabelsen af"Livets Bog", Kosmos 1942 og 1943.