Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der er måske dem, der mener, at en sådan analysering, som den, der her finder sted, er uberettiget og anmassende. Og man vil måske netop hævde, at dette, at en forfatter således sætter folk på plads, alt eftersom de ikke forstår hans bog, er ukærligt eller selvisk. Ja, de vil måske endda hævde, at nævnte analysering er en form for intolerance, er en form for at stille folk i "gabestok", idet de vil mene, at forfatteren i en sådan situation ikke tolererer, at væsener har en anden mening om hans værk end den, han selv proklamerer. Og hvis en sådan foreteelse var almengældende, hvilket vil sige: fremkom hos alle forfattere og derfor gjaldt enhver udkommen bog, ville vi blive nødt til, i en masse tilfælde, at give ovennævnte væsener ret. Situationen ville være udtryk for en altdominerende intolerance og selvtilbedelse, ja, i værste tilfælde en forgudelse af sin egen og en forfølgelse af andres skabelse. Men en sådan karakter kan situationen aldrig i noget som helst tilfælde komme til at udtrykke, når det gælder Livets Bog og dens ophav. Her er der nemlig slet ikke tale om hverken "forfatteren" eller hans "bog". Disse to foreteelser er så uendelig underordnede i forhold til den realitet, der dækker sig under begrebet Livets Bog, og som har været udgørende den målestok, efter hvilken de nævnte kritikformer kunne udmåles.

De nævnte kritikere er således ikke blevet påpeget eller begrundet ud fra deres forhold til Livets Bog. Om de f.eks. synes, den er uklar eller dårligt skrevet, eller om de synes, den er genial eller godt skrevet har naturligvis været ganske ude af betragtning i fremkomsten af ovennævnte kritik-arters analyse. Det bestemmende har udelukkende været deres indignation imod selve bogens analyse af den guddommelige verdensplan eller livets mening. Men at være imod Livets Bog uden at være imod den guddommelige verdensplan eller livets mening lader sig ikke gøre. Thi nævnte bog indeholder ikke et eneste afsnit, et eneste kapitel eller symbol, som ikke på en eller anden måde er et led i afsløringen af humaniteten eller kærligheden og dermed intellektualiteten som den højeste attråværdige moralbasis for det nuværende jordmenneskesamfunds fysiske og mentale fremtræden, og primitiviteten og dermed hadet som en for det samme samfund delvis udlevet og derfor nu tilsvarende mindre attråværdig moralbasis. Det er derfor ikke væsenernes forhold til Livets Bog, men derimod væsenernes forhold til forståelsen af disse to kontrære poler, der udelukkende har dannet basis for analysen af de her skildrede former for kritikere. Væsenernes indignation over nævnte analyse kan derfor aldrig retmæssigt komme til at berøre dens ophav eller forfatteren til Livets Bog, idet samme indignation således i realiteten umuligt kan eksistere uden at være identisk med en indignation imod selve den guddommelige verdensplan, være et oprør imod selve solens og lysets eksistens, baseret på en grad af manglende forståelse af den, igennem samme eksistens afslørede livets mening.

Fra "Omkring skabelsen af Livets Bog", Kosmos 1942 og 1943.