Kosmos 2000/10 side 235
Velkommen til det kosmisk, kemiske laboratorium!
Vor tilværelse fra fødsel til død er et gigantisk eksperiment, som vi selv tilrettelægger, udfører og vurderer. Forudsætningen for, at eksperimentet overhovedet har nogen værdi, er naturligvis, at det fra naturens side styres af love, som man altid kan regne med. Vi kender alle disse love, men tror ikke rigtigt på dem, før vi gennem egne eksperimenter får lejlighed til at møde deres tilstedeværelse. Det kan af og til være en barsk omgang, men som Martinus påviser i dette uddrag af Livets Bog, så er alt ok, eller – som der står i Bibelen – "alt er såre godt".
..… tænk hvilken raffineret og genial læreanstalt den jordmenneskelige sfære er i den guddommelige verdensplan med hensyn til at bibringe Gudesønnen et absolut fuldkomment eller genialt kendskab til mørkets domæne eller til virkningerne af de højeste fundamentale livsloves overtrædelse. Der bliver i sandhed ikke sparet på noget som helst, når det drejer sig om at undervise eller skaffe Gudesønnen oplevelser og erfaringer. Han bliver millionær, milliardær, får hundreder eller tusinder af mennesker til rådighed som sine underordnede trælle eller slaver, hvis evners og arbejdskrafts frugter han kan tilegne sig hovedparten af og derved selv ikke alene kan undgå at yde sin egen arbejdspligt i samfundsfællesskabets interesse, men kan også ligefrem svælge sig til døde i frådseri og dovenskab, hvis hans udvikling kræver det. Endvidere kan han høste berømmelse, hæder og beundring eller bifald til ovationer for en luksusfremtræden eller iscenesættelse af "behagelige tidsfordriv", han kun kan opretholde i kraft af sine underordnedes sved, tårer og savn, hvis det er nødvendigt for hans videreførelse eller passage i kredsløbet eller i udviklingen af hans forståelse af selve livets virkelighed eller absolutte sandhed. Tænk hvilken ubegrænsethed i mental bevægelsesfrihed der også er ham givet der, hvor han kommer til syne som en i stål, kød og blod fremtrædende raffineret mordmaskine, og som et regerende jeg i et slagskib, i en krigstank eller bombemaskine lægger byer og tusinder af medvæseners liv og ejendom øde. Tænk hvilket syn ind i mørket eller "helvede" der her er give ham adgang til at skue. Ud af de ødelagte byers ruinhobe graves hundreder, ja måske tusinder af dødsrallende sårede og lemlæstede frem. De må herefter mere eller mindre humpe rundt ved hjælp af de endnu brugbare stumper og stykker af den forhen så strålende organisme, de hver især var udstyrede med. Blinde, armløse og benløse, afstivet med krykker eller kunstige lemmer, befordret i rullestole af sørgende og grædende pårørende eller totalt prisgivet fremmede menneskers forgodtbefindende, lukket ude fra kærlige øjnes ild uden selv at kunne give et venligt smil eller håndtryk udgør de de dekorationer på "ærens mark", som den "sejrrige" soldat indkasserer laurbærkranse, højeste udmærkelser og gyldne ordener for at afstedkomme.
Tænk hvilket raffineret "kosmisk-kemisk laboratorium" den jordmenneskelige fysiske sfære er. Der er bogstaveligt talt ikke noget, Gudesønnen her ikke har adgang til med hensyn til at udløse modsætningen til næstekærligheden. Der er ikke noget, der er for kostbart, hverken af materie eller levende væsener, når det drejer sig om tilfredsstillelse af Gudesønnens begær. Han får lov til at tilegne sig umådelige rigdomme ved at tilrane sig og udnytte sine medvæseners ret til frugten af deres arbejde. Han får lov til at lægge byer, templer, kirker, slotte, skoler, museer, kunstværker, fabrikker og beboelseshuse i ruiner. Han får lov til at myrde væsener i hundredvis uanset race eller art, det være sig dyr eller mennesker, det være sig "forbrydere" eller "helgener", det være sig åndens såvel som håndens arbejdere, hvis det kræves i hans udvikling. Og yderligere kan han bedrage sin ægtefælle. Han kan begære sin næstes hustru og atter bedrage hende igen. Ja, han kan, som jordmenneske, selv bestemme, om han vil dolke, skyde eller bombe. Han kan selv bestemme, om han vil lyve, bagtale eller forråde. Materialet eller objekterne for hans begærs tilfredsstillelse vil altid i rigeligt mål være til stede, hvis det er nødvendigt for hans udvikling. Der er således absolut intet, der bliver ham nægtet i hans tilfredsstillelse og nydelse af "det dræbende princip"s bloddryppende manifestation.
Og så viselig er denne guddommelige anordning i den evige verdensplan, at intet som helst af denne vældige struktur, denne vældige, raffinerede udfoldelse af "det dræbende princip", i nogen som helst retning i absolut forstand er "syndig". Så umådelig vis er den evige Faders mentalitet og altomspændende manifestation, at intet som helst i denne er "uretfærdighed". Så altgennemtrængende er den guddommelige kærlighed, at selv det, jordmenneskene udtrykker som "djævelsk", "ugudeligt", "sodomitisk" og "ukærligt", i sin allermest bloddryppende og lidelsesfrembringende genialitet er absolut uundværlige foreteelser i verdensplanens helhedsstruktur og derved i absolut forstand totalt uden for "synd" og har således ikke noget som helst med virkelig "ondskab" at gøre. De nævnte foreteelser er ganske vist som "tankestof" eller bevidsthedsmateriale "giftige", men er det mere "synd" eller "ondskab", at der findes "giftige" stoffer inden for bevidsthedsmaterialet, inden for den side af bevidsthedslivet eller tilværelsen, der udgør den mentale verden, end at der findes "giftige" materier: "saltsyre", "arsenik" og "svovlsyre" eller andre mere eller mindre dræbende stoffer inden for den fysiske verden? – Er ikke både "ild" og "vand" i sig selv dræbende faktorer? – Er ikke tusinder af mennesker og dyr igennem tiderne brændt ihjel eller druknet? – Og dog er vor fysiske tilværelses opretholdelse totalt umulig uden ildens og vandets tilstedeværelse. Er ikke "saltsyre", "arsenik" og "svovlsyre" samt en masse andre "giftige" stoffer på lignende vis umådelig nyttige inden for det jordmenneskelige, kulturelle liv? – Kun det primitive menneske vil her finde på at sige, at "saltsyre" eller andre giftige syrer eller stoffer er "djævelske" produkter eller "syndige" foreteelser. Tror man ikke også, det er en følge af primitivitet eller kosmisk uvidenhed, når man stempler alle "giftige" tankestoffer og bevidsthedsmaterier som "djævelske", som "syndige" eller "onde"? – Hvorfor skulle "giftige" tankematerier være mere "syndige", "djævelske" eller "onde" end "giftige" fysiske materier? – Nej, der findes absolut intet som helst i verden, der er absolut "syndigt", "ondt" eller "djævelsk". Alt er livsbetingende nødvendigt i den guddommelige verdensplan.
Og her er vi nået frem til det store kosmiske udsigtspunkt, der danner grundlaget for en helt ny verdensepoke i jordmenneskehedens historie. Medens verdensreligionerne såvel som verdensfilosofien i stor udstrækning hidtil har været baseret på "troen" og på det "onde"s og dermed en "djævel"s eller "djævle"s eksistens, så vil den nu begyndende ny verdenskultur mere og mere komme til at se verdensaltet og de inden for dette forekommende situationer som guddommelige, uundværlige foreteelser, uden hvilke selve verdensstrukturen og dermed det fuldkomne livs skabelse og oplevelse ville være en absolut umulighed. Verdensreligionerne såvel som verdensfilosofien eller hele den jordmenneskelige forestillingskreds vil her komme til at slutte pagt med "den indviede"s eller verdensgenløserens udsyn. Dette udsyn i form af åndsvidenskab eller kosmiske analyser vil her få overtroens og uvidenhedens "djævle" med deres formentlige "ondskab" og de heraf affødte "hævn- og straffeforanstaltninger"s terminologi, navne og udtryk såsom: "forbrydere", "syndere", "banditter", "slyngler", "onde mennesker" o.s.v. til at forsvinde bort fra den jordmenneskelige opfattelsessfære og nattens klamme tåger for den gryende morgensol. En ny æra er således ved at rejse sig over de jordiske kontinenter og have. En "ny himmel" og en "ny jord" vokser frem af den gamle verdens ruinhobe. Hvor før det dræbende princips vibrationer, energier eller svingninger i det guddommelige skabeprincip eller i jordklodens fuldkommengørelse udtryktes og opfattedes som "Guds vrede" og "harme", "Guds straf" og "hævn" over "syndere", og hvor man til sidst retfærdiggør sin egen større eller mindre sværgen til disse kræfter som "hellig vrede" og "retfærdig harme" og i tilsvarende grad på denne konto spreder død og rædsel imod alt og alle, der ikke er i ens favør, og som man derfor ikke kan lide, vil nu en forståelsens bølge smelte alle forargelsens objekter. Det jordmenneskelige sprog vil herefter blive en kærlighedens strålende terminologi i renkultur. Den jordmenneskelige tunge vil gå over til kun at kunne udtrykke Guddommens eget udsyn over verdensaltet. Hvor før uvidenhedens og overtroens udløsning af det dræbende princips reaktioner, slagmarkens eksplosioner, lemlæstede og såredes dødsrallen, skrig og pine lød i krigens mørke nat, og hvor millioner af krigens grave i dag bliver vædet med de tårer, hvormed de dødes pårørende græder savnet af deres tabte kære ud, skal guddommelige stemmer komme til at lyde, fredens velsignelse funkle, udødelighed blive videnskab, næstekærlighedslovens opfyldelse en selvfølgelighed. I sandhed "Alt er såre godt".
Fra Livets Bog 4, stk. 1290. 1291 og 1292.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige