Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2000/10 side 228
Mindedagen
Mindedagen år 2000
af Charlotte Andersson
Charlotte Anderson
"Det er dog utroligt, ikke at der er så mange, men at der allerede er gået et år, siden I var her sidst". Sådan indledte Svend Åge Rossen den første mindedag i Klint i det nye årtusinde. "Vi dyrker jo ikke i den forstand Martinus", sagde Svend Åge Rossen; "men én gang om året, vil vi tillade os den luksus at tænke kærligt og taknemmeligt på det dejlige menneske, der brugte hele sit liv på at skabe det verdensbillede, vi nu har så stor glæde af".
Der er tradition for på mindedagen at tale om rådsarbejdet, og Willy Kuijper ridsede nogle af de punkter op, som rådet har beskæftiget sig med det sidste år. Sidste efterår brændte pavillon 2 i Klint. To lejligheder udbrændte helt og to blev hårdt beskadiget. Pga. en utrolig stor indsats fra Klintgruppen blev de to sidstnævnte lejligheder fuldstændig renoverede. Men branden betød, at rådet besluttede at bygge en ny pavillon med ni lejligheder og et stort fællesrum. Planen er, at byggeriet går i gang til november og vil stå færdigt 15. Juni næste år.
Willy Kuijper fortalte også, at det i rådet havde været nødvendigt at lave nogle retningslinier m.h.t. copyright, så der ikke opstår misforståelser. Bl.a. er det ikke tilladt at lægge Martinus symboler ind på sin egen web-side uden tilladelse fra instituttet. Men man må gerne bruge Martinus citater med henvisning til, hvor man har dem fra. Så arbejdes der også på en bog indeholdende artikler, skrevet af Martinus. Den skulle blive færdig til jul og være på omkring 4oo sider, og så er tidsskriftet Kosmos siden årsskiftet udkommet med 4 ekstra sider og en ny forside. "Arbejdet i rådet er ingen dans på roser", sagde Willy Kuijper, "snarere en forceret udvikling". Han sagde også, at vi fra naturens hånd allesammen har en tilbøjelighed til at tro, at det vi selv mener, er det rigtige. Vi må lære at acceptere, at vores forslag også forkastes, og at dette i virkeligheden ikke får den store betydning. Det, det i virkeligheden handler om, er ikke at ændre de andre, men at ændre sig selv.
Herefter var der eventyr på programmet. Hvorfor eventyret var af H.C. Andersen og netop "Kejserens Nye Klæder", fik vi en forklaring på. "H.C. Andersen har", som Ib Frendø sagde, "skrevet mange ting, om de mindre festlige egenskaber i vores bevidsthed, som vi jo allesammen kender....... fra nogle andre". Fra artiklen "Tærskelens Vogtere" havde han læst, at den egenskab, Martinus beskrev som den største hindring for os på vores vej mod lyset, er forfængelighed. Og da "Kejserens Nye Klæder" i høj grad handler om forfængelighed, faldt valget på dette eventyr.
Efter dette utraditionelle og festlige input kom Sébastien Vesterlund på podiet. Sébastien takkede for en fantastisk dejlig sommer i Klint, og taknemmeligheden over at kende kosmologien. Hvor fascineret han har været over at studere de kosmiske analyser, fordi han derigennem har fået en teoretisk viden om tilværelsen, som igen har givet ham inspiration og lyst til at forholde sig til livet her og nu. Han fortalte os, hvordan det her i sommer var lykkedes ham at få en god oplevelse ud af at møde et menneske, der på alle måder havde et helt andet livssyn end han selv. Hvordan han, inspireret af analyserne, formåede at opleve en enhed med denne person, trods forskelligheden. Denne kæmpeviden, analyserne giver, og den teoretiske forståelse af disse, er intet i forhold til, når vi selv kommer til at opleve den kosmiske viden. Og Sébastien mener også, at en af grundene til, at vi læser "Livets Bog", er, at det giver os det overblik over helheden, som kan motivere en næstekærlig praksis. Det giver os en forståelse for vores næste, og for, at vi alle sammen er ansvarlige for vores egen skæbne.
Med disse ord tog vi den gode stemning fra foredragssalen med over på terrassen, hvor pausen udover lagkage også bød på hyggesnak.
Efter pausen
Efter pausen fortalte Klaus Simoni os, hvordan han, som et åndeligt søgende væsen, fik kontakt med kosmologien. Han delagtiggjorde os i, hvordan han hele livet har været fast forankret i det religiøse, men et par år efter sin konfirmation begyndte han alligevel at sætte spørgsmålstegn ved kirkens udlægning af Guddommen. Da han var i tyverne, følte han, at der i høj grad manglede noget i hans liv. Han begyndte at læse teosofi, antroposofi, psykologi, parapsykologi og tibetansk buddhisme, men fandt stadig ikke det svar, han søgte. Han søgte derfor videre ude i den store verden, men blev samtidig grebet af livslede over den nød og elendighed, han så alle vegne. Modvilje mod at spise dyr havde han også haft, siden han var barn. Heller ikke i udlandet fandt han svaret, for den livsvisdom, han søgte, skulle vise sig at ligge et helt andet sted. Da han var kommet hjem igen, fik han " Martinus' Erindringer" af sin far, der syntes, det var så morsomt, at Martinus var født og opvokset i den samme by som Klaus Simoni, nemlig Sindal. Så han ledte over hele verden, men det, han søgte, fandt han i sin egen fødeby.
En ny slags musikprogram fik vi introduceret af Lili Olesen og Ingrid Holck, der havde sat musik til nogle citater af Martinus. Og følgende citat, der er fra "Den Ideelle Føde", maner til eftertanke. Her lidt af det: "Han må gøre sig klart, at et efter nutidens højeste mode "veldækket" bord udgør en i sølv, krystal og blomster skjult vej til hospitalet, en festsmykket genvej til døden. Det er den udløsende årsag til organiske lidelser og forkalkning. Medens lidelserne er direkte nedbrydende momenter for humør og sind, er forkalkningen hæmmende for al åndsfunktion." Musikken til dette citat var "Schöne Rosmarin" af Fritz Kreisler. Og mens den dejlige musik spillede, kunne vi så sidde og tænke på alle de stykker lagkage, vi lige havde sat til livs i pausen.
Det næste citat er fra "Blade fra Guds Billedbog": "Enhver der kan forme sit møde med væsener og ting således, at resultatet bliver som en livgivende sommermorgens solopgang, med et væld af glædefrembringende foreteelser eller salighedsudløsende harmonier, der får livet til at være et frembrusende væld af himmelske toner overskyggende alt og alle med fest, opnår bevidst at blive et med Faderen og opleve sin identitet som udødelig gudesøn. Overalt, hvor han går op over horisonten, bryder dagen frem, thi der vil Gud forgylde verden, der vil jublende toner stige op imod den eviges trone." Musikstykkerne til dette opløftende citat af Martinus var "Sprællemand fra Humoreske bagateller" af Carl Nielsen og "Siciliano" og "Badinerie" af J.S. Bach.
Efter den dejlige musik skulle vi høre lidt om Ole Therkelsens foredrag i udlandet. I Juni måned holdt han to foredrag i Paris, og har nu i alt holdt ti foredrag dernede. Men det har aldrig ført med sig, at der er kommet franskmænd til Klint. I foråret holdt han i alt syv foredrag på Esperanto i Litauen, og han føler, at der her er en større interesse for kosmologien, end i Frankrig. Også tre gæster fra Litauen har besøgt centeret i år, og flere har været interesseret i at komme.
Ole Therkelsen havde også lavet sine egne statistiske funderinger, som måske kan være en rettesnor for, hvor i verden han skal holde sine næste foredrag. Det første, man kunne kigge på, var skatteprocenten. En høj skatteprocent er udtryk for humanitet. Dernæst skulle det være lande fra den tempererede del af verden. Vinteren her skaber sværere livsvilkår p.g.a. mørket og kulden, og folk fra disse egne er blevet udfordret til at gøre opfindelser. Der skulle også være en høj teknologisk udvikling, og det skulle være i de lande, der har færrest kirkegængere, men hvor poludviklingen er længst fremme. I hvert fald viser det sig, at i de europæiske lande, der opfylder disse kriterier, er kosmologien mest udbredt. Ole Therkelsen fortsatte med at præsentere tre gæster fra udlandet: Yuri Kulchak fra Ukraine, Michal Balik fra Tjekkiet og Rozalia Mussina fra Rusland, og de gav, hver på deres måde, udtryk for den store taknemmelighed og glæde, de følte, ved at være i centeret. I Olomouc i Tjekkiet fik vi at vide, at man fornylig har fået udgivet bogen "Logik", og tidsskriftet "Kosmos" er man også begyndt at udgive. Der bliver også holdt foredrag, og de to sidste år har de haft studiekredse.
I Viborg i Rusland har de også studiekredse, hvor de læser de Martinus bøger, der er oversat til russisk, og så har de en klub, hvor man kan studere kosmologi. Lad os håbe vi får dem alle at se igen til næste år, og at endnu flere får mulighed for at komme hertil.
Charlotte Andersson