Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I mere end tredive år har Steen Hildebrandt fulgt de skiftende moder i management-teorierne. Han er ikke begejstret for de tendenser, der buldrer frem i øjeblikket. Den kortsynede begærlighed er ved at tage overhånd, og der fokuseres ekstremt på bundlinien i regnskaberne, mener den århusianske professor. "En virksomhed er selvfølgelig nødt til at tjene penge for at overleve. Men det betyder ikke, at formålet med at drive en virksomhed kun er at tjene penge. Pengene kan allerhøjst blive et middel til at skabe mere langsigtede og menneskelige værdier," siger Steen Hildebrandt til bladet. Problemet er, tilføjer han, "at hvis man udelukkende tænker økonomisk og rationelt, reduceres det enkelte menneske til en omkostning og virksomheden til et sammenrend af tilfældige mennesker. Det er efter min bedste overbevisning et fattigt menneskesyn. En virksomhed kan også være et fællesskab af mennesker, der mødes om en meningsfuld opgave, som værdsættes af andre, og som de selv sætter pris på. Det er en mere humanistisk eller spirituel opfattelse, som ikke er ret synlig i øjeblikket, men den lurer under overfladen," siger Steen Hildebrandt til avisen. Han erkender dog, at når han i dag ser sig omkring i erhvervslandskabet, så er det mest iøjnefaldende træk, at den ukontrollerede vildskab breder sig på alverdens aktiemarkeder. "Børserne får mere og mere karakter af kasinoer, som styres af en blanding af grådighed og hysterisk spillermentalitet. Der spilles ud fra motiver, som intet har med virksomhedens værdier at gøre, og den enkelte virksomhed bliver en enarmet tyveknægt, hvor man kan score en kæmpegevinst eller sætte en formue overstyr".

Steen Hildebrandt siger til Jyllands-Posten, at den enkelte persons viden allerede i dag er den vigtigste faktor i moderne virksomheder. Når medarbejderne går hjem, eksisterer virksomhederne i praksis ikke mere, og hvis de beslutter sig for at blive væk, kan ledelsen ikke, som i industrisamfundenes dage, gå direkte ud på gaden og finde nye medarbejdere til at erstatte dem. Det sætter fokus på det enkelte menneske som et uerstatteligt, værdigt og meningsfyldt væsen, der skal have sit eget netværk i virksomheden: "I takt med, at den traditionelle industri forsvinder, fornemmer jeg en voksende forståelse for, at evnen til at udvikle disse fællesskaber kan blive afgørende for, hvilke virksomheder som overlever og får succes i fremtiden. Vi ser allerede nu de første tegn på en humanistisk bølge i erhvervslivet. Flere virksomheder kigger indad på de værdier, der afspejler samværet mellem ledelse og medarbejder og anerkender, at der skal være plads til værdighed og respekt for individet, "siger Steen Hildebrandt til avisen.

Han indrømmer, at det kan lyde paradoksalt, at en humanistisk bølge skulle vælte ind over virksomhederne samtidig med, at de er under et kolossalt pres for at effektivisere og pleje aktionærernes interesser. Men det behøver ikke være en modsætning, det bliver netop den store udfordring til fremtidens visionære ledere, at de på en og samme tid skal gøre virksomhederne meningsfyldte, etisk ansvarlige og økonomisk velfungerende. "Når jeg taler med erhvervsledere, så fornemmer jeg på den ene side en utrolig realisme, de ved godt, at de i produktivitetens og den internationale konkurrences hellige navn er tvunget til at rationalisere og skære ind til benet. Men på den anden side er der også en tendens til, at den kortsigtede økonomiske tankegang bliver mindre primitiv. Når man kommer ind under overfladen, så viser det sig ikke sjældent, at der er flere nuancer og en større indsigt hos ledere både i den private og offentlige sektor. De er, som så mange andre, optaget af en række spørgsmål omkring menneskers udvikling, livets opståen, forståelsen af kloden, forholdet til Gud og den eventuelle mening med livet. Jeg møder i det stille et spirituelt menneskesyn hos mange ledere og medarbejdere i virksomhederne, som udmønter sig i en række overvejelser: Hvordan er forholdet til mine kolleger? Betyder de noget for mig? Har jeg det godt med det produkt, vi leverer til samfundet? Hvordan forvalter jeg mit eget ansvar? Spørgsmål, der kan rokke ved de grundlæggende værdier i virksomheden," siger Steen Hildebrandt til avisen.

De ændringer, som vi i øjeblikket ser på arbejdsmarkedet, er en spændende udvikling, og det er opmuntrende læsning, at Steen Hildebrandt ser positivt ind i fremtiden. Martinus ser også ind i fremtiden og skriver i Det Evige Verdensbillede 2, symbol 26, om et kommende fuldkomment verdensrige. Her skriver han blandt andet, at udviklingen af et humant arbejdsmarked og et fuldkomment økonomisk system ikke sker gennem menneskeskabte politiske systemer, men udelukkende gennem udvikling og erfaringsdannelse. Denne udvikling vil ske gradvist, affødt af menneskets åndelige vækst.

Steen Hildebrandt påpeger, at det ikke er økonomiske, men menneskelige og åndelige værdier, som vil blive udgangspunktet i vores engagement på arbejdsmarkedet. Sammenstillet med det synspunkt skriver Martinus, at mennesket i fremtiden vil blive uddannet i det arbejds- og skabefelt, i hvilket det har sine evner og talenter, fordi kun dér er dets livs- og skabelyst. Og der, hvor væsenet har sin livslyst, "der bliver dets pligtskyldige arbejdstimer, det skal yde for sin eksistens, en livsglæde og ikke en livsnedbrydende kedsomhed. Der, hvor det før følte arbejdet som trældom, føler det det nu som en stor inspiration og livslyst, til stor glæde både for sig selv og sine omgivelser". Martinus understreger i Livets Bog 3, stk. 1045 -47, at det er vigtigt at give mennesket udviklingsmuligheder. Han mener, at vores behov for at udtrykke os og være skabende væsener er blevet et naturnødvendigt led i selvopholdelsesdriften, og begrænses denne trang, mindskes vores livslyst. Det bliver således en større og større livsbetingelse for os at kunne meddele os til andre medmennesker og give udtryk for vores inderste væsen. Og det er den udvikling, der skal kulminere i fuldkommen manifestation, kunst og næstekærlighed, skriver Martinus.