Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2000/5 side 107
Martinus skrev ...
Nationernes skæbne
Foto af Martinus
Hvert land har sin nationalkarakter. Det fremgår måske mest tydeligt af dets historie og de krige, det har været med i. Nogle nationer er stolte og selvbevidste, andre er mere beskedne, nogle er til at stole på, andre det modsatte ...
Det er med nationerne som med de enkelte individer. De samme love, de samme vildfarelser og det samme "hovmod", som behersker en nations enkelte individer og skaber splid, uretfærdighed, sagsanlæg og forfølgelse imellem disse indbyrdes, vil også være skæbnebestemmende i denne nations forhold til de øvrige nationer eller stater på kloden. Vi ser derfor, at nationerne fremtræder med "karakter" ligesom individerne. Nogle nationer er overlegne med stor social og materiel magt og position, erhvervet ved de samme autoriserede og uautoriserede "plyndringsmetoder" som de, der har gjort smarte eller dygtige "forretningsmænd" til "rige" eller "store mænd". At disse nationer derfor ligesom den rige matador optræder i troen på deres egen ufejlbarlighed i moral såvel som i handel og vandel og tror sig berettiget til at bestemme over mednationer og gøre dem til offer for nye "udplyndringer", er også kun, hvad der er ved at blive til kendsgerning for den vågnende almenhed verden over. At nationernes skæbne derfor kommer til at ligge under for virkningerne af denne deres overvurdering af dem selv eller troen på den falske autoritet, og at "hovmodet" her står for fald lige så godt som for det enkelte individ, er naturligvis en selvfølge. Vi ser derfor også nationer, der lever i luksus og overflod, og nationer, der lever i armod og fattigdom. Hos den "rige nation" såvel som hos den "rige mand" manglede totalt forståelsen af den sande værdi i verden. For dem begge var værdimåleren guldet, materien i stedet for skabeevnen, der udelukkende er det eneste, der kan give materien værdi, det eneste, der kan gøre "noget" til et "levende væsen".
 
Fra Vejen til indvielse, kapitel 14, bog nr. 12.