Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I "Livets Bog" bind 2 stk.362 skriver Martinus om "Kærlighed".

"Denne livets saligste fornemmelse er således det samme som en logisk ledet, ligevægtig reaktion imellem ild og kulde. "Kærlighed" er altså ikke ren "følelsesenergi", men er en harmonisk kosmisk-kemisk sammensætning af de nævnte tre grundenergier: "Tyngde", "følelse" og "intelligens".

På det fysiske plan spiller "tyngdeenergien" således en væsentlig rolle i "kærligheden"s kosmisk-kemiske sammensætning. Menneskene har da også vænnet sig til at opfatte "kærlighed" som udtryk for varme. Og dette er ikke uden grund, thi når kærlighedsbølgerne går igennem det fysiske legeme, mærkes det i blodet som fysisk varme. Denne varme beviser således "tyngdeenergien"s tilstedeværelse. Og den fysiske udløsning af eksplosionsenergien kan her kun komme til udløsning i en af "følelse" og "intelligens" fuldt behersket form. Denne beherskede form kalder vi "kærtegn"......."

Gennem livet har vi erfaret, at "de andre" og vi selv kan være psykisk varme eller kolde. Vi kan overstrømme andre med varme følelser – lade vores varmende indre lys skinne på dem; og vi kan på en brøkdel af et sekund ændre sammensætningen af "lyset", så vi får andre mennesker til at fryse. Han var iskold! Han havde lukket helt af for de varme følelser! Jeg fik en kold skulder! Fra overstrømmende varm – til afmålt – til iskold.

Følelser, hvad enten de er varme eller kolde, er lavet af noget energi/stof/ materiale. Grundmaterialet i alle følelser er tyngde- og følelsesenergi. Disse to grundenergier administreres og genereres (frembringes, red.) af jeget via tyngde- og følelseslegemet. Evnen til næstekærlighed viser sig, efterhånden som intelligensen udvikles og integreres i følelseslivet. Med de sidste linjer er vi stillet overfor et kæmpeproblem – uvirkeligheden! Kompakt teori, vi ikke uden videre kan føle og forstå.

Umiddelbart er det mærkeligt, at det er så svært at forstå to legemer, som vi bruger konstant. Uden et tyngde- og følelseslegeme, intet fysisk stof, ingen bevægelse, ingen kropstemperatur, ingen stemninger og følelser og for øvrigt heller ingen sansning. Og alligevel lever de fleste lykkeligt og ulykkeligt uvidende om eksistensen af disse legemer. Vi er stillet ligesom fisken, vandet er usynligt for den, ligesom store dele af psyken er usynlig for os mennesker, skønt vi konstant er i den, ja vi skaber den selv.

Tyngdelegemet er et åndeligt legeme, der kan generere tyngdeenergi, og det kan føles som f.eks. varme, vrede og uro i det indre.

Følelseslegemet er et åndeligt legeme, der kan generere følelsesenergi, og det føles som f.eks. kulde og ro i det indre.

Av det gør ondt! Jeg fryser! Jeg er sur! Jeg blev rørt! Jeg føler en stærk indre uro! Jeg er bange! Ham bryder jeg mig ikke om! Jeg kan mærke, at jeg slapper helt af! Jeg elsker ham! Det har alt sammen med reaktioner bl.a. mellem tyngde- og følelseslegemet at gøre.

Hvis man sidder og ser en rigtig actionfilm, hvor der kæmpes og slås på tæven, og hvor man lever sig ind i heltens rolle i en sådan grad, at man intet frygter, da bliver man helt varm i kroppen og må smide noget tøj under filmen. Tyngdelegemet er sat på ekstra arbejde. Tyngdeenergien pumpes rundt i kroppen på næsten samme måde, som havde man løbet – men vi sidder faktisk og holder kroppen spændt i en stol. At den er spændt, fortæller os, at vi bruger følelseslegemet til at holde igen på tyngdelegemet. Det går jo ikke at spjætte vildt med arme og ben – som hos børn, der bliver revet med – når vi sidder i biografens mørke.

Uhyggelige film, gysere, gør os fysisk og psykisk spændte på en anden måde. Når uhygge, frygt og angst får overtaget over ens sind, er det nødvendigt at tage en ekstra trøje på, for her får følelseslegemet overtaget og gør os kolde. Jeg (helten) klarer den ikke! Jeg dør!

(Måske skal der ikke være gåseøjne om "stivner blodet". Det skulle ikke undre mig, om naturvidenskaben en dag finder ud af, at blodet rent faktisk bliver lidt mere tyktflydende, når vi er bange.)

Hvis mennesker udsættes for en alvorlig ulykke, kan de gå i chok. De skal hurtigst muligt pakkes ind og holdes varme for at modvirke dén livstruende underafkøling af kroppen, der må være en virkning af følelseslegemets overreaktion.

Film handler næsten altid om den onde og den gode. De samme kræfter er i os selv. Tyngde-, følelses-, og intelligensenergi skal bruges, hvad enten vi ønsker at udtrykke antipati eller sympati. Vi har et personligt problem, lige så længe vi er underlagt antipatiens væsen, dvs. lige så længe vi har brug for at give andre en kold skulder, "smide en spand koldt vand over dem" eller det, der er værre. Sårethed og vrede fylder os. I stedet for at blive synligt vrede, giver vi ham en kold skulder – for "han skal ikke dø i synden!"

Da det gode, varmende og livgivende, vi møder fra andre mennesker, rummer tyngdeenergi i en af følelses- og intelligenslegemet behersket form, må det være her, "jeget" sætter ind, når der skal vises kulde. Der lukkes af for tyngdeenergien i følelsesudtrykket, derved bliver stemningen uden varme, – følelsesenergien får overtaget. Men der sker mere end det! Fra at generere en mild, behagelig strøm af varme følelser mod vores næste via et fint harmonisk samspil mellem de tre legemer, genererer tyngdelegemet lige pludselig vrede – sindet går i kog. Følelseslegemet sættes ind for at køle vreden ned, så den ikke kan flyde over. Intelligenslegemet bliver beskæftiget med at fremkalde gengældstanker på den indre billedskærm, – harmonien er fortrængt af uro og følelsesmæssig splittelse. Vores tyngde-, følelses- og intelligenslegeme indtager helt nye roller – i virkeligheden de gamle roller – indlært på mere primitive trin i vores udvikling.

Følelsesmæssig kulde holder glæden og lykken ti skridt fra ens liv. Det indre bliver præget af gråvejr, rusk og kulde. "Han giver ikke ved dørene!" siger man om et sådant menneske. En såret martyr. Et skjult vredt menneske, der føler sig snydt af livet. "Du får ingen varme følelser af mig!" siger et sådant menneske "skjult" til sine omgivelser. Og omgivelserne, andre mennesker, har lært gennem livets hårde skole, den sidste del af dyreriget, helt automatisk at lukke af for egne varme følelser, når man møder et sådant følelsesforladt og måske ubehageligt menneske. Den grå, vrede mand er fange i sin egen psykiske atmosfære. Sådan er skæbneloven – som du sår, skal du høste. "... det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt." (Matt.7,29) "Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; .... "(Matt.7,12)

Vi må overvinde mørke i os selv, hvis vi vil kunne hjælpe et sådant fanget menneske på vej. F.eks. ved at vise varme følelser overfor et menneske med nedkølede følelser. Varme kan smelte is.

Tyngde-, følelses- og intelligenslegemerne kan bruges til lidt af hvert – til noget livsødelæggende såvel som til noget livsfremmende, helt afhængigt af vore erfaringer med at kende forskel på ondt og godt.
 

P.S. prøv at læse Martinus ord i begyndelsen af artiklen en gang til.