Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Origenes (ca. 181-251) hørte til sin tids flittigste forfattere. Ved hjælp af et større sekretariat af stenografer og renskrivere lykkedes det ham at udgive ca. 6000 bogruller, hvilket svarer til mere end 850 bøger af samme format som Livets Bog 1.

Hvad lå nu bag al denne iver? To ting. For det første savnede man en fornuftig forklaring på, at Gud og Jesus kunne være et og det samme, hvad de jo er i den kristne lære. Her anlagde Origenes det fikse synspunkt, at Jesus i forhold til Gud var som lysets glans til lyset. Det andet problem bestod i at forklare kristendommen som frelsesreligion, og her greb Origenes tilbage til de græske filosoffer og kombinerede dem med Bibelens skrifter på en meget original måde: Menneskene havde lige fra Evas første bid af æblet misbrugt deres frie vilje i forhold til Guds vilje. Dermed var syndefaldet kommet i stand, og nu måtte menneskene leve indespærrede i fysiske legemer, indtil de efter en lang lutringsproces igen kunne forenes med Gud. Dette skulle være grundlaget for verdenshistorien, som den udspiller sig lige for øjnene af os, og det hele ender med, at alle blive frelst i kraft af utallige genfødsler. For Origenes var det vigtigt at lave et verdensbillede, som viste, at Bibelen havde ret. Alt skulle forklares, så der ingen logisk brist var.

Minder det om noget?

Ja, det minder i høj grad om Martinus. Spørgsmålet er bare, om de to forfattere kommer til samme resultat. Og det gør de. Men hvor vi hos Origenes kun ser brudstykker, ser vi hos Martinus hele verdensbilledet. Det såkaldte syndefald bliver hos Martinus til et nødvendigt forløb i menneskenes udvikling gennem mange liv, en slags pubertet, hvor de frigør sig fra Gud og bliver voksne. Den af Origenes omtalte indespærring i de fysiske legemer og lutringen bliver hos Martinus til en "livets skole", hvor den fysiske verden (i modsætning til den åndelige) giver mulighed for (og tid til!) at høste smerte og dermed leve sig ind i andres smerte. Og det fører ganske rigtigt til, at menneskene engang helt vil kunne undvære de fysiske legemer og vende tilbage til Gud. Og på denne færd er Jesus et forbillede – en glans af guddommen – akkurat som Origenes så det.

Men nutidens mennesker vil nok savne en videnskabelig forklaring på reinkarnationen. Den får man hos Martinus, som dermed knytter endnu en tråd tilbage til Origenes, hvis geniale verdensbillede gled helt ud af kristendommen, da tanken om reinkarnation blev forkastet i året 553. Men det var kun godt, forklarer Martinus. Hvorfor? – det kan man få svar på i hans artikel "Kristendommens verdensepoke", som sidst blev bragt i Kosmos 1991 – nr. 11. Bladet kan stadig købes ved henvendelse til Martinus Institut.