Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2000/3 side 64
Esperanto
To interessante mennesker der havde samme mål og meget tilfælles
af Håkan Lundberg
Hokan Lundberg
Følgende artikel, der i original er skrevet i verdenssproget esperanto, var bragt i tidsskriftet La Espero (Håbet), nr. 1-1999. La Espero er medlemsorgan for det Svenske Esperantoforbund (SEF) og bringer artikler både på svensk og esperanto. Artikelforfatteren er formand for Sveriges Esperantisters Ungdomsforbund (forkortet SEJU efter forbundets navn på esperanto).
Jeg vil gerne præsentere to, efter min mening, interessante mennesker og noget om deres endog endnu mere interessante skrifter. Præsentationen er lavet sådan, at nogle ting, der er fælles for dem begge, bliver behandlet.
Viljen til at hjælpe menneskeheden til fred
Man kan sige, at Martinus og Zamenhof havde samme mål, nemlig: hjælpe menneskeheden til fred. For os esperantister er det jo mere eller mindre kendt, at Zamenhof troede meget på esperanto og esperantismen som værktøj til at skabe fred på jorden. Fx. sagde Zamenhof i en tale i Kembrigo:
"Vi vil skabe et neutralt fundament, på hvilket de forskellige menneskelige folkeslag vil kunne kommunikere i fred og broderskab, uden at nogen af dem truer de respektive folkeslags forskelligheder".
Mange ved også, at Zamenhof havde adskillige ideer om fred mellem folkeslag, som han præsenterede under navnet "homaranismo". Det er formodentlig ikke lige så kendt, at danskeren Martinus også med sine skrifter ville hjælpe menneskeheden til fred. Hans kosmologi er, ifølge ham selv, en stor hjælp til fred. Det udtrykker han bl.a. i forordet til sit hovedværk Livets Bog:
"...der findes ikke... noget større udløsende moment eller grundlag for skabelsen af den over hele verden så længselsfuldt ventede "varige fred" end netop resultatet af ovennævnte studium eller kendskabet til det kosmiske verdensalts analyse..." (LB stk. 8)
Hans stræben efter at hjælpe menneskeheden til fred består af analyser af den fysiske og åndelige verden. Analyserne giver en teoretisk forklaring af livet og viser, at den mest udviklede handlingsmåde er at "elske hverandre".
"Tro" på esperanto som verdenssprog
I artiklen "Esenco kaj estonteco de la ideo de lingvo internacia" (Kernepunkter og fremtid for det internationale sprogs ide) kommer Zamenhof frem til følgende slutninger:
1. Indførelsen af et nyt internationalt sprog ville være meget gavnligt for menneskeheden.
2. Indførelsen af et nyt internationalt sprog er fuldt ud muligt.
3. Indførelsen af et nyt internationalt sprog vil uden tvivl, før eller siden, absolut blive en realitet, uanset hvor meget de konventionsbundne end kæmper mod det.
4. Som internationalt sprog vil der aldrig kunne vælges andet end et skabt sprog.
5. Som internationalt sprog vil der aldrig vælges andet end esperanto; det er givet til fremtiden i sin nuværende form, eller der vil senere gøres visse forandringer.
Foto af Zamenhof
Artiklen, der bl.a. findes i "La Fundamenta Krestomatio", (Den grundliggende antologi), er virkelig læseværdig, og ovenstående punkter belyses. Zamenhof skrev den under pseudonymet "Unuel", og den læstes højt i en noget forandret og forkortet form ved verdenskongressen i Paris i år 1900.
Også Martinus er tilstrækkeligt sikker på esperanto som det internationale sprog. Det fremkom under et rådsmøde på hans Institut i 1974, hvor han sagde:
"Jeg tror, vi er lidt tidligt på det med esperanto, men ellers er det mægtigt godt. Men det vil komme engang, og så er det storartet. Det var jo dejligt, hvis det kom hurtigt. Men det bliver esperanto. Hvad skulle det ellers blive? Er der andre sprog, der er længere fremme? Der er ikke noget sprog, der er så humant. Man må se på skaberen. Han var jo en kolosal human mand. Man kan næsten se, han var sat til at gøre det.
Martinus Institut, der udgiver Martinus' bøger og "beskytter" hans skrifter, valgte allerede for mange år siden esperanto som sit internationale sprog. Instituttet har også udgivet nogle bøger på esperanto, og i fremtiden vil alle bøger blive oversat og udgivet på det internationale sprog.
Åndelige oplevelser
Jeg mener, at de oplevelser, der har påvirket Zamenhof, i høj grad kan kaldes åndelige. Her et par ord om det:
"Jeg følte, at døden måske ikke er en tilintetgørelse; at der findes nogle love i naturen; at nogen beskytter mig til et vigtigt formål".
Begge disse citater stammer fra en tekst, han skrev umiddelbart før sin død. Det sidste blev aldrig skrevet færdigt og fandtes blot som et notat. Om dette notat skriver Privat, der var en god ven af Zamenhof, følgende:
"Disse er de sidste ord i hans notesblok. Døende tog Zamenhof sin hemmelighed med sig. Vi ved kun, at han som ung mand fandt en ny tro, at han opnåede en klippefast tillid til en kraft, der indbefattede både kærlighed og inspireret bevidsthed, at han på den måde havde "Gud i hjertet", at han forstod det evige i det åndelige arbejde efter døden, og at han betragtede de forskellige menneskelige religioner som forskellige udtryk for den samme sandhed".
Foto af Martinus ved skrivemaskinen
Martinus' åndelige oplevelser betød meget for ham selv og forandrede helt hans liv. Det kan man læse om i den lille bog Omkring min missions fødsel. Her er et citat fra den, der beskriver virkningerne af en af hans åndelige oplevelser, "den gyldne ilddåb":
"Det gyldne lys havde efterladt mig i en tilstand af bevidst udødelighed og med evne til at se, at kun livet eksisterer, og at mørke og lidelse kun er camoufleret kærlighed, og at Guds væsen er nærværende i alt og alle." (kap. 18)
Efter disse oplevelser, som han ofte benævner "den store fødsel", fik han "kosmisk bevidsthed". Denne "kosmiske bevidsthed" betyder, ifølge ham selv, at man har evnen til at kunne besvare alle spørgsmål om livet ved hjælp af intuition. Om "den store fødsel" sagde han, at absolut alle gennemgår den før eller siden, når kærlighedsevnen er fuldt udviklet. For os mennesker på jorden indtræffer det sandsynligvis ikke i det her jordiske liv, men ifølge ham selv vil vi genfødes som jordiske mennesker mange gange påny for igen at gøre erfaringer og fortsætte vor udvikling til "det færdige menneske i Guds billede".
Martinus kalder sine samlede skrifter for Det Tredie Testamente, og det består af et antal bøger, der tilsammen indeholder ca. 6.000 sider i tekst og billeder. Hovedværket er Livets Bog, der omfatter syv bind og beskriver hans vigtigste analyser. For at understøtte studiet af sin kosmologi har han også tegnet symboler over analyserne. 44 af dem beskrives, sammen med forklarende tekster, i Det Evige Verdensbillede, der udkom på esperanto i 1998. Hans analyser behandler forskellige temaer, eksempelvis: det kommende verdensrige; det levende væsens udvikling; reinkarnation; karma; kvinder og mænd; føden; Jesu udtalelser; mikro-, mellem- og makrokosmos; den åndelige verden og Gud. For at kunne skrive sine analyser brugte Martinus bl.a. intuition og intelligens, der skabte logiske tankekæder og ikke blot dogmer. Ifølge ham selv er værket intellektualiseret kristendom og åndelig videnskab. Han ønskede altså ikke, at man blindt troede på ham, men at man selv undersøgte og bedømte tingene.
Ud over esperanto har Zamenhof skrevet andre ting, bl.a. "hilelismon" og "homaranismon" (politisk-religiøst doktrin, nærmest: "menneskelighedslæren"). Her vil jeg citere Dr. Dietterle, der samlede skriftet "Zamenhof Originala Verkaro" (Zamenhofs skrifter i original):
"Den meget idealistiske idé 'homaranisme' beskæftigede ham hele livet, og – forekommer det mig – var for ham endnu vigtigere end hele idéen om et internationalt sprog, hvilket for ham tilsyneladende kun tjente som vejen til det ideelle mål, som han betegner med de næsten synonyme ord 'hilelismo' og 'homaranismo'."
Her to citater af Zamenhof, der beskriver idéen:
""homaranisme" er et særligt, klart defineret, politisk-religiøst program, der udtrykker min rent private tro og overhovedet ikke berører andre esperantister."
"Tilhængere af homaranismen håber, at ved hjælp af gensidig kommunikation og på basis af et neutralt sprog og neutrale religiøse principper og skikke, vil menneskeheden smelte sammen til et neutralt, menneskeligt folk. Men dette sker gradvist, lidt efter lidt, ubemærket og uden afbrydelser."
Homaranismen defineres i tyve punkter, der – kort sagt – beskriver, hvor vigtigt det er, at mennesker behandles ligeværdigt uanset sprog, nationalitet, religion og race. Hilelismen skabes før homaranismen og omfatter kun jøder, mens homaranismen omfatter alle folk og religioner.
Ingen sektdannelse eller dyrkelse af deres personer
Ingen af dem ønskede, at deres personlighed skulle være genstand for beundring. Dette udtrykkes i følgende citat:
"at jeg, angående min person absolut ikke ønsker eller tilstræber, at nogen skal 'tro' noget som helst."
"Jeg ønsker at bekæmpe enhver dyrkelse af mit eget personlige jeg til fordel for skabelsen af erkendelsen af den hellige ånds virkelige eksistens." (Omkring min missions fødsel, kap. 9)
Det skrev Martinus. Jeg har ikke fundet nogen udtalelser af Zamenhof selv omkring dyrkelse, men hans ven Edmond Privat skrev:
"Dette (Mesteren) kaldtes han af alle. Men han brød sig ikke om titlen. Moralsk, ja næsten fysisk, gjorde udtrykket ham ondt. Han ville ikke være mesteren, men menneskeven og kollega."
Selv om man kan blive medlem af diverse esperantoklubber, UEA osv., handler det ikke i esperanto eller esperantobevægelsen om sektdannelse. På samme måde er det med Martinus' kosmologi, hvor det ikke engang er muligt at blive medlem i nogen organisation. Der findes heller ikke nogen som helst ceremonier i forbindelse med den.
 
For den, der vil studere Martinus' kosmologi på esperanto, findes der nogle småbøger, tidsskriftet Kosmos samt symbolbøgerne La Eterna Mondbildo (Det evige verdensbillede).
Oversættelse fra esperanto til svensk HO
Oversættelse BA