Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I den moderne parapsykologi anvendes såkaldte meta-analyser, en statistisk metode, der især bruges inden for medicinsk videnskab og adfærdsforskning. Det giver forskerne indsigt i større mønstre og gør det muligt at vurdere resultaternes overordnede troværdighed. Ifølge Dean Radin har disse meta-analyser leveret det tunge videnskabelige skyts mod dem, der afviser enhver snak om usædvanlige psykiske fænomener som sort snak: "Meta-analyserne af mange forskellige undersøgelser viser, at resultaterne ikke skyldes tilfældigheder, metodiske fejl, selektive beskrivelser af forsøgsresultater eller andre "normale" forklaringer. Tilbage står den psykiske effekt, og i adskillige eksperimenter er disse effekter blevet gentaget af uafhængige forskere," skriver han. Forsøgene omhandler tankeoverføring, psykokinese, forudanelse og clairvoyance. Selvom parapsykologien stadigvæk ikke er "stueren", taler forskningsresultaterne deres eget sprog, og samtidig er de med til at give os en dybere forståelse af tilværelsen. Igennem de sidste årtier er der en del naturvidenskabelige forskere, som giver udtryk for en større interesse for det paranormale område. Den internationalt anerkendte fysiker, Holger Bech Nielsen, fik forelagt bogen af tidsskriftet Samvirke (10-99) og erkendte, at al den forskning, bogen fortæller om opfylder den etablerede videnskabs krav. Han sagde: "Det er jo nærmest chokerende imponerende. Der er taget højde for alle de udspekulerede ting, der er at indvende. Og det er også lidt bekymrende, for det meste er jo i direkte lodret modstrid med de i forvejen kendte fysiske love. Eksperimenterne er så flotte, at de næsten kræver at blive pillet fra hinanden," slutter han. En anden forsker, Bobby Zachariae, cand. psych.dr.med, anlægger også en kritisk vinkel, men udtrykker: "Parapsykologi er interessant, fordi det overskrider det, vi tror er sandsynligt. Derfor er det et område, vi som videnskabsfolk skal være åbne overfor". Sammenfattende kan det konstateres, at forskere i de forskellige videnskabelige discipliner anlægger vidt forskellige vurderinger af forskningsresultaterne.

Martinus mener, at en væsentlig grund til, at mange naturvidenskabelige forskere er skeptiske og ofte helt afvisende over for psykiske fænomener er, at de som materialistiske mennesker befinder sig i en udviklingsfase, hvor de har mistet deres religiøse instinktevne. De kan ikke ane en Guddoms eksistens og kan ikke tro. Mennesker af den type er således lukket ude fra livets åndelige eller kosmiske side. De kan kun opleve med de fysiske sanser og oplever derfor kun fysiske eller skabte ting med deres stærkt udviklede intelligens. Da de kun kan opleve fysiske ting, har de kun disse ting at analysere. Resultatet er den materialistiske videnskab. Det materialistiske menneske vil dog senere udvikle en bevidsthed, som giver det evne til at forske i tilværelsens åndelige side og dermed blive i stand til at se, at stof, bevægelser og naturen er udtryk for liv og den højeste skabelse. Der er også en væsentlig erkendelsesmæssig forskel på de to videnskaber. Naturvidenskaben erkendes gennem intelligens, men for at kunne forstå den åndelige videnskab er det nødvendig med en intellektualitet baseret på en udviklet intelligens, human følelse og intuition. (1) Martinus har i sit forfatterskab ofte udtalt sig om, hvilken betydning og opgave natur- og åndsvidenskaben hver for sig har. Han mener, at den materielle videnskab skal føre bevis for verdensaltets mekaniske og kemiske side, og åndsvidenskaben skal føre bevis for verdensaltets liv og bevidsthed. Martinus mener også, at åndsvidenskaben er en række erfaringer eller kendsgerninger, som ligger uden for den materialistiske videnskabs område og ikke kan erkendes af denne. Derimod har den materielle videnskab et godt kendskab til det, som han kalder materiens første 3 tilstande: de faste, flydende og luftformige, men er endnu søgende eller famlende i forhold til den fjerde tilstand, som er tankeverdenen eller den stråleformige materie. (2) Naturvidenskaben vil uden tvivl bevæge sig ind på det stråleformige område, hvilket den parapsykologiske forskning viser, men dens opgave er mål- og vægtfacitter og ikke livsytringsfacitter. Livsmysteriets løsning findes ikke i den stoflige verden, men i den åndelige gennem åndelig videnskab. Ifølge Martinus udgør naturvidenskaben den første begyndende viden om verdensaltet, og han betragter den som den kosmiske verdens periferi og den gryende kosmiske bevidsthed. "Den er den friske søluft i nærheden af havet". Den moderne videnskab er udtryk for menneskehedens åndeliggørelse og et resultat af en højere åndelig energis indtrængen i den fysiske verden. Den materielle og åndelige videnskab vil efterhånden blive til én videnskab og vil udgøre den absolutte sandhed. (3)