Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det er en almindelig opfattelse blandt kristne, at reinkarnation er uforenelig med kristendommen. Cand. theol. Karl Aage Kirkegaard har dog en anden opfattelse og mener, at man på baggrund af vores historie skal være forsigtig med at stemple noget som uforeneligt med kristendom. I artiklen "Reinkarnation og Jesu forkyndelse", (Kristeligt Dagblad 16.6.99.) skriver han om denne opfattelse. Der er mange eksempler på, at en dogmatisk bibeltro kolliderer med virkeligheden. Kopernikus' teori om, at jorden drejer rundt om solen, stødte på stor modstand fra kirken. En tysk professor udtalte, at det klart fremgik af Bibelen, at jorden er ubevægelig, og at det er solen, der bevæger sig. Ligeledes mødte Darwin modstand fra kirken, da han fremsatte sine teorier om arternes oprindelse. Tanken om, at mennesket nedstammer fra primitive abelignende væsener, kan ikke forenes med skabelsesberetningen i Bibelen, sagde man. I dag beklager teologerne fortidens fejltagelser på disse områder og har indrettet sig efter de nye opdagelser. Vil teorien om reinkarnation få den samme skæbne som teorien om det heliocentriske verdensbillede og teorien om arternes udvikling? spørger Karl Aage Kirkegaard. Ved en nærmere undersøgelse af dogmerne, som fremføres mod reinkarnation, viser det sig, at de hviler på et spinkelt grundlag. Dogmet om kødets opstandelse er et eksempel herpå. Dogmet går ud på, at alle mennesker på et bestemt tidspunkt i fremtiden – på opstandelsens dag – skal opstå med et fysisk legeme, hvorefter de skal leve evigt. Der sker ikke en adskillelse af sjæl og legeme. Enheden mellem sjæl og legeme fastholdes både i det jordiske og i det evige liv. Kødets opstandelse stammer ikke fra Bibelen, men fra det 2. århundrede, da ortodokse kristne befandt sig i en alvorlig strid med de gnostiske kristne, skriver Karl Aage Kirkegaard.

Gnostikerne mente, at der var tale om en sjælelig opstandelse, og de ortodokse opfandt derfor udtrykket kødets opstandelse, som skulle forstås som en opstandelse med et fysisk legeme. I Jesu forkyndelse er opstandelsen en opstandelse for sjælen, hvilket bl.a. fremgår af lignelsen om den rige mand og Lazarus, hvor Jesus siger til røveren på korset: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i paradis". Dette udsagn viser tydeligt, at både hans og røverens sjæl skal leve videre efter, at deres legemer er døde. Debatten om reinkarnation og kristendom viser, at der er nogle kristne dogmer, som i virkeligheden ikke stammer fra Jesus. Foruden kødets opstandelse er dogmet "frelsen ved troen alene" et andet eksempel. Jesus lærte ikke, at mennesket bliver frelst ved troen alene. Troen spiller ganske vist en stor rolle i hans forkyndelse, men troen er altid tæt sammenknyttet med gerninger. På de afgørende steder i hans forkyndelse viser det sig, at det er gerningerne, der er afgørende for menneskets fremtidige skæbne. "Den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med". "Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd", er eksempel på gerningens betydning. I Jesu forkyndelse er der også en forbløffende overensstemmelse med karmalæren, som heller ikke er i modstrid med læren om Guds nåde. De to principper supplerer hinanden, mener Karl Aage Kirkegaard. Der er i det hele taget ikke noget i Jesu forkyndelse, der udelukker tanken om reinkarnation. En række skriftsteder kan fortolkes som eksempel på reinkarnation. "Hvis man som kristen udelukkende vil henholde sig til, hvad Jesus har sagt, så kan man roligt tro på reinkarnation," mener Karl Aage Kirkegaard og fortsætter: "Man kan forvente, at fremtidige skriftfund vil kaste yderligere lys over hele dette spørgsmål. De skriftfund, der er gjort i dette århundrede, har forøget sandsynligheden for, at Jesus lærte om reinkarnation. Skriftfundene bekræfter, at Jesus havde en esoterisk lære, som blev holdt hemmelig for de fleste. Thomasevangeliet, som blev fundet i Ægypten i 1945, indeholder en del af denne lære. Der står blandt andet i logion 19: "Jesus sagde: salig er den, som var, endnu før han blev til." Skriftfundene og den videnskabelige forskning har gjort det stadig mere klart, at der er en stor afstand mellem Jesu forkyndelse og den senere dogmatiske kristendom."

Selv om Bibelen kun indeholder nogle små udsagn om reinkarnation, er det Martinus' klare opfattelse, at Jesus med sin kosmiske bevidsthed vidste besked om reinkarnation og talte om den til de, som var i stand til at forstå det. Han mener også, at de sparsomme brudstykker er fyldestgørende nok til, at man kan se Jesu indstilling og viden om dette emne. "Verdensgenløserens kosmiske kendskab til reinkarnation og udvikling og til de levende væseners evige tilværelse lader sig ikke fornægte, trods de primitive formler under hvilke han måtte fortolke sin guddommlige viden." Samtalen med Nikodemus, hvor Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige", er et eksempel på reinkarnation og ikke på dåben, som mange kristne tror. Nikodemus var ifølge Martinus en intellektuel søgende sjæl, som opsøgte Jesus om natten for at få besked om livets mysterium. Den bibelske overlevering antyder, at Nikodemus havde svært ved at forstå reinkarnationstanken, og Jesus forsøgte at uddybe emnet ved blandt andet at tilføje: "uden nogen bliver født af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige." Martinus fremhæver også Jesu udtalelse om Johannes Døberen som et eksempel på reinkarnation: "Og dersom I vil tage imod det: Han er Elias, som skal komme. – Den som har øren at høre med, han hører." Selve opstandelseslæren handler også om genfødsel og om den fremtidige fuldkomne tilværelsesform. Skarerne, som lyttede til Jesus, blev ligesom Nikodemus "slagne af forundring over hans lære", hvilket også har en naturlig forklaring. Grunden til, at reinkarnationslæren ikke har en fremtrædende plads i Jesu forkyndelse, er datidens intellektuelle niveau. Det var kun få, som havde fatteevne til at kunne forstå genfødselen og en mere detaljeret udredning af livsmysteriet. Jesus henviser da også til fremtiden og "talsmanden den hellige ånd" (åndsvidenskaben) (1).