Kosmos 1999/12 side 227
Under overskriften "Stivnakkede får ondt i hovedet" kunne "Søndagsavisen" den 8.8.99 meddele, at chefpsykolog ved Odense Universitet og professor ved New York University, Jørn Beckmann, har udarbejdet en såkaldt "psykologisk profil", der fortæller om psykologiske anlæg for at pådrage sig fysiske sygdomme. Undersøgelsen, der ligger til grund for profilen, er foretaget blandt 374 personer, der ikke led af nogen kronisk sygdom, og som alle var i fast arbejde.(1)
Ifølge Jørn Beckmann viser undersøgelsen, at den fysiske sundhedstilstand hænger tæt sammen med personlighedens karakter og variationer. Han mener derfor, at mennesker i risikogruppen vil kunne have gavn af at vende blikket indad og prøve at få øje på nogle af de uhensigtsmæssige psykologiske sider ved sig selv. Ved begrebet "risikogruppe" forstår han mennesker, der har en dobbelt så stor risiko for at blive syge som andre.
I henhold til avisartiklen viser den psykologiske profil, at der især er ti psykologiske karakteristika, der øger faren for sygdom, og blandt disse er stejlhed, skyldfølelse, mistro, nag, nærtagenhed, bekymring, irritabilitet og aggressivitet.
Nu er det naturligvis ikke noget nyt, måske især ikke for dette blads læsere, at der består en endog intim relation mellem psyke og krop, og at psykiske forhold kan afspejle sig i kroppen i form af fysiske sygdomme. Dette er jo også, hvad mange alternative forebyggende og helbredende behandlingsformer går ud fra i teori og praksis, som tilfældet f.eks. er i akupunktur, zoneterapi, kinesiologi m.v.
Men det nye består imidlertid i, at der i og med Beckmanns "psykologiske profil", er tale om en videnskabeligt underbygget undersøgelse, som i al fald tilsyneladende ser ud til at støtte og underbygge den alternative psykologis teorier om forholdet mellem sjæl og legeme. Ganske vist er der ikke tale om noget større antal undersøgelsespersoner, men man må gå ud fra, at en chefpsykolog og professor ikke ville udtale sig, som han gør, medmindre der er gyldige grunde dertil.
Martinus' psykologi
Til den alternative psykologi må den psykologi, der tegner sig inden for rammerne af Martinus Kosmologi, vel siges at høre. Det kunne derfor her være interessant at orientere sig om, hvad Martinus har at sige om forholdet mellem personlighed, psyke og fysisk sundheds- eller sygdomstilstand.
Martinus fastslår grundlæggende, at tanken eller tænkningen har en afgørende indflydelse på sundhedstilstanden. Det beror ifølge ham på, at tanken er en overfysisk kraft, dvs. "højere elektriske bølger eller vibrationer", end den almindeligt kendte form for elektricitet, men dog beslægtet med denne. Enhver tanke vil derfor i en eller anden grad gennemstrømme og "elektrificere" eller "magnetisere" organismen, hvorfor tænkningen udgør den dybeste årsag til blodets skabelse og kvalitet, og dermed til organismens sundhed eller sygdom.
Men idet tanken er en energi, der er identisk med al kraft og bevægelse i organismen så vel som i den øvrige natur, indebærer det, at tanken også er en kraft, der binder eller fastholder organismen i en bestemt tilstand. Denne tilstand står ifølge Martinus i en intim relation til og afhænger af tænkningens og dermed blodets natur og kvalitet.
Det er fristende at citere Martinus for følgende tekst, som præcist rammer lige ned i den problematik, vi her beskæftiger os med: "[...] – Det et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, medens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære." (2)
Med disse ord konstaterer Martinus, at tankens art, natur og kvalitet udgør hovedfaktoren i individets fremtræden som normal eller unormal, sund eller syg. Han fastslår i den forbindelse også, at de jordiske menneskers udvikling i de seneste årtier er foregået så uforholdsmæssigt stærkt, at det moderne menneske befinder sig i en situation, som dets tænkning endnu ikke er kommet på bølgelængde med. En meget stor del af menneskeheden betjener sig derfor i et vist omfang fortsat af forældede forestillinger (tankeklimaer), der var naturlige for mennesker på primitive dyriske stadier, og det er en væsentlig årsag til, at der består en vis disharmoni mellem menneskers tankeklimaer og fysiske organisme. Denne disharmoni er igen årsag til en svækkelse af immunforsvaret, med deraf følgende nedsat modstandskraft over for infektionssygdomme og andre sygdomme. Hvad dette indebærer af smerte og lidelse, kan enhver sikkert forestille sig.(3)
Selvransagelsens 10 punkter
Der er derfor ikke noget at sige til, at menneskene er meget ivrige for at genoprette balancen mellem psyke og krop, også selvom de måske ikke altid er bevidste om, at det er det, det handler om, hvis man vil være et sundt og rask menneske. Og hvem vil ikke gerne være det. Men alene søgningen til de alternative behandlingsformer turde dog være en indikation på, at mange mennesker udmærket er klar over, at der består et mere intimt forhold og foregår et nøjere samspil mellem psyke og krop, end lægerne og psykologerne almindeligvis synes at være klar over eller måske vil anerkende.
Som en hjælp til at kurere eller forbedre sygdomstilstanden, foreslår Jørn Beckmann sine "patienter", at foretage en selvransagelse på grundlag af den "negative" psykologiske 10-punkts profil, han har opstillet, og som i henhold til "Søndagsavisen" ser sådan ud:
1. Stejlhed og stivhed
2. Skyldfølelse og selvbebrejdelse
3. Negativ holdning til sig selv og andre
4. Frustration og mistro
5. Bærer nag og har vanskeligt ved at tilgive andre
6. Sårbarhed og har tendens til at være nærtagende
7. Bekymring og utryghed
8. Anspændthed og nervøsitet
9. Svækket følelses- og situationsfornemmelse
10. Irritabilitet og aggressivitet.
Martinus' syv gyldne leveregler
Martinus gør i princippet det samme som Beckmann, idet han faktisk også har opstillet en slags "psykologisk profil", men en "positiv" sådan, i form af 7 etisk-moralske leveregler. Herom skriver Martinus følgende:
"At elske sin næste beror ikke på viljen alene, men er ligesom f.eks. musikbegavelse baseret på et medfødt talent. Et medfødt talent er igen et resultat af en eventuelt gennem flere liv permanent forudgående træning eller opøvelse. Denne øvelse resulterer sluttelig i talentets kulmination, og individet fremtræder da som et geni i det pågældende felt.
Med hensyn til opøvelsen af den moralske genialitet eller den fuldkomne evne til at elske sin næste sker denne for en stor del automatisk gennem oplevelsen af lidelser og er således for denne dels vedkommende uden for viljens kontrol. Men jeg skal her nævne nogle få af de vigtigste momenter ved den side af opøvelsen af nævnte evne, der er viljen underkastet, og hvormed individet således bevidst kan arbejde med på sin egen vækst hen imod en sand eller fuldkommen manifestation af kærlighed:
1. Udslet begrebet "fjender" af din bevidsthed
2. Tag aldrig til genmæle over for vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der et rettet imod dig
3. Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget
4. Vær absolut sand eller ærlig i alle livets forhold
5. Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel
6. Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste
7. Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener; da udfører du den allerhøjeste form for yoga eller den fuldkomneste træning af den del af udviklingen, der er stillet inden for din viljes rækkevidde, og som i forbindelse med den øvrige del af livets bearbejdning af din natur sluttelig vil føre dig frem til den moralske genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne væsen eller et gudemenneske."(4)
Men det er naturligvis klart, at Martinus' baggrund og udgangspunkt for at fremsætte sin "psykologiske profil", er en noget anden, end tilfældet er for Jørn Beckmann, hvis baggrund er videnskabelig psykologi. Men til trods for den noget dybere baggrund og det større perspektiv, der er i Martinus' "gyldne leveregler", så er der næppe tvivl om, at de under alle omstændigheder virker og er effektive i det omfang, som det enkelte menneske vil være i stand til at praktisere dem, og skæbnebestemte årsager tillader det.
En alternativ videnskabelig psykologi
Imidlertid vil det nok være klogt at indstille sig på, at forholdet mellem psyke og krop måske ikke er så enkelt og ukompliceret, som det i teorien kunne se ud til, og som nogle synes tilbøjelige til at mene eller tro. Mange endnu ukendte og uforudsete faktorer og forhold gør sig sikkert gældende i samspillet mellem de sjælelige og de fysiske tilstande. Skønt ældgammel, er vor viden om sjæl-krop-relationen endnu langt fra videnskabeligt undersøgt og dokumenteret, men i og med den nyere hjerneforskning, synes den videnskabelige psykologi foreløbig at være nået et godt stykke vej.
Men spørgsmålet er naturligvis, om det kan forventes, at den videnskabelige psykologi vil være i stand til at udrede og verificere de dybere årsager og sammenhænge, som der ifølge bl.a. Martinus består mellem psyke og krop. Det vil næppe blive tilfældet, så længe man går ud fra det grundsynspunkt, at psykologien kan forklares med fysiologien, sådan som f.eks. Freud og andre med ham mente og mener. Eller så længe man mener, at bevidsthed og sjæleliv kan forklares som resultater af fysiologiske hjerneprocesser, sådan som mange moderne fysiologer og psykologer synes tilbøjelige til at mene.(5)
Det må formentlig anses for påkrævet, at de nævnte dybere årsager og sammenhænge i samspillet mellem psyke og krop bør undersøges af en alternativ psykologi, der forholder sig videnskabeligt, dvs. fordomsfrit og objektivt, til sit undersøgelsesobjekt. Ved fordomsfrit skal her forstås, at man ikke på forhånd tager noget som helst for givet, og ved objektivt skal forstås, at man må acceptere undersøgelsesresultaterne, uanset hvad disse så end måtte bringe. Kun da kan man tale om viden eller videnskab.
En alternativ videnskab om forholdet og samspillet mellem psyke og krop skal selvfølgelig tage alle eksisterende seriøse teorier herom, herunder også Martinus Kosmologi, i betragtning, men må eventuelt forkaste disse i det omfang, teorierne viser sig ikke at kunne verificeres og derfor må anses for uholdbare. Det drejer sig jo ikke om, hvad vi gerne vil tro, men i sandhedens interesse om, hvad der er i overensstemmelse med virkelighedens verden.
For at undgå eventuel misforståelse, skal det dog tilføjes, at det er min opfattelse, at Martinus' kosmiske analyser med al sandsynlighed baserer sig på selvoplevet erfaring og viden om verdensaltets struktur, kræfter og lovmæssigheder. Martinus Kosmologi repræsenterer formentlig derfor et sandt og gyldigt billede af virkeligheden, som det imidlertid forudsætter en udviklet human evne, dvs. en udpræget balance mellem højere følelse og intelligens, for at kunne erkende og forstå det fulde omfang af.
Men indtil da må de fleste af os lade sig nøje med at betragte Martinus Kosmologi som den formentlig mest dybsindige og omfattende arbejdshypotese, der nogensinde er forelagt menneskeheden. Ifølge denne hypotese er det ikke primært i naturvidenskaben, men derimod i humanvidenskaben – herunder i Martinus Kosmologi – at man skal søge løsninger og svar på menneskehedens dybeste religiøse, filosofiske, politiske, sociale og – ikke mindst – psykologiske spørgsmål og problemer.(6)
Noter og kildehenvisninger:
1) "Søndagsavisen", den 8. august 1999, side 19. Psykens indvirkning på kroppen kendes også under betegnelsen "psykosomatiske sygdomme". Et eksempel på psykosomatiske lidelser er tolvfingertarmssår og tyktarmskatar, som i begge tilfælde særlig forekommer hos forjagede og nervøse mennesker. Også andre faktorer end psykiske er dog medvirkende ved sådanne lidelsers opståen, f.eks. medfødt disposition.
2) Martinus: Bisættelse, 43. kapitel.
3) Samme sted, 45. kapitel. Se evt. flg. artikler af Martinus: Sygdom og helbredelse, Kosmos nr.5-1997, samt Livskraft og viljeføring, Kosmos nr.2-1998.
4) Per Bruus-Jensen: Hvordan kan jeg gøre Guds vilje ...? International Brevskole i Martinus Kosmologi, 1965, side 52-54. Denne fine lille tryksag uddyber forresten vort emne, specielt side 23-51.
5) Se evt. artiklerne Sjæl og legeme, Kosmos nr.5-1998, s. 92-94, og Hjernen og livsoplevelsen, Den Ny Verdensimpuls nr.2-1998, s.23-26.
6) Se evt. artiklen: "Er Martinus Kosmologi en videnskab?", Kosmos nr.2-1999, s.30-33.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige