Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Rejsebreve fra Colombia 1:2

 

 

 

Sammen med sin tolk, Silvia Loewenstein fra Venezuela, har svenske Stefan Perneborg rejst i Colombia i Sydamerika og holdt foredrag om Martinus. Her følger hans første beretning, der tager sin begyndelse ved ankomsten til Medellin, landets største industriby. Vi skriver 12. marts 1999.

 

Vi lagde an til landing på den meget fine, moderne og futuristiske flyveplads i Medellin i 2300 meters højde. Victoria Aramburo hentede os, og vi kørte til hendes smukke hjem – gennem de grønklædte bjerge og bakker. Det første som slog os var, hvor europæisk landskabet så ud, som Alperne, men med indslag af tropisk vegetation og bambushøje. Alt var velordnet og fyldt med blomster. Næst efter Holland lader det til, at Medellin er en af verdens største leverandører af blomster. Victorias hus er et meget velholdt gammelt fængsel, og vi fik smukke, lyse værelser og kunne spadsere i haven i solskinnet. Vi blev modtaget med åbne arme, og Bertha serverede den lækreste vegetariske mad. Vi oplevede næsten øjeblikkeligt en ren og meget fin vibration i disse omgivelser, og jeg forstod, at dette ville blive et sted med mange fine og lyse møder.

 

 
Victoria er en meget energisk kvinde, som sammen med sine venner sammensatte et perfekt program til os, og man havde trykt plakater og indrykket avisannoncer. Victoria driver en skole og et projekt for fattige, hvor man bl.a. har bygget 60 huse og sørger for uddannelse. Hendes hjerte banker for uddannelse, og hun gav indtryk af at være en human sjæl med mange livserfaringer. Hun var i sin ungdom nonne i 8 år og levede i Frankrig en tid. Oplevelser fra guerillakrigen blev et åndeligt vendepunkt for hende, og hun begyndte at forske intensivt i livets mysterier. Vi kom omgående godt ud af det med hinanden, og vore fælles måltider – på spansk – blev lyse og lette timer.

Den 12.03. gav vi vort første foredrag på café Abaco uden for Medellin i Rio Negro. Victorias farm ligger også i Rio Negro, og landskabet minder mig om en blanding af de europæiske Alper, Andesbjergene og kinesiske bambushøje. Overalt blomstrede det, klimaet er meget behageligt i ca. 2100 meters højde. Vort indtryk er, som mange andre også hævder, at Medellin er et centrum for mange forskellige slags af den nye tids aktiviteter. Det er Colombias økonomiske centrum, og menneskene her er kendt for at være meget driftige og velorganiserede, hvilket vi umiddelbart kunne opleve under vort første foredrag. Ca. 35 mennesker kom. Cafeen drives af bl.a. sympatiske Marta Luz Urrea Arbeláez, som arrangerer foredrag om kultur og livssyn hver fredag. Atmosfæren var lys, let og venlig, og vi bød på urtete m.m. Titlen på foredraget var Livets kartotek, og vi mødte en dyb og moden interesse.

 

 
Vort første indtryk af menneskene her var, at de var meget venlige, intelligente og vågne på det åndelige plan. Dette land har gennemgået megen lidelse, og mange har venner, som blev dræbt i løbet af de sidste mange års stridigheder. Fidel Castro inspirerede til den første guerilla her, og dette har nu stået på i årtier.

Vi oplevede, at man tog analyserne til sig rent intellektuelt i modsætning til Venezuela, hvor der nok findes mere følelsesintuition samt en større hjertets varme. Intelligente spørgsmål blev stillet, og vi viste nogle symboler. En ældre mand med teknologisk baggrund havde indvendinger mod Martinus' billede af Guddommen, men vi kom frem til en fælles forståelse. Flere takkede oprigtigt, og Martinus' litteratur og fotokopier blev gransket.

Victoria kørte os rundt i omegnen og viste os bl.a. et stort kulturcentrum – uovertruffet skønt beliggende – hvortil man vil arrangere en større heldagsudflugt, næste gang vi kommer. Her arrangeres alt fra åndelige seminarer til poesiworkshops. Mit hjerte og sind svævede over dette skønne landskab, og en indre stemme hviskede, at her kommer vi tilbage til.

 

 
Den 13.03. var det gået i orden med et heldagsseminar på det elegante hotel Las Lomas – nær flyvepladsen – med ca. 45 personer. Alt var uhørt velordnet, med personale som varetog alt fra lysbilledapparatets tilslutning til te- og kaffepauser med rigelig forplejning. Vi fik hver sit værelse med udsigt over bjergene, Silvia og jeg, hvis vi havde behov for hvile i løbet af dagen. Og frokost indtog vi ved swimmingpoolen – serveret på sølvfad af serveringspersonale. Alt var arrangeret indtil mindste detalje, og vi kunne glæde os over en stor interesse blandt deltagerne, så stor, at et par virkelig kommer til Klint, så snart de kan. Vi forstod også, at her var menneskene meget veluddannede, det var mennesker, som i Europa måske ikke almindeligvis ville interessere sig for disse spørgsmål – og indgående spørgsmål blev stillet omkring symbolerne. Temaet var Guds plan for menneskeheden, og vi gennemgik over 20 symboler, talte om verdens fremtid, og stemningen var meget høj, glad og god. Vi begyndte kl. 9 og fortsatte til 18, og nogle ville snakke videre, så en gruppe samledes på hotellets cafe for yderligere samtale.

Interessant nok fortalte en kvinde, at hun havde købt en af Martinus' bøger i Medellin, og at en tysk foredragsholder – med den nye tids teologi som speciale – havde talt varmt for Martinus' sag og også havde foranstaltet, at nogle bøger var kommet derhen. Hun nævnte Livets Bog, og jeg tænkte, at dette blot var et led i Forsynets plan for Medellin, et kosmisk frø, som var blevet sået i jordbunden. Vi har også indset, at en stor del af vort arbejde her består i at stifte venskab, og det er netop disse venskabsrelationer, som åbner nye døre. Vi oplever også, at analyserne virkelig bibringer et lyst budskab, som Jesu "gode nyheder", og at det tilkommer endnu flere, end de som kommer her, at studere litteraturen. Det er et fåtal, som fordyber sig for alvor – i alle lande – men mange, som med dyb taknemmelighed modtager disse tanker, og ingen af os kan vist i dag overskue alle de frø, som sås. Hver gang vi rejser, bliver vi alle en slags kulturambassadører, og vort venskab er det, som skal bygge den nye tids broer.

Efter seminaret trådte store dele af gruppen frem for at takke os for analyserne, og for at vi var kommet på besøg, og man interesserede sig meget for litteraturen. Vi ville fra vor side takke og udtrykke vor dybe værdsættelse af at være blevet så vel modtaget. En kvinde, Gloria, som driver en centralt beliggende boghandel i Medellin, lovede at sørge for, at alle bøgerne skulle findes tilgængelige dér, og hun vil også gerne bestille bøger fra Instituttet om muligt. De menneskelige møder synes at ligge til grund for de døre, som åbnes, og vort arbejde i Venezuela begynder nu at bære frugt i andre latinamerikanske lande. Nogle journalister deltog i dette seminar, og mit indtryk er, at jeg nok aldrig har mødt et så kvalificeret publikum til offentlige foredrag, et publikum med en ydmyg og intelligent indstilling, der sikkert bunder i de lidelser, Colombia har gennemgået og gennemgår, og som har forædlet mange sind. Den spanske indflydelse er også større her, og Medellin er sandsynligvis en latin-amerikansk og europæiske hybrid.

Oversættelse: KA

Fortsættes i næste nummer.