Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Alt liv og al bevægelse i tilværelsen bygger på kraft eller energi. Uden denne energi ville fx hjertet i vor egen krop standse. Jorden ville standse sin rotation, og solen ville slutte med at udsende sine stråler – alt ville dø. Hvor kommer så denne livskraft fra? Ja, ifølge Martinus er al livskraft af åndelig natur. Det er en elektrisk kraft, som opstår af et særligt spændingsforhold mellem de to kosmiske grundenergier, han kalder "tyngdeenergien" og "følelsesenergien", og som findes i alle livsformer og levende væsener. Spændingen opstår ved, at "tyngdeenergien" er udvidende og eksplosiv (er også lig med ild), mens "følelsesenergien" er kølende og sammentrækkende.

 

 

Eftersom hele verdensaltet er et eneste væv af forskellige livsformer (atomer, celler, mennesker, dyr, planeter, galakser osv.), findes disse grundenergier og dermed livskraften overalt i universet. Da disse grundenergier er af åndelig eller psykisk natur, kan de ikke opleves gennem de fysiske sanser og kan derfor ikke iagttages af vor nuværende videnskab, der næsten kender til alt om naturens kræfter og naturlove – om elektromagnetiske stråler og bølger osv. – der til stadighed pulserer i verdensaltet. Men hvor energien kommer fra, ser man ikke, eftersom den kun kan opleves gennem åndelige eller psykiske sanser. Med disse sanser, der kun kan udvikles hos de mennesker, der begynder at få en kærlighedsfuld og tolerant indstilling til sine omgivelser, viser også verdensaltet sig at være organiseret i tre niveauer – makro-, mellem- og mikrokosmos. Uanset hvad vi er – en celle, et menneske osv. – lever og betragter vi altid tilværelsen fra en mellemkosmisk position. Vi har altid mikrovæsener under os (som "bygningsmaterialer") og makrovæsener over os (som tilværelse eller "livsrum"). Det gør, at når vi betragter elektriciteten eller livskraften, må også den inddeles i tre kosmos. Dvs. i – makrokosmisk-, mellemkosmisk- og mikrokosmisk livskraft. For os mennesker er fx vores cellers livsenergi lig med mikrokosmisk livskraft, mens energien, der ligger bag jordens rotation, klimaet og naturkræfterne, er lig med makrokosmisk livskraft – og vor egen livskraft bliver her mellemkosmisk. Desuden kan livskraften opretholdes og påvirkes på to forskellige måder – en fysisk og en psykisk. Fysisk bevares den allerbedst – for alle levende organismer, når der er et balancerende forhold mellem naturens varme og kulde. Og psykisk, for fx os mennesker, sker det især når vores sind er glædesfyldt – som energimæssigt skaber den bedste spænding mellem tyngdeenergiens bevægelseskraft og følelsesenergiens bindende karakter.

 

 
Det bedste eksempel på en fysisk opretholdt livskraft er vor egen krop og dens normaltemperatur. Hvis den stiger eller synker for meget (feber eller nedkøling) mindskes vores livskraft betydeligt. – Vi orker næsten intet, hverken kropsligt eller psykisk. Samme forhold opstår, hvis vores ydre livsrum, jordens klima eller vejrliget, forandres for meget i en eller anden retning. Både hedebølge og hård frost (ved udendørsaktiviteter) gør os døsige og trætte. Og skulle jordkloden (vort makrovæsen) i endnu højere grad få en ubalance mellem tyngde- og følelsesenergien, ville det antageligt resultere i, at himmellegemets overflader begyndte at brænde (vulkaner, ildebrande) eller fryse til is (en ny "istid" ville opstå).

Både når det gælder jordkloden og vores egen fysiske krop, er spændningsforholdet mellem de kosmiske energier blevet til automatfunktioner, dvs., at balancen er under automatisk kontrol og behøver ingen viljemæssig styring. I vores egen krop er det via det såkaldte "autonome nervesystem" at jeget og vores overbevidsthed regulerer kroppens normaltemperatur, på lige fod med en række andre automatfunktioner – hjerteslag, åndedræt, fordøjelse, væskebalance, udskillelse af affaldsstoffer osv. Derimod findes der endnu ingen balanceret automatik, når det gælder den psykiske side af livskraften, dvs. spændingen mellem tyngde- og følelsesenergien i vores psyke. Her veksler vi mellem hidsighed og irritation (mangel på følelsesenergi) og til tider apati og nedtrykthed (mangel på tyngdeenergi). I samme grad, som vi slår over til den ene eller anden side, mister vi en del af vores livskraft, indtil vi igen kan genoprette balancen.

 

 
Men eftersom øvelse altid giver færdigheder, talenter og automatfunktioner, kan vi også her få balancen under automatisk kontrol.

 

 
Det er altså dette spændingsforhold, der ligger bag alt det, vi kalder kraft i livet – bag soles og planeters baner, bag alle naturens processer og bag vore egne bevægelser og kropsfunktioner i organer, celler, molekyler osv. Det er, hvordan disse to energier samspiller i vores psyke eller vores sjælsstruktur, der afgør, hvor megen livskraft vi har på et givent tidspunkt. Ved at udføre en meget enkel muskeltest (ved hjælp af en ven), kan man let se, hvordan livskraften kan mindskes og øges. Hold den ene arm strakt ud foran dig og koncentrer dig samtidig om en positiv tanke eller oplevelse. Bed nu din ven om at prøve at trykke din arm ned, mens du stritter imod. Derefter gør du det samme igen, men nu koncentrerer du dig i stedet på en negativ tanke eller oplevelse. Hvis testen udføres rigtigt, vil styrken i armen markant adskille sig under et positivt og et negativt tankebillede.

At positive tanker oplader vores krop og sjæl med livskraft og gør os mindre modtagelige for både sorger og fysiske sygdomme, har vi længe vist. Efterhånden foretages der også flere videnskabelige undersøgelser om, hvordan vore følelser og tanker kan forandre miljøet eller biokemien i kroppen i en eller anden retning. Når det fx gælder vort immunforsvar, der er grundlaget for vor optimale modstandskraft mod sygdomme lige fra kræft til almindelige infektioner og forkølelse, menes thymus (thymus = brissel o.a.) at spille en vigtig rolle. Her filtreres og forstærkes kroppens T-lymfocytter (en bestemt type hvide blodlegemer). Ifølge dr. John Diamond (forfatter til bogen "Life Energy") udgør thymus bindeleddet mellem krop og sjæl. Det er det første organ, der påvirkes af mentale holdninger og stress, mener han. Positive følelser aktiverer thymus, og negative følelser hæmmer den.

Et andet område, der også berører vores livskraft, er vores kost eller føde. Ud over at alle vores fødevarer udgør bygningsmaterialer og næring for alle kroppens væv, afgiver de også livskraft i større eller mindre grad. Og jo mere direkte vi henter føden fra vores makrovæsens og naturens råmaterialer – planter og afgrøder, der både er vandholdige (følelsesenergi) og rige på solkraft (tyngdeenergi) – jo mere livskraft tilfører vi kroppen. Det er derfor, at vegetarer, der spiser meget frugt, rå og kogte grøntsager, ofte er raske og vitale. Desuden går der ikke så meget energi eller livskraft til at fordøje vegetabilier, som der går til at fordøje kød. Det gør også, at ens egen livskraft bevares bedre, hvis man spiser vegetarisk føde. Derudover kan det være dejligt at slippe for at medvirke til dyrenes død og de lidelser, der ofte forekommer under behandlingen.

Da forskellige fødevarer har forskellige mængder af følelses- resp. tyngdeenergi, afhængig af sammensætning – tæthed, temperatur, væske osv. – kan man også påvirke sin livskraft ved hjælp af føden. Mange gange gør vi det spontant. Fx når det er sommer og varmt (tyngdeenergi), så drikker vi gerne kolde drikke, spiser lettere og mere væskefyldt mad (frugter og salater). Mens vi om vinteren (følelsesenergi) spiser varmere og tungere mad (supper, gryderetter osv.). Jo varmere og mere kompakt mad, vi spiser, jo mere tyngdeenergi og mindre følelsesenergi. Jo koldere og mere vandholdig føde, jo mere følelsesenergi resp. mindre tyngdeenergi. Der er mennesker, som næsten har gjort det til en videnskab, hvordan vi ved hjælp af madens grundenergier kan påvirke både krop og sjæl. Det handler den såkaldte "makrobiotiske kost" om, hvis grundteori bygger på traditionel kinesisk filosofi om Yin og Yang og Qi (livskraften). I stedet for tyngde- og følelsesenergi bruger man altså begrebet Yin der ifølge min fortolkning er lig med følelsesenergien, og Yang der er lig med tyngdeenergien. Når de begge er i balance får vi altså mest Qi eller livskraft, som ifølge kinesisk medicin er grundlaget for al sundhed.

Selv ved hjælp af mentale øvelser og fysiske aktiviteter og bevægelser kan vi påvirke disse kosmiske grundenergier i krop og sjæl. Hvis vi fx er nedtrykte og apatiske (mangel på tyngdeenergi) kan vi ved hjælp af fysiske aktiviteter – lige fra rengøring til gymnastiske øvelser og motion – få adgang til mere tyngdeenergi. Derigennem kan livskraften atter strømme ind i psyken og få gang i tanker, som kan give mere livslyst og glæde. På samme måde kan en stresset, heftig og irriteret sindsstemning (mangel på følelsesenergi) balanceres. Det kan fx ske ved rolige, fysiske bevægelser som – Tai chi, Qi gong eller lignende. Beroligende musik, afslapning, bevidst åndedræt, meditation og bøn er andre egnede øvelser. Selv koldt vand på hænder og nakke eller et kølende brusebad kan tilføre mere følelsesenergi. Det bør nævnes, at selv fysisk aktivitet som motion også kan virke afbalancerende, når vi er ophidsede og stressede – bl.a. fordi det kan føre et overskud af tyngdeenergi væk (være afreagerende). På samme måde kan stille øvelser som bøn eller meditation være stimulerende (være aktiverende), når vi er nedtrykte og apatiske – især hvis bønnen og meditationen er rettet mod andre mennesker, der fx har det svært eller som vi vil støtte på en eller anden måde.

Da vi alle har behov for livskraft og endda har adgang til den – både inden i og uden for os, kan det være gavnligt selv at undersøge vejene og mulighederne. Der findes litteratur på området, og ud over Martinus findes der bøger om makrobiotisk kost eller om kinesisk medicin og filosofi.

Eksempel på læsning af Martinus-literatur:
Livets Bog 2, 6.
Bisættelse.
Kosmos nr. 2/88, 9/94, 10/94, 11/96.

Oversættelse: BA