Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I Martinus' verdensbillede finder vi en forklaring på disse forhold. En forklaring der ikke romantiserer naturmennesketilstanden, men viser, at det er en naturlig frugt af et bevidsthedsstadium, hvor instinktenergien i høj grad vejleder og beskytter individet. Eftersom dette instinkt bl.a. udgør de automatiserede og ubevidste rester af en gammel kosmisk bevidsthed (fra foregående "udviklingsspiral"), giver det naturmennesket den beskyttelse og kontakt med livets love, det behøver og er afhængig af i denne fase af udviklingen. Det er også denne gamle kosmiske bevidsthed i instinktets form, der gør, at naturmennesket spontant opfatter alle bevægelser og manifestationer i naturen som "livsytringer", og som hos det også skaber en urokkelig overbevisning om, at der findes en usynlig verden bag den synlige (1). Her findes også forklaringen på de af mange forskere beviste psykiske fænomener og evner, der er naturlige og normale islæt i naturmenneskets liv.

I et andet af verdens store urskovsområder, Amazonas i Sydamerika, findes der også mere eller mindre isolerede stammer, der lever på et primitivt niveau. To af disse stammer er nu blevet genstand for langtidsstudier af forskere, der er specielt interesserede i at kortlægge voldens mekanismer og rødder blandt disse mennesker. Det er de to amerikanske forskere Napoleon Chagnon og John Patton ved Center for Evolutionary Psychology ved University of California i USA, der nu har fremlagt deres observationer ifølge tidsskriftet METRO den 23/12-98. Chagnon har længe været kendt for sine skildringer af yanomamo-indianerne i grænselandet mellem Brasilien og Venezuela. Patton har i mange år levet med achuar-indianerne i Ecuador. Begge disse folk lever på et primitivt stadium og er først for relativ kort tid siden kommet i kontakt med den moderne civilisation og industrisamfundet. De kan derfor, ifølge forskerne, tjene som en tænkelig model for en række oprindelige adfærds- og livsmønstre.

Her er, mener jeg, forskerne på sporet af noget centralt. Inden for udviklingspsykologien er voldens rødder jo hidtil som regel blevet forklaret med dårlige opvækst- og samfundsforhold, plus måske politisk manipulation og propaganda i forbindelse med krig. Men det forklarer ikke, hvorfor beredvilligheden til at slå medmennesket ihjel er der fra begyndelsen. Chagnon og Patton mener altså, at den fundamentale årsag til dette har med vor seksualitet at gøre, eftersom vold som sagt giver status og denne status giver voldsudøveren fordele i kampen om det modsatte køns gunst. Her er begge forskere altså, ud fra et rent materialistisk eller biologisk udgangspunkt, kommet frem til samme facit som Martinus fra sit åndsvidenskabelige perspektiv. Ud fra sidstnævnte perspektiv er det "den seksuelle enpolethed", dvs. vores fremtræden som mænd resp. kvinder, der ikke bare er voldens, men i det hele taget selviskhedens og egoismens grundårsag. Denne seksuelle polinstilling gør nemlig vor livslykke afhængig af, om vi kan erobre og eje individer af modsat køn. Og i vore bestræbelser på at opnå eller erobre denne lykke bliver vore medvæsener af samme køn nødvendigvis mere eller mindre til rivaler og konkurrenter. I dette forhold findes altså både ejendomsbegærets og fjendtlighedens dybeste rødder og kilde. Det har sin betydning, at den videnskabelige forskning på sin måde kan bekræfte det billede eller den analyse. Endnu større betydning får det, når forskningen i fremtiden ikke bare retter sit søgelys bagud, men også fremad i menneskets bevægelsesretning. Så vil den ikke kun belyse voldens rødder, men også de næstekærlighedens og fredens rødder, der nu begynder at spire i flere og flere menneskers indre; de rødder i hvis jord volden og egoismen ikke længere kan trives og gro, dvs. de rødder, der er det kosmiske forårs budbringer.