Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Gensplejsning af planter er i princippet ikke anderledes end traditionel forædling af planter, det går bare lidt hurtigere og er mere præcist. Ved hjælp af gensplejsning kan man øge den ernæringsmæssige værdi af fødevarerne. Fx vil man kunne fremstille madolier med ideel fedtsyreindhold. Teknikken kan også anvendes til udvikling af "functional food", dvs. fødevarer med specifikke sygdomsbeskyttende egenskaber. Med gensplejsning kan man forlænge fødevarernes holdbarhed, og det kan give os billigere fødevarer. Med gensplejsning kan man øge velsmagen fx af bær ved at give dem større indhold af sukker. Man kan også pynte på afgrødernes udseende og forlænge deres vækstperiode ved at indsætte særlige gener, som beskytter mod kulde, så afgrøderne kan vokse i et koldere klima. Ved at indsætte gener i planter, der beskytter dem mod skadedyr, kan man begrænse forbruget af sprøjtemidler til gavn for miljøet. Man kan også gøre planter modstandsdygtige over for ukrudtsmidler og plantesygdomme, hvilket giver et mere effektivt landbrug og et større udbytte. Genteknologi kan løse sultproblemet i den tredie verden, bl.a. fordi man kan udvikle afgrøder, der kan vokse i egne, hvor klimaet i dag gør det vanskeligt eller umuligt.

Man kan ikke sammenligne gensplejsning af planter med traditionel forædling, som er en gradvis tilpasning til naturen og en gradvis tilpasning af plantens ernæringsmæssige egenskaber. Man indsætter ikke blot et bestemt gen, men et stykke dna-streng med flere egenskaber. Dermed risikerer man at flytte såvel de ønskede som uønskede egenskaber fra den ene organisme til den anden. Vi ved, at frugter og grønt indeholder tusinder af sekundære stoffer, hvoraf nogle beskytter mod alvorlige sygdomme. Men vi ved ikke, hvilke det drejer sig om eller hvilken kombination af dem, der er tale om. Ved at foretage kvantespring i form af gensplejsning risikerer vi, at beskyttende effekter kan gå tabt. Indsatte egenskaber i planter, der udsættes på marken, vil på et eller andet tidspunkt brede sig til andre arter i naturen. Når en afgrøde er gjort immun over for sprøjtemidler, vil andre planter med tiden opnå samme egenskab. Dermed skabes superukrudt, der bliver svært at bekæmpe. Planter, der er gjort modstandsdygtige over for insekter og andre skadedyr, vil med tiden på samme måde skabe nye og skrappere stammer af skadedyr. Sult i den tredie verden skyldes ikke mangel på fødevarer. Den manglende adgang til mad skyldtes fattigdom og ringe infrastruktur. Vi kan sagtens brødføde verden lang tid fremover. Ved at indsætte fremmede gener i fødevarer, risikerer man at øge risikoen for allergier. Der henvises på det punkt til et forsøg med gener fra paranødder (som mange er allergiske overfor) indsat i soja. Der knytter sig også en række etiske spørgsmål til brugen af gensplejsning. Eksempelvis kan gener fra dyr anvendes i udviklingen af enzymer eller gærkulturer til brug som tekniske hjælpemidler i fødevareindustrien, uden at vegetarer vil være i stand til at se det af mærkningen.

Martinus har ikke direkte skrevet om genteknologi, men i bogen Den ideelle føde kommer han blandt andet ind på, at menneskets ernæring vil ændre sig betydeligt fremover. Alle de ressourcer, vi har brugt på animalsk fødevareproduktion, vil i fremtiden anvendes på udviklingen af sunde vegetariske fødevarer. I stedet for nutidens slagteri- og kvægopdræt vil store virksomheder i fremtiden arbejde med at fremme planternes forædling og udvikle spiseligt frugtkød. Dette vil bevirke, at man vil få udviklet frugter af ligefrem fantastiske dimensioner i forhold til nutidens kendte arter. "Udviklingen vil altså føre med sig, at nutidens store landbrug vil blive til havebrug, og de bølgende kornmarker vil blive til blomstrende frugthaver." Gennem erfaringer og ved, at vi tilegner os viden om den rigtige menneskeføde og den rigtige tænkemåde, vil det blive muligt at forhindre alle ernæringssygdomme og derved komme til at leve en helt sygdomsfri tilværelse.