Kosmos 1938/9 side 108
LIVSVISDOM
Om han ogsaa forsigtig skjuler sig under en Rustning af Jern eller Bronce, drager Døden dog hans Hoved frem fra dets Gem,*) saa lad os lære at staa fast overfor den og bekæmpe den. Og lad os for til en Begyndelse at berøve den dens største Fordel overfor os vælge en Vej, der er helt modsat den almindelige. Lad os fratage den dens sælsomme Uhygge, lad os søge Bekendtskab med den, vænne os til den. Intet skal ofte være i vore Tanker som Døden. Hvert Øjeblik vil vi holde den levende i vor Fantasi og i alle dens Skikkelser; naar en Hest snubler, naar en Tagsten falder ned, ved det ubetydeligste Naalestik vil vi straks vende tilbage til denne Tanke: "Nu vel, om det nu ogsaa er Døden ..." og derved vil vi hærde og styrke os. Lad os midt under Festglæden bestandig have dette Omkvæd parat for at mindes vore Livskaar, at vi ikke lade Glæden faa saa meget Herredømme over os, at vi ikke atter mindes, paa hvor mange Maader denne vor Munterhed er prisgivet Døden, og med hvor mange Angreb Døden truer den. Saaledes bar Ægypterne sig ad, idet de midt under deres Gæstebud og Gilder lod bringe et Menneskeskelet ind, for at det kunde tjene Gæsterne til Advarsel.
Betragt enhver Dag som den sidste, hvis Lys du faar at se. Den Time, som føjes til, uden at du havde haabet paa den, vil være et kært Tillæg til dit Liv.**)
Montaigne.
___________
*) Propertius, 3.18,25.
**) Horats, Epistler, 1.4.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige