Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Tag dét, du kan bruge og lad resten ligge. Gang på gang går dette udsagn igen hos Martinus.

Vi kender alle pralhalsen (både hos os selv og andre), der foregiver at vide mere, have flere penge og højere status end det i virkeligheden er tilfældet. Denne person kommer efterhånden til at bruge det meste af sin energi på at bevare sit image og næsten ingen energi på at give det et indhold.

Det er en farlig vej at slå ind på, for på et tidspunkt revner ballonen, og så skal der startes forfra, for det hele var blot en tom skal. Der var ikke noget at bygge på.

Inderst inde ved vi jo godt, at det forholder sig sådan, men med udsigt til en øjeblikkelig gevinst uden for megen anstrengelse, bliver fristelsen for stor. Nuet er klaret. At alt, hvad vi udsender, vender tilbage til os selv på et senere tidspunkt, fortrænges. Der kan jo godt gå lang tid. Den tid, den sorg. Det feder først i morgen, siger vi, når vi tager et stykke chokolade for meget.

Men pludselig er tiden gået, sandhedens time oprinder, og vi ærgrer os en smule over, at vi nu skal starte forfra. For tænk, hvad vi kunne have nået af reel udvikling i den tid, som blev brugt til at bevare et image, som vi ikke kunne leve op til.

Martinus' analyser giver os svaret på mange spørgsmål, som vi ikke engang har lært at stille endnu. Da er det jo fristende at lade som om, man forstår mere, end man gør, enten fordi det kunne give lidt åndelig prestige eller af frygt for ikke at strække til.

Men Martinus advarer og siger: Tag, hvad du kan bruge og lad resten ligge. Det skal nok komme, når du har brug for det.

Her er heller ikke tale om at skulle tro dét, man ikke forstår, som det praktiseres i religionens verden. Menneskeheden er nu kommet så langt, at den måtte have en ny verdensimpuls for at komme videre, og den bygger ikke på tro, men på forståelse og erkendelse.

Ligesom Rom ikke blev bygget på én dag, så kommer kosmisk bevidsthed heller ikke blot ved at læse Martinus' analyser. Men Martinus beroliger os og siger:

Det er helt i orden, tag det, du kan bruge og lad resten ligge. Der er tid nok, og ingen bliver ladt tilbage.