Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1938/9 side 107
Andet Bind af "Livets Bog".
Med forventet Ordning af de nødvendige Formaliteter vil andet Bind af mit Hovedværk »Livets Bog« fra Nytaar 1939 begynde at udkomme.
Udgivelsen vil komme til at ske igennem »Kosmos«. Bladet vil saaledes blive ført over i et Format, i hvilket nogle Sider Fortsættelse af ovennævnte Bind hver Gang kan indgaa som et naturligt Led. Disse Sider Fortsættelse vil blive trykt paa det originale Papir med Tekst, Typer og Symboler ligesom i det allerede udkomne første Bind af samme Bog.
Naar andet Bind paa denne Maade er færdigudkommet, kan det tages lige ud af Bladet og indbindes i det originale Bind.
Nærmere Oplysninger her i Bladet senere.
Naar jeg har følt mig tilskyndet til at ordne Sagen paa denne Maade, er det udelukkende fordi, jeg her i "Kosmos" nu har givet saa meget "Materiale for Begyndere" i Udviklingen af kosmisk Intellektualitet, at jeg føler min Mission paa dette Felt bragt til Ende. Da det Materiale, Læserne derefter behøver, er af en saadan Natur, at det hører hjemme i mit Hovedværk "Livets Bog", vil Fortsættelsen af min Mission saaledes nu udelukkende være Fuldførelsen af dette.
Ved at ordne Sagen paa ovennævnte Maade, vil Læserne faa Adgang til Stoffet i det nye Bind saa at sige med det samme, det bliver til, og behøver saaledes ikke at vente til hele Bindet engang foreligger færdigt. Desuden bliver det jo en nemmere økonomisk Ordning baade for Læserne og mig selv.
Jeg haaber saaledes, at denne Løsning maa blive til gensidig Glæde for alle Parter.
Et Tilbageblik over det i "Kosmos" hidtil udkomne Materiale af mig skal senere følge.
Martinus.