Kosmos 1999/1 side 16
Rettigheder til aber
Mennesket er i nær familie med gorillaer, chimpanser og orangutanger, og derfor bør vi snarest muligt tildele de store aber alle de rettigheder, som FN siden 1945 har lovet alverdens mennesker, siger den britiske zoolog John Blatchford. I det videnskabelige tidsskrift New Scientist foreslår Blatchford, at vi vedtager at betragte menneskeaber som rigtige mennesker fra og med det nye årtusinde. Vi har stort set samme arvemasse, og det er helt sikkert, at aber er bevidste, de har et følelsesliv og sprogsans. De kan anskues som børn. Vi står på tærskelen til det tredie årtusinde, og det ville være smukt at benytte lejligheden til at slette den tredje verdens gæld til de industrialiserede lande, – og samtidig sikre de store abers ret til liv og bolig i den uberørte natur. Som det er i dag, må folk i u-lande fælde urskov for at skaffe bønderne jord og penge til at betale renter på den voksende gældsbyrde, anfører John Blatchford. Det bliver svært, men ikke umuligt at sælge ideen om abe-reservater til de fattige bønder, som har brug for jorden. Det ville hjælpe, hvis vi gør aberne til "mennesker", som dermed har lovmæssig ret til et hjemland, hvor øko-turisme kunne lønne naturvejledere. Gorillaer og chimpanser kan ikke læse erklæringen om menneskerettigheder, men de kan sagtens finde føden og holde orden i deres skove, skriver Blatctford. Han henviser til et vellykket projekt i Bwindi i Uganda, der er hjem for 300 bjerggorillaer. Bønderne i området har lov til at høste i skovens udkant og må også stille bistader op. De besøgende turister lagde ganske mange penge i landsbyens kasse, og på den måde kan man godt sige, at gorillaerne betalte bønderne for naturplejen.
Vi kan fejre det forestående årtusindskifte ved at give hele vores familie det frihedsbrev, der samtidig redder regnskoven og giver et nyt håb til millioner af afrikanere, skriver John Blatchford.
Dyrenes ret til at leve
I en debatudsendelse i TV2 om dyrs velfærd diskuterede cand.jur. Søren Stig Andersen dyrs rettigheder med formanden Peter Sandø fra Det dyreetiske råd. Søren Stig Andersen mente, at dyreværnsloven ikke var radikal nok, og han havde det synspunkt, at pattedyrs rettigheder skulle sikres så højt som muligt i lovhierakiet, hvilket vil sige på grundlovsniveau. Det er hans personlige opfattelse, at livet har en væsentlig og ukrænkelig værdi, og han mener, at det er udtryk for artsdiskrimination og umoralsk at tillade drab af dyr. Peter Sandø syntes, at dette var urealistisk og mente, at vi havde verdens bedste dyreværnslov. Han sagde også: "Vi skal have lov til at holde dyr, dyr er dyr og ikke mennesker, vi skal have lov til at slå dem ihjel, men vi skal sørge for, at de har det godt, så længe de lever."
Menneskets retsopfattelse er meget forskellig og flytter sig hele tiden. Martinus begrunder det med, at vi befinder os i et udviklingsforløb fra dyr til menneske, hvor vores mentalitet omskabes fra magtanvendelse til en tilstand, hvor vi efterhånden vil anvende humane retsprincipper. Medfølelse og næstekærlighed er ikke kun forbeholdt mennesket, men vil gradvis udvikles til også at omfatte dyrene og dybest set alle levende væsener. Vores respektløse behandling af dyrene som en ting eller forbrugsvare medfører store lidelser, ikke blot for de forsvarsløse dyr, men også for mennesket selv. Drabene på dyrene udløses som ulykker og krigskarma for jordmenneskene, og er med til at fastholde os i lidelsestilstande og ragnarok(1). De smertelige erfaringer vil på sigt skabe den nødvendige forståelse og respekt for dyrene, og vi vil komme helt væk fra at anvende dyrene som føde.
Eigil Kristensen
(1) Det Evige Verdensbillede.
Symbol 25: Menneskehedens karma.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige