Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Endnu engang har jorden fuldført en rejse omkring solen – et år er gået. Egentlig kan vi sige det hver eneste dag, for da vil vi være på nøjagtig samme sted i forhold til solen, som vi var for et år siden.

Hver dag er således nytårsaften og for hver dag begynder vi et nyt år. Men af en eller anden grund har vi valgt at markere denne skelsættende begivenhed én gang om året. Med fødselsdage er det lidt andeledes. Der har vi et udgangspunkt – en fødselsdato, som vi kan tælle fra.

Jordens fødselsdag kender vi ikke nøjagtigt – blot ved vi, at det er nogle milliarder år siden. Det, vi ved, er, at jorden i den mellemliggende tid har gennemgået en enorm udvikling fra gastågers fortætning over mineralriget til planteriget og fra planteriget til dyreriget. Fra dyreriget udsprang mennesket, men det er for tidligt at tale om et rigtigt menneskerige. Vi ligner stadig dyrene, blot i en lidt "værre" udgave.

Intelligensmæssigt har vi hævet os over dyrene, men vores humane evner er ikke fulgt med. Martinus har malende beskrevet, hvorledes vi har brugt intelligensen til at fremstille og bruge mordmaskiner med en hidtil ukendt effektivitet og i et hidtil ukendt omfang.

Samtidig er der ingen tvivl i vort sind om, at det er forkert at bruge sin intelligens på den måde. Og der sker fremskridt. Atomvåben bliver demonterede og fredsbevarende styrker opstillet. Humanitær hjælp gives til lande, der sulter, så vi er på vej.

Men hvor er vi på vej hen? Det rigtige menneskerige – hvordan ser det ud og hvornår opstår det? Det opstår, ifølge Martinus, når det enkelte menneskes humane evne har nået en tilstand, hvor det kun ønsker at være til glæde og velsignelse for alt levende, og hvor kærlighed gives uden at der ventes noget til gengæld.

Det lyder som utopi, men det var ikke desto mindre det princip, som blev født på jorden for snart 2000 år siden, da Jesus på korset udtalte ordene: "Fader forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør." Jesu mentale tilstand var af en sådan karat, at han selv i den situation kunne vise kærlighed uden at vente noget til gengæld.

Jesus præsenterede ikke dette princip på jorden, som om det var en omrejsende teaterforestilling, som menneskene kunne se på, og så i øvrigt gå hjem og glemme det hele. Nej kærlighedsprincippet blev født på jorden og indpodet i menneskene. Det blev klart, at handlen i overensstemmelse med kærlighedsbudet vil give succes, mens det vil medføre fiasko at gå imod. Prøv at lytte til dem, der er i krig. Tror du, de har det godt med det. Nej, de erfarer, at krig ikke løser nogen problemer, men kun medfører tragedier.

Hvornår holder så verdens nationer op med at slås? Det er enkelt nok. Det gør de, når enkeltmenneskene i nationerne personligt har fundet ud af, at vejen fremad er kærlighedens og ikke krigens.

Alene erkendelsen af, at sådan er det, vil være et stort skridt fremad. Næste fase er den livslange kamp med sig selv om at leve i overensstemmelse med sin egen erkendelse.

Måtte den kamp have fremgang i det nye år. Lad raketterne nytårsaften minde os om, at som mennesker er vi skabt til at stige op og op for til sidst at folde os ud i ét stort lyshav af kærlighed.