Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Idet jeg bringer hver især en rigtig hjertelig Hilsen fra Martinus, vil jeg gerne byde Dem alle velkommen.

Da vi i Aften staar overfor Indledningen til Studiekredsarbejdets syvende Sæson, og dermed overfor den sidste Etape i et for dette Arbejde meget vigtigt Kresløb, vil jeg gerne benytte denne Aften til at give Dem et kort Indblik i Studiekresarbejdets Plan og Hensigt.

Først lidt Historie:

Studiekresarbejdet paabegyndtes Efteraaret 1932 over den da lige udkomne første Del af "Livets Bog". En Efteraarsaften samledes jeg med 16 Deltagere i et af "Kvindelig Læseforening"s smaa Lokaler og dermed var det Arbejde i Gang, der i Løbet af den svundne Tid er vokset til – foruden alle Holdene i København, – ogsaa at omfatte Hold i Byerne: Aalborg, Randers, Aarhus, Horsens, Vejle, Esbjerg, Odense, Rudkøbing og Roskilde. Desuden er det voksende Studiekresarbejde den direkte Aarsag til Skabelsen af Bladet "Kosmos" (1933), samt "Kosmos Feriekoloni" (1934) – der med sine omtrent 18 Tønder Land, ligesaa mange Huse, Gartneri, Strand og Foredragssal er et for mange uundværligt Opholdssted om Sommeren.

Naar alt dette er Resultatet af Martinus' Arbejde i 6 Aar, vil det være naturligt om den udenforstaaende spørger: "Hvem er denne Martinus, og hvad vil han, hvad bringer han?"

Mit Svar skal jeg prøve at gøre kort. Alle ved, at Begrebet "Intuition" altid er knyttet til fremragende Mennesker og altid træffes i Forbindelse med Begrebet "Geni". Nuvel, den som for Alvor har efterforsket Martinus' store, kosmiske Analyser, viger ikke tilbage for at udtrykke hans Bevidsthed som genial. Men der findes to Slags Genier, nogle hvis Skabelse kaster et blændende Lys over enkelte af det menneskelige Livs Foreteelser, for Eks. Musik, Fysik etc., og som man derfor kan kalde "Partial-geniale", og nogle faa andre, som i Kraft af en medfødt Evne til total Overskuen og Gennemskuen af hele Bevidsthedslivet, og den deraf følgende Evne til at se hele Tilværelsen som Udtryk for en guddommelig Plan, ogsaa maa kaldes "geniale". Disse Mennesker, hvis Mission det er blevet at hjælpe det enkelte Menneske til at finde sig selv og sin Plads i Tilværelsen, kalder man "moralske Genier" eller – Verdensgenløsere.

Jeg ved fuldt vel, at naar jeg anvender denne Betegnelse paa Martinus, vil maaske en og anden trække paa Smilebaandet og tilkende mig en endog usædvanlig høj Grad af Naivitet. Men denne Opfattelse skader ikke mig, thi en nøgtern Gennemgang af det Materiale, vi idag har fra Martinus' Haand, viser ganske klart, at vi her staar overfor en Aand, der ikke alene har sprængt alle vore nuværende mentale Rammer, men ogsaa – i Kontakt med den mest soleklare Logik – har kortlagt den Vej, vor Bevidstheds Udvikling nødvendigvis maa følge fremover, uanset om vi idag synes om det eller ej.

Thi Martinus' virkelige Storhed ligger netop deri, at hans Arbejde ikke berøres det mindste af vore Sympatier eller Antipatier. En Gang skabt hviler det i en evig Neutralitet og Uangribelighed paa samme Maade, som for Eks. Matematikkens store Grundsætninger i al Evighed er hævet over menneskelig Kritik og Smaalighed. Paa samme Maade som Barnet en Dag maa bøje sig for den Kendsgerning, at to og to er fire, paa samme Maade naar Mennesket i sin evige Udvikling til det Trin, hvor Martinus' kosmiske Analyser indgaar i dets Bevidsthedsliv som uomgængelige Faktorer, paa hvilke hele dets rette Syn paa Tilværelsen nødvendigvis maa hvile. Kort sagt, hele Martinus' Skabelse udtrykker en Afsløring af det Verdensbillede, hvis Eksistens Menneskeaanden altid har anet, men som den kun er kommet til Kundskab om igennem føromtalte moralske Genier, og som den nu er vokset frem til at kunne skue i hele sin Udstrækning igennem det Intelligensens Syn, som er under Udvikling i ethvert Menneske.

Men da Erkendelsen af det evige Verdensbillede er fast forankret i Begrebet "Logik", hvilket igen vil sige, at det kun er tilgængeligt for Sansning igennem Forskning, maa man forstaa, at det ikke er en Viden, man kan erhverve sig ved et Foredrag eller ved Læsningen af en enkelt Bog. Alle Mennesker vil gerne kende Sandheden om Livet, men ikke alle har samme Talent for at forstaa Sandheden. Da Martinus' kosmiske Analyser omfatter hele Livet, absolut alt hvad De evner at sanse, maa De forstaa, at hans Arbejde er Videnskab, og at Studiet af det med rette bærer Betegnelsen "Aandsvidenskabeligt Studium".

Og her er vi da ved Studiekredsarbejdets Kerne, idet alle Studiekrese over Martinus' Arbejde er en Undervisningsforanstaltning for at imødekomme den Enkeltes Ønske om Hjælp til at trænge helt til Bunds i den Viden, han bringer os, en Viden, der, naar den først for Alvor gennemtrænger Sindet, evner at gennemlyse den saakaldte "graa Hverdag" paa en saadan Maade, at den Enkeltes Evner til at bære den Modgang, Livet giver os, mere end fordobles.

I dyb Erkendelse af, at den virkelige aandelige Udvikling af et Menneske skrider uhyre langsomt frem, tilkommer det ikke mig at give Dem gyldne Løfter om det Udbytte, De vil faa igennem Studiet af dette Arbejde, – jeg kan kun sige Dem, at de kosmiske Analyser atter og atter konfronterer Dem med de uudviklede Sider af Deres eget Sind, atter og atter viser Dem, at De i Deres Kamp for aandeligt at vinde frem, kun har een De maa overvinde, een De maa kæmpe imod – Dem selv! Al Ret til at nære Uvilje mod anderledes tænkende, med andre Ord, al Intolerance, umuliggøres i Deres Liv i samme Grad, som De fatter den Viden, Martinus' evner at bringe Dem. Her bliver ikke Rum for Ærgærrighedens mangeartede Følgesvende, men derimod kun Rum for det Kærlighedens Lys i hvilket De vil komme til at se selv Deres bitreste Fjende som et af Forsynet udvalgt kærligt Redskab i Slibningen af Dem selv.

Men da Kærligheden er det Fundament hvorpaa hele Martinus' Skabelse hviler, forstaar De sikkert ogsaa, at Aanden indenfor Studiekresarbejdet kun kan være kærlig. Igennem de Aar dette Arbejde har bestaaet, har vi alle stræbt efter at vise hinanden den kærlige Imødekommenhed, der altid vil være Betingelsen for et lykkeligt Samvær. Ingen lysbringende Sandhed kan erkendes i en Atmosfære af hidsig Diskussion. Tværtimod. Diskussion vil altid kun være at udtrykke som aandelig Voldtægt. Kun den stilfærdige Vekselvirkning mellem kærligt indstillede Mennesker kan bringe den aandelige Vækst, der er stabil. Studiekresene er derfor ingen Diskussionsklubber. Vi samles i dem for i gensidig kærlig Vekselvirkning med hinanden at trænge til Bunds i det Mysterium, Livet er for os paa vort nuværende Udviklingstrin. Men netop fordi Kærligheden til Næsten og Forstaaelsen af, at vi ikke alle staar paa samme Trin, er Studiekresarbejdets Fundament, maa dette Arbejde vokse. Vort Samvær baseres udelukkende paa en fælles Trang til følelses- og intelligensmæssig Erkendelse. De vil ikke her finde nogen Form for Forening udover det, jeg her har skildret. Vi er frie Forskere og skal altid forblive frie.

Efter Indledningsforedraget fulgte en Gennemgang af Aarsagerne til det menneskelige Samfunds nuværende Trængsler. Foredraget, der var ledsaget af Lysbilleder, fulgtes i dyb Stilhed af den til sidste Plads fyldte Sal.
 

September – Oktober.

København:

E. Gerner Larsson:

Onsdagene d. 28/9 – d. 12/10 – d. 23/10 (Borups Højskoles Foredragssal).

cand. polyt. Mogens Munch:

Fredagene d. 30/9 – d. 7/10 – d. 21/10 – d. 28/10 (B. H.s Skolesal).

Overassistent Henrik Voss:

Mandagene d. 26/9 – d. 3/10 – d. 17/10 – d. 24/10 – d. 31/10 (B. H.s Skolestue).

Kontorchef N. Christensen:

Tirsdagene d. 27/9 – d. 4/10 – d. 11/10 – d. 18/10 – d. 25/10 (B. H.s Skolestue).
 

Provinsen:

E. Gerner Larsson:

Aalborg: Mandagene d. 3/10 og d. 31/10. – Randers: Tirsdag d. 4/10. – Aarhus: Onsdagene d. 5/10 og ved Hr. Overass. H. Voss d. 19/10. – Horsens: Torsdag d. 6/10. – Esbjerg: Mandag d. 17/10. Vejle: Tirsdag d. 18/10. Odense: Mandag d. 10/10 og Onsdag d. 19/10. – Roskilde: Torsdagene d. 13/10 og d. 27/10.