Ældre Kosmos og Kontaktbreve

De, som beskæftiger sig med konkrete områder af fremtiden, vil ofte nå frem til, at der er flere mulige eller sandsynlige udviklingsforløb. Ved at konkludere kan der tegnes nogle store linier af, hvad vi kan forvente os af det 21. århundrede. Der er tale om overordnede tendenser, som vi kan være næsten sikre på.

Det globale energiforbrug vil fortsat vokse, men en stadig rigere og teknologisk mere avanceret verden vil på sigt kunne reducere energiforbruget, trods økonomisk vækst.

Energikilder som olie, kul, gas og atomkraft vil gradvist blive udkonkurreret af solenergi, som er den mest lovende alternative energikilde. I det 21. århundrede vil ny teknologi blive den afgørende drivkraft bag vores civilisations fortsatte velstand og fremgang. Det er sandsynligt, at de fire bærende teknologier, information-, gen-, materiale- og energiteknologi hver for sig, og især i samspil med hinanden, vil være drivkræfterne bag den samfundsmæssige forandring i de næste årtier. De nuværende kapacitetsproblemer i forbindelse med informationsteknologien vil være forbigående, og om ca. 20 år vil al kommunikation være næsten gratis. Bioteknologiens største gavnlige effekt bliver sandsynligvis inden for medicin og sygdomsbehandling. Genforskningen vil gøre os i stand til at udrydde sygdomme, som i dag er uhelbredelige, i første omgang er det arvelige sygdomme. Analyse af det enkelte menneskes gener vil kunne afsløre arvelige disponeringer, og dermed vil det være muligt at gøre en forebyggende indsats. Genteknologi vil danne grundlag for en ny landbrugsrevolution. F.eks. vil man kunne ændre nogle planters ernæringsværdi og gøre dem mere proteinholdige. Ligeledes vil man kunne gøre dem mindre følsomme over for tørke eller lave temperaturer, hvilket vil kunne forøge landbrugsarealet og vækstsæsonen. Ifølge Martin Ågerup vil den nye teknologi bidrage til, at udbuddet af fødevarer bliver billigere, bedre, sundere og mere varieret. I ernæringssammenhæng vil kødforbruget falde i de velstående lande som følge af heldbredsmæssige overvejelser eller holdninger, hvorimod der kan forventes en stigning af kødforbruget i den øvrige verden.

I den nærmeste fremtid vil de nuværende miljøproblemer være løst. Luften vi indånder vil fortsat blive renere, og vi vil have rigelig med økonomiske ressourcer til at sikre rent og sundt drikkevand. Et emne i den fremtidige miljødebat kunne være et problem som støj. Stadig større arealer vil blive udlagt som skov og natur pga. et mere effektivt landbrug, og på et tidspunkt i det 21. århundrede vil regnskovens areal være voksende. Det er mest rimeligt at forvente, at den teknologiske udvikling i det 21. århundrede vil gå endnu hurtigere end tidligere, og fremover kan vi forvente en ny revolutionerende teknologi og videnskab. Som en af USA's førende tænkere inden for økonomisk vækstteori, Paul Romer, udtrykker det: "Menneskets lange udviklingshistorie viser, at jo mere vi lærer og opdager, jo bedre bliver vi til at lære og opdage."

Med til billedet af fremtiden hører desværre også krige, katastrofer og tragedier, men de vil ikke kunne stoppe menneskehedens fremskridt. Daværende præsident Francois Mitterand udtalte den 17-1-95 i Europa Parlamentet, at "nationalisme er krig. Krigen hører ikke blot fortiden til, den kan også gå hen og blive vores fremtid." Martin Ågerup slutter af med at skrive, at "politisk undertrykkelse, ustabilitet og væbnede konflikter er de største trusler, vi står over for. Derfor er det trist, at mange er optaget af pseudoproblemer som overbefolkning og drivhuseffekt. Det er en udbredt opfattelse, at vores nuværende levefod og levevis ikke er bæredygtig og ikke kan udbredes til hele verdens befolkning. Denne opfattelse kan ikke underbygges af fakta og observationer fra den virkelige verden. Det 21. århundrede bliver ikke til af sig selv. Tværtimod kræver fortsat fremgang entusiastisk og hårdt arbejde. Rigtigt lovende bliver fremtiden først, når vi begynder at tro på den. Når vi igen føler forandringens glæde og begejstringen over de videnskabelige og teknologiske opdagelser, som har været grundlaget for menneskehedens fremgang".

Mulighederne for at skabe en bedre verden er mangfoldig. Verdens problemer skyldes ikke mangel på materiel formåen, kundskab og viden, men derimod på en manglende evne til at ville gøre livet godt for alle. Med afsæt i kosmologien ligger den virkelige årsag til "alverdens trængsler" i vores ufærdige menneskelige tilstand. Selve begrebet dommedag dækker over en naturlig udvikling, som er en tidsepoke, hvor selviskheden og egoismen kulminerer (1). Dommedag er set i det perspektiv ikke aflyst, men ophører først, når den fejlagtige opfattelse af verdensbilledet og livslovene erkendes. Dommedags lidelser vil efterhånden give os "en ny himmel", hvilket er det samme som den højeste erkendelse af livet (2).