Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Vore næringsstoffer i føden er ikke kun kemiske stoffer, som videnskaben ser det, men også "levende væsener". Dvs., de forskellige stoffer udgør, ifølge Martinus, forskellige typer af vibrationer eller samlede livsudtryk fra levende væsener. I dette tilfælde handler det om individer langt nede i mikrokosmos i atom- eller partikelspiralen. Disse mikrovæsener, som samtidig er en slags naturlige "næringsvæsener" for os, befinder sig på grænsen mellem den åndelige og den fysiske verden og har derfor endnu ingen fysiske kroppe – udover en slags kraftaura omkring sig. Desuden er de helt afhængige af at kunne komme ind i et fysisk univers – et fysisk "makrovæsen" – med henblik på deres egen fortsatte livsudvikling. (I Den ideelle føde kaldes disse næringsvæsener for "B-livs-enheder"). Når disse mikrovæsener via føden er kommet ind i vores organisme og er blevet optaget i tarmsystemet, føres de videre gennem blodomløbet til de forskellige kropsområder, hvor de kan få deres specielle miljø og livsudvikling tilgodeset. Det sker samtidig med, at de altså forsyner os som makrovæsener med fysisk liv i form af vigtige næringsstoffer til alle vore celler (ca. 75 billioner!), som så opbygger hele vor krop – alle vore knogler, muskler, blodkar, nerver, organer og kirtler osv. Vist er det et fantastisk samspil mellem mikro- og makrovæsen, især når vi ser det fra dette livets højeste perspektiv!

Martinus har udtalt, Kosmos nr. 9/83 s. 177: "Det er reaktionen af dette mikroliv eller denne mikroånd, der igen udgør det, vi kalder "vitaminer". Formodentlig gælder det også mineraler og til en vis grad det vi kalder aminosyrer og fedtsyrer, som også er uundværlige for opretholdelsen af cellens og alle kroppens forskellige funktioner.

De er jo også blevet frigjort og optaget fra føden og indgår altså som næringsstoffer for vor organisme. Man kan forestille sig, at en vis type aminosyre, med dens særlige energistruktur eller vibration (på atomniveau) udgøres af en særlig storgruppe af disse "B-livsenheder", en anden gruppe udgør en anden aminosyre osv. Og sandsynligvis gælder i så fald samme forhold for enkelte fedtsyrer, forskellige vitaminer og mineraler. (Jern, zink, C-Vitamin fx er hver for sig særlige "B-livsenhedsgrupper"). Martinus oplyser videre, at disse "B-livsenheder" kun kan inkarnere eller komme ind i vore organismer gennem vore fødemidler. Det er interessant, da næsten alle vitaminer, mineraler ligesom mange fedtsyrer og aminosyrer er essentielle. Dvs., de kan ikke fremstilles af kroppen, men må tilføres udefra gennem vore fødemidler.

Også næste forklaring fra Martinus kan bekræftes af den materielle videnskab. Dvs., at forskellige næringsstoffer ("B-livsenheder") føres til forskellige væv eller kropsdele, hvor de har deres specielle funktioner. Således er fx zink normalt forekommende i prostatakirtlen, jod i skjoldbruskkirtlen, kalcium i knoglevævet, A-vitaminet i øjet, og flere B-vitaminer i hjerne og nerver. Hvis vi ikke giver kroppen et tilstrækkeligt bredt spektrum af disse "B-livsenheder", eller hvis de ikke kan optages og føres til deres rette plads, så opstår der før eller senere mangelsygdomme. I disse eksempler kan der altså blive tale om prostatabesvær, struma, knogleskørhed, øjentørhed og natteblindhed, eller forskellige psykiske besværligheder (B-vitaminerne).

 

 

Det første er: Mindst mulige drab, dvs. ikke at medvirke til unaturlig død og lidelse for dyrene, hvis celler og endnu mindre livsenheder også gennemgår store lidelser, som fører til fysisk død og undergang. De små animalske livsenheder, som ikke dør ved tilberedningen (kogning, stegning), dør i stedet for i mave- og tarmkanalen – hvor deres "lig" skaber usunde forrådnelsesprocesser og slaggestoffer, som kan gøre cellerne meget syge. Det andet princip er: Indtag et bredt spektrum af B-livsenheder (forskellige vitaminer, mineraler osv). Dem findes der flest af i den vegetabilske føde – også aminosyrer og nyttige fedtsyrer! Det tredje og sidste princip er at forsøge at opnå: Størst mulige stofbalance og optagningsstimulering, dvs. at forsøge at stimulere og gøre det lettere for vore "medmennesker" i fordøjelsessystemet (mavesæk, bugspytkirtlen, leveren og tarmene). Det gør vi ved fx ikke at blande for mange fødemidler i samme måltid, spise langsomt og tygge maden godt, samt at spise megen frugt og også rå grøntsager, som indeholder ikke bare vigtige vitaminer og mineraler, men også rigeligt med enzymer, som kan forstærke og hjælpe vore egne fordøjelsesenzymer i mave-tarmkanalen. Også papaya, bitre urter og citron kan være gode for dem, der har mangel på vigtige fordøjelsessafter, ligesom meditation eller bøn før maden kan hjælpe. At iblødlægge fx tørret frugt, nødder og frø kan også anbefales.

Når vi er kærlige og har omtanke for de mennesker, der omgiver os, får vi "venskab" tilbage. Når vi er kærlige mod menneskene omkring os, får vi "venskab" tilbage. Når vi er kærlige og betænksomme mod vores krop og dens beboere, får vi "sundhed" tilbage. Det er en lovmæssighed, vi alle kan iagttage. Og jo mere venskab og sundhed, vi kan begynde at opleve i vore liv, jo mere er vi kommet i harmoni med livslovene. Når vi forstår, at "det vi sår skal vi høste", og at det bedste, vi kan gøre for vores egen lykke er – at være til glæde og velsignelse for alt, hvad vi kommer i berøring med, så er alle vore erfaringer og stød i livets skole begyndt at bære frugt.

Oversættelse: HL