Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En læser stiller et spørgsmål, som for nogle kan forekomme lidt teoretisk, men som har langt videre perspektiver. Der henvises til Kosmos nr. 1-1986, som bragte en artikel, baseret på et Martinus-foredrag, bearbejdet af Erik Gerner Larsson. Titlen er Den kosmiske læreanstalt, og spørgeren citerer fra artiklen: "Men hvordan kan bevægelse og stilhed kombineres til en enhed? Det kan de af den simple grund, at stilheden eller bevægelsens kontrast også er energi. Det er en modvægt eller et tryk, der kan sættes op imod bevægelsen." Senere forklarer Martinus, at dette modtryk er identisk med det levende væsens vilje. Og så lyder spørgsmålet: "Jeg'et" er ikke nævnt i den forbindelse, men "stilhed", "modtryk" og "vilje" er vel synonymer for dette? Spørgeren slutter: Er dette en radikal uddybelse af energibegrebet – eller hvad?

SVAR: Der ligger i dette spørgsmål en form for dét, Martinus benævner som "tankedril", men vel at mærke en form for misforståelse, som er nærliggende. I samme afsnit af artiklen skriver Martinus: "En bevægelse kan jo være både langsom og hurtig, ja, den kan være så langsom, at vort sansesæt slet ikke opfatter den som bevægelse, men kalder den absolut stilhed." Nu er det jo sådan, at når "garvede" Martinus-læsere ser udtrykket "absolut stilhed", tænker man omgående på "Jeg'et", som ikke har anden analyse end "stilhed" eller blot "noget, som ér".

Men hele den omtalte artikel handler netop om en helt anden form for tilsyneladende " absolut stilhed", nemlig dén, der opstår for os på grund af vort – endnu – meget begrænsede sansesæt. Så snart vi ikke kan opfatte noget som bevægelse, tror vi, at der er tale om "stilhed". Men årsagen er altså blot, at bevægelsen er enten alt for hurtig eller langsom. Et stykke ad vejen kan naturvidenskaben hjælpe os, idet den gør rede for bevægelser i atomsystemer og mælkevejssystemer, som ikke kan opfattes direkte gennem fysisk sansning, og hvor vi derfor kun finder døde ting eller "absolut stilhed". Men de er altså i høj grad også udtryk for liv, vilje og "modtryk".

Dermed er spørgsmålet besvaret: Der er i dette tilfælde ikke tale om "Jeg'et", men om de bevægelser, vi ufuldkomne mennesker ikke kan opfatte og derfor kalder for "døde" ting eller "absolut stilhed". Men som nævnt har problemet et langt videre perspektiv.

I sit foredrag forklarer Martinus, at det omtalte "modtryk" er det samme som et levende væsens vilje. Og så fortæller han, at så længe vi "jordmennesker" ikke forstår, at "al energiudløsning i verdensaltet er udtryk for vilje eller bevidsthed, og at der bag denne udløsning eksisterer logisk tænkning, der manifesteres som en verdensplan", – så forstår vi naturligvis langt mindre, hvad denne verdensplan går ud på.

Resten af foredraget og artiklen er et koncentrat af selve kosmologiens inderste kerne: "Det jordmenneske, som begynder at blive bevidst i at være medmenneske (min fremhævelse), vil med sin viljes modtryk kunne skabe den bevægelse i sin energiudfoldelse, som er på bølgelængde med universets grundtone, og det vil sige det samme som at stråle livgivende og kærlige tanker, følelser og handlinger ud mod sine omgivelser, enten man synes de er retfærdige eller uretfærdige."

Læs selv artiklen! Kosmos nr. 1-1986 kan købes på Instituttet.