Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

– den enestående "næringslivsproces" på jorden

 

Jo mere vi lærer om naturen, desto mere åbenbares den logik og kærlighed, som ifølge Martinus ligger bagved alle naturens fuldkomne skaberværker. Et sådant eksempel finder vi i fotosyntesen, den livsproces, der ligger bagved alt det, vi kalder næringsmidler. Det hele begynder med solen, hvis stråler er det allerførste trin. Næste trin i denne "næringslivsproces" er planterne, i hvis grønne blade der sker en fantastisk energi- og næringsproduktion

I planternes celler, især i bladene, findes der store mængder af små grønne korn, klorofylkorn (det er dem, der giver planten dens grønne farve). Hvis man sammenligner en plante med et gigantisk industrisamfund, som producerer mad, så er disse klorofylkorn selve "maskinerne" i alle samfundets "fabrikker", dvs. i alle plantens blade. Som alle maskiner må også klorofylkornene drives med brændsel eller energi. Og det er netop denne energi, som kommer fra solen, fra dens stråler eller lyspartikler, som naturvidenskaben kalder – fotoner.

Men for at fremstille al maden, må man også have råvarer, i dette tilfælde vand og kuldioxyd. Disse "råvarer" transporteres ind til "samfundet" fra to retninger. Vandet kommer så at sige ind nedefra (fra jorden), mens kuldioxyden kommer ind ovenfra (fra luften). Det er, når disse "råvarer" er blevet sammenført af "maskinerne" eller klorofylkornene, at det bliver et færdigt energirigt madprodukt, som kaldes kulhydrat, og hele dets fremstillingsproces kaldes altså fotosyntese (foto: lys, og syntese: sammensætning). Desuden er nævnte kulhydrat fyldt med livsvigtige vitaminer (som fremstilles af planten selv) og mineraler (som er fulgt med det vand, planten har opsuget).

Fra solen og planterne får vi således al den næring, vi behøver, ja, endog fedt og proteiner, som også er nødvendige for vore fysiske livsfunktioner. I f.eks. plantens frugter og frø (eller nødder) lagrer planten selv fedt til eget kommende behov. De forskellige vegetabilske olier er jo f.eks. blevet udvundet af disse plantedele. Hvad angår proteinerne (æggehvidestofferne), som er et livsnødvendigt materiale i al levende eller organisk materie, fremstilles også de af planten selv ved hjælp af vand og visse næingssalte (mineraler) som – kvælstof, svovl og fosfor. Særligt i planternes grønne blade findes der fuldlødigt protein (proteiner, som består af alle de essentielle aminosyrer). Ganske vist i små mængder. Men på den anden side behøver vi mennesker ikke lige så meget protein, hvis vi henter vor føde fra planteriget. Det beror på, at en animalsk kost let skaber et proteinoverskud, som på sin side, ifølge visse forskere, tilstopper en filtrerende membran, der sidder mellem cellen og kapillærerne, hvor næringsstofferne, inklusive proteinet, skal gå ind og slaggerne ud. Det bevirker, at en vegetarisk kost også medfører en renere membran og dermed bedre optagelse af det protein, der findes i planterne.

 

 

Nu er beretningen om den enestående livsproces, gennem solen og planterne, ikke slut her. Akkurat som der i alle fabrikker i et industrisamfund dannes restprodukter, som skal slippes ud, dvs. udstødningsgasser, sker dette også i planternes "fabrikker". Og dette udslip er intet mindre end den livsnødvendige ilt, alle vi mennesker og dyr indånder. Det geniale i naturens økologi fremtræder endnu tydeligere, når vi forstår, at en stor del af mennesker og dyrs restprodukter ved forbrændingen af vor føde netop er kuldioxyd (som vi udånder gennem lungerne) dvs. den så livsnødvendige "råvare" for planternes livsfunktioner. Tænk, hvilket genialt kredsløb, at vi gennem planterne får både ilt og mad, som vi så at sige senere betaler tilbage med den kuldioxyd, vi selv afgiver!

Efterhånden kommer flere og flere mennesker til at indse, ikke bare hvor fejlagtigt vi har levet mod alle naturens lukkede systemer (brydning af uran, svovludslip osv.), men også hvor forkert og unødvendigt det har været at hente vor føde via dyrene og ikke direkte fra naturen eller planterne. Tidligere har argumentet for kød- og mælkeføde været, at det først er i dyrene, at planternes protein kan blive fuldlødigt, og at B-12 vitamin mangler i vegetabilier. Imidlertid findes der intet grundlag for disse påstande i dag – hverken praktisk eller teoretisk. Man har f.eks. set, at i økologisk dyrkede grøntsager, hvor kun naturlige gødningsstoffer forekommer, findes der også mikroorganismer, fra hvilke planten kan skaffe sig B-12. Og "veganere", som kun indtager vegetabilsk protein, er slet ikke mere svage og syge end andre mennesker, de er tværtimod som regel både raskere og har mere energi. Nej, al erfaring og fakta peger på, hvordan vejen til sundhed netop er at holde op med at gå alle fødevareomvejene via fisk og dyr.

Desuden begynder menneskets gryende humanitet at vække en større og større modvilje imod drab og den hidtidige behandling af dyr. Og når vi mennesker, hvis sjæle er udødelige, er nået endnu et stykke i naturens allerstørste kredsløb, som Martinus kalder "spiralkredsløbet" eller "udviklingsspiralen", vil vor humane følelse være så stærk, at også vi bliver en livgivende "sol" for alle i vores omgivelser – nøjagtigt på samme måde, med samme betingelsesløse kærlighed og genialitet, som naturen med sin fotosyntese har vist os her.

Oversættelse: HL