Kosmos 1998/5 side 91
En bøn kan altså manifesteres på to måder, nemlig i "Jesu navn" eller uselviskhedens ånd, hvor man netop siger "Fader, ske ikke min, men din vilje" og i selviskhedens ånd, hvor det er ens eget ønske, man absolut vil have opfyldt ganske uafhængigt af, hvilken pris eller hvor meget det så end kan være til skade og lidelse, kollektivt set eller i den store guddommelige plan. I det første tilfælde bliver bønnen hørt, medens den i det sidste tilfælde ikke kan bønhøres. Det store problem for den bedende bliver derfor dette at få lært at bede i "Jesu navn", hvilket altså vil sige: i alkærlighedens ånd, den ånd i hvilken bønnen aldrig i noget som helst tilfælde kan være andet end til stor glæde og velsignelse for alle og til gene eller ulykke for absolut ingen.
Citat fra Martinus: Bønnens mysterium, kap 2.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige